Connery

Der går Freaky Friday i første trailer til The Marvels

Captain Marvel, Ms. Marvel og Monica Rambeau er klar til team-up?

Den første teaser-trailer til The Marvels er landet. Marvel Studios' opfølger til Captain Marvel lander i biograferne som den næste film, efter nært forestående Guardians of the Galaxy Vol. 3, og alt tyder på, at vi får sammenfletninger af mange af Marvels Disney+-serier. 

Helt åbenlyst er det selvfølgelig, at Kamala Khan/Ms. Marvel har en fremtrædende hovedrolle i den kommende film, men det samme gælder den superkraft-berigede Monica Rambeau, der kom til sine kræfter i slutningen af WandaVision. Selvfølgelig kan man ikke undgå at der er referencer til Loki, for hele Phase 5 er grundlagt med den series kulmination i det frigivne multivers, og så har vi selvfølgelig ingen Captain Marvel uden Nick Fury, der lige om lidt er aktuel i sin egen serie på Disney+, Secret Invasion

Den indledende teaser afslører ikke alt for meget, uden at de tre respektive superheltinder af en eller anden ukendt og mystisk grund, konstant bytter plads på tværs af verdensrummet. 

Tjek teaser-trailer for The Marvels her - filmen lander i biograferne 9. november 2023. 

ANNONCE
The Marvels - Teaser Trailer
Del

Seneste nyt