Depression og selvmordsrater er eksploderet blandt unge i USA

Den lange fortælling

Det er interessant, at vi lever i en tidsalder, hvor fokusset på mental sundhed aldrig har været højere, men at det ikke afspejles i antallet af sårbare mennesker.

Selvom fokusset på mental sundhed er på en all-time high, så er det desværre sådan, at antallet af unge med stress, angst og depression også er på en all-time high.
Det samme gælder for selvmordsraten

Et amerikansk forskningstudie konkluderer, at den mentale sundhed er styrtdykket siden slutningen af 00'erne.

Studiet fandt blandt andet frem til, at der i årene 2009 til 2017 var en stigning på 60% i antallet depressionsramte unge i alderen 14-17.
Aldersgruppen 18-21 oplevede kun en stigning på 46%. 

Undersøgelsen har fundet frem til en mulig forklaring på den deprimerende udvikling, men som altid når man har at gøre med undersøgelser som denne, skal vi sikre os, at konklusionen passer, inden vi går videre.
 

Kan vi stole på de her tal?

Den ivrige læser har muligvis fundet sin vej forbi artiklen, der beskriver hvordan medier og politikere bruger statistik til at narre læsere, og vil derfor være skeptisk over de data, der bliver fremsat i undersøgelsen.

Forståeligt.

Det første vi som læsere skal huske er, at en stigning på 60% ikke betyder, at 60% af de unge i alderen 14-17 er depressive.
Langt fra.

Misforståelser som denne bliver tit udnyttet af andre medier i aggressivt middelmådige clickbait-artikler - og her på redaktionen hader vi clickbait!

Ved at kigge på tabellerne i undersøgelsen kan vi straks se, at antallet af depressionsramte unge i de mest udsatte aldergrupper højst kommer op på 17,8%. 
Det er et alvorligt problem, men heldigvis langt fra 60% af en hel generation.

Med den første del af kildekritikken på plads er vi nu klar til at tage et kig i maskinrummet bag tallene.

De data der er brugt i undersøgelsen er hentet fra den amerikanske regerings database.
Og de dokumenterer, at 12,5% af unge mellem 12-25 år har oplevet eller lider af svær depression. 

Tallene kommer altså fra en troværdig kilde og de indikerer også, at der sandsynligvis ikke er tale om overdiagnosticering.
Svær depression er nemlig ikke en diagnose, som kan gives til hvem som helst. 

Og selv hvis man er skeptisk om depression som lidelse (you shouldn't, moderat til svær depression er modbydeligt), kan man ikke løbe fra den grumme virkelighed, når man kigger på selvmordsstatistikkerne.

Udviklingen i antallet af unge der havde selvmordstanker såvel som dem, der faktisk forsøgte at begå selvmord, oplevede en voldsom stigning - i nogle af tilfældene var det en fordobling mellem 2008 og 2017.

Når vi nu ved, at tallene ikke er fusket med og at lægerne faktisk passer deres arbejde, bør vi kaste et blik på rapporten og se om der er noget håb forude.

Hvorfor er antallet af udsatte unge eksploderet på et årti?

Well... Forskerne er ikke sikre, men deres bedste bud er smartphones og sociale medier.

De kan på nuværende tidspunkt ikke bevise, at teknologien og måden vi bruger den har givet unge mennesker depression, men de kan bevise, at der er en tydelig sammenhæng mellem dem.

Der er nemlig én forandring i løbet af det seneste årti, der har påvirket unge mennesker mere end det har påvirket gamle prutter som mig... og det er den enorme vækst i udbuddet af smartphones og digitale medier til gaming, kommunikation og selvfølgelig de sociale.

Ældre mennesker bruger selvfølgelig også disse teknologier, - selv min oldgamle chefredaktør Mikkel - men yngre mennesker tog teknologien til sig hurtigere og i en mere omfattende omfang. 
Og indflydelsen det har haft på de unges privatliv har været meget større.

Den uendelige adgang som mange unge har haft til den digitale verden, har givet dem en overflod af information, stimulering og naturligvis udsat dem for en større sfære af forsøg på indflydelse igennem bl.a. markedsføring, nyheder etc.

Under de vigtigste år af en teenagers udvikling er de sårbare og har et intenst brug for intime (på den tætte, men ikke frække måde) og sunde sociale forbindelser og her er der et stærkt argument for, at digitale medier kan være den forkerte benzin at hælde på et hormonfyldt pubertært bål.

Got it. Sociale medier og smartphones skal brændes på bålet?

Ikke helt. 

Verdenen er ikke sort/hvid og det samme gælder for forskningen i hvordan sociale medier påvirker os.
Forskningen har efterhånden lært os, at sociale medier bidrager positivt til nogle menneskers liv, mens de er med til at ødelægge andre menneskers mentale sundhed.

Digitale medier er dog langt fra den eneste synder, da unge mennesker i løbet af de seneste årti er udsat for mere konkurrence og et større pres for at få gode karakterer, komme på universitetet, få endnu bedre karakterer og naturligvis få et godt job, som ikke bliver overtaget af kunstig intelligens.
De bliver samtidig bombarderet med det uheldige faktum, at verdensøkonomien sender nogle ildevarslende signaler om fremtiden, klimaforandringerne er begyndt at sætte deres spor, der er troværdige trusler om splittelse og krig og det spås at naturressourcerne bliver udtømt i løbet af deres levetid.
Yikes!

De unge bliver kort sagt presset fra mange forskellige vinkler og de digitale medier er blot en af dem.
Så hvor meget ansvar har de digitale medier egentlig?

Hvis vi skal koge den foreløbige forskning på området ned på en simpel måde, kan vi sige følgende:

1. Der er en sammenhæng mellem hvor lang tid mennesker bruger foran skærmen og sandsynligheden for at udvikle en depression.
    
2. Det handler dog ikke udelukkende om tiden du bruger foran skærmen, men hvordan du bruger den.

Du kan lære mere om det sidste punkt, ved at gøre et smut forbi min artikel, der går i dybden med emnet.