Ugens profil er den 26-årige iværksætter, Dennis Drejer. "Kongen af Garn" kalder de ham ude i byen. (Ikke rigtigt). Men hvis de gjorde, er det fordi Dennis har bygget en ganske succesfuld forretning, på at sælge garn og kreative hobbyartikler over nettet. Webshoppen Rito.dk har været i luften siden starten af 2014, og er i dag Danmarks største garn-webshop. En ung mand, der sælger strikkeartikler? Det er et par spørgsmål værd.
Vi fangede Dennis en sen aften på Skype:
Inden vi for alvor kommer i gang med interviewet, er jeg nødt til at høre dig om noget: Er du bekendt med den der Turbomodul-sketch, der hedder “Snolder og garn”*?
Dennis: Ja, den kender jeg godt – den dukkede op et par måneder efter jeg var gået i gang, og ALLE mine venner postede den på min væg. Det er i øvrigt blevet lidt af en trend – lige så snart folk ser noget om garn, bliver jeg tagget i det. Der var en der fik det sagt rigtigt godt: Han kunne nærmest ikke se et får, uden at tænke på mig…..
Men det er jo ikke noget jeg gør for sjov det her. Det er dybt seriøst.
Kan du strikke?
Nej. Det kan jeg ikke. Jeg er lidt med på hvordan processen foregår – man er nødt til at have en baggrundsviden om produktet, men strikke, det kan jeg ikke.
Garn er alligevel et lidt anderledes produktområde at slå sig løs på. Hvordan kan det være du ikke sælger noget, du er helt pjattet med?
Det er et godt spørgsmål. Og det var også noget jeg gik og tænkte over en del år. "Hvad fanden er min hobby egentlig?" Men det var bare ikke så meget andet end det jeg gik og lavede i min virksomhed, eller det jeg arbejdede med på et givent tidspunkt.
Inden jeg gik selvstændig med Rito, arbejdede jeg ved Cykelpartner. En af de tanker jeg gjorde mig der, var: Gad vide om det jeg kan lide at lave, det er at lave kundeservice og markedsføring? At få noget til at vækste og blive større? Fire af de seks år jeg var ved Cykelpartner, der havde jeg ikke engang en cykel. Det interesserede mig ikke personligt. Ikke desto mindre har jeg produceret Danmarks mest sete guide, i at lappe en cykelslange.
Efter at have været igennem rigtig mange produkter, og overvejet hvad jeg kunne sælge, uden held til at finde et produkt jeg brændte for, så gik det op for mig at det var selve det at drive virksomhed og markedsføring der tændte mig.
Jeg fik lavet en liste over krav, til det produkt jeg skulle ende med at sælge. Det var ligesom den der fik mig sporet ind på en niche med potentiale.
Disse krav kan du helt sikkert selv bruge, hvis du står overfor at skulle finde et produkt at sælge på nettet.
Kravene lyder som følger (i vilkårlig rækkefølge, da alle skal overholdes):
1. Produkterne må ikke være en lille niche
2. Produkterne må ikke blive en volumenpakke hos Post Danmark
3. Produkterne skal have en lav vægt, så fragten også bliver det
4. Produkterne må ikke være for billige – hvis de er, så skal kunden helst have behov for at købe meget af gangen
5. Produkterne skal have eksisteret igennem længere tid og gerne have proof-of-concept i fysiske butikker
6. Der må ikke være for mange store konkurrenter på nettet i forvejen
7. Det skal være muligt at skille sig ud fra konkurrenterne (det må ikke være på pris. Jeg er kraftig modstander af prisdumpning. Det ødelægger et marked for alle)
8. Der skal eksisterer samme produkter i andre lande, så der er eksportmuligheder
– Uddrag fra Dennis artikel på Amino.
Den liste skar ligesom de typiske “ung iværksætter”-produkter væk, du ved, waterspeakers, segboards og den slags gadgets.
Markedet skulle have en meget langsom udskiftningshastighed, så man ikke brænder inde med et kæmpe lager af outdatede produkter – og det er noget der passer utroligt godt på garn.
På samme tid var der heller ikke nogen store konkurrenter på garn, på det danske marked. Så det gav mening.
Strik er også kæmpestort i Norge og Sverige, så det er de næste markeder vi vil til at erobre.
Det lyder som en interessant øvelse – men hvordan ender du så med at træffe valget om garnet?
Da jeg så småt lagde mig fast på garn, havde jeg fundet ud af at rigtig mange googlede efter det, uden at finde let til en webshop. Derfor fandt jeg en leverandør, og begyndte at forhandle.
Det endte ud med, at jeg bestilte garn for 25.000, lidt på mavefornemmelse. Samtidigt oprettede jeg mange af de øvrige varenumre som bestillingsvarer – leverandøren havde et kæmpestort produktkatalog.
De første 100 ordrer dukkede op på 25 dage. Der var ikke en eneste af de ordrer, der ramte de varer, jeg allerede have købt hjem.
Det blev hurtigt tydeligt for mig, at jeg var nødt til at købe et større lager hjem, og jeg endte med at købe varer for omkring 300.000 i løbet af den første tid. Et af hvert produktnummer. Det er ikke bare ét garnnøgle per nummer, det er et kolli på omkring 20. Heldigvis viste det sig, at der var salg i alle varenumrene.
Gik du fuld tid på projektet fra dag et?
I det første halve år med shoppen, arbejdede jeg deltid ved Cykelpartner i 6 måneder, hvorefter jeg gik fuld tid på Rito. Inden længe blev jeg nødt til at ansætte en ekstra mand. Så indenfor det første år var vi to på fuldtid.
I løbet af det seneste års tid er vi nået op på syv fuldtidsansatte og ti løsarbejdere – studie- og fritidsjobbere primært.
Hvad har været det hårdeste, i forbindelse med opstarten af virksomheden?
Det har uden tvivl været det første år, hvor jeg var alene. Der arbejdede jeg fra 8-22 hver dag, og der var ikke noget der hed sommerferie.
Det er jeg kommet lidt væk fra nu, for jeg er nemlig flyttet fra Skive til København – det er egentlig fordi jeg er flyttet sammen med kæresten, men det giver også den fordel, at jeg ikke hele tiden bliver blandet ind i hverdagstingene ovre i virksomheden. Det giver et bedre overblik til at udvikle strategier, og min arbejdstid er gået ned på 50-60 timer om ugen.
Den første tid var en hård periode, men det var bestemt det hele værd.
Hvor er du om tre år?
Det er et svært spørgsmål, men det er et godt fokus at have, fordi det holder folk i gang. Jeg spørger også folk til ansættelsessamtaler hvor de ser dem selv om fem år – derfor er det selvfølgelig også noget jeg selv tænker over.
Om fem år forventer jeg, at vi er et sted hvor vi omsætter for omkring 100 millioner, og at vi er til stede i fire nordiske lande. Det betyder også at organisationen formentlig vokser til en størrelse på 30-40 fuldtidsansatte. Det er helt klart et mål.
Når man sætter sig et mål, og siger det til sig selv nok gange, så begynder underbevidstheden at arbejde for sig selv – og så skal man nok komme frem. Det er en god ting at tage stilling til – om man så når det, er en anden ting. Men man kommer frem.
Hvad bruger du din nyfundne fritid på?
Jamen jeg bruger mere tid med kæresten, men også på at pleje netværket – nogen gange giver det bare bedre mening at komme ud og vende tingene med andre mennesker, i stedet for at sidde og køre fast i en sen arbejdsopgave.
Når jeg er i Jylland arbejder jeg til gengæld som tidligere, fra 8-22. Heldigvis har jeg en meget forstående kæreste, der har forståelse for mit arbejde. Men jeg tror nu også at hun godt kan lide at være alene en gang i mellem.
Har du nogle iværksætter-råd du vil videreformidle?
Jeg sidder og holder lidt øje i den der UngIværk gruppe på Facebook. Jeg synes det er fedt at der er så mange flere der er i gang, og som vil iværksætteri – der sker meget mere nu, end for ti år siden. Det må være fedt for dem, at der er så meget mere netværk omkring det.
Jeg synes dog også at man skal passe på med at shoppe for meget rundt i projekter. Hvis man prøver at forfølge alle sine gode idéer på en gang, går det som regel galt. Det er en ting jeg har lært i de seneste ti år. Når man har fået en god idé, skal man blive ved med at arbejde på den. Også når det er gået et år, og det måske begynder at blive lidt kedeligt og trivielt, fordi der ikke er den samme nysgerrighed omkring det. Det er først der det begynder at bære frugt.
Det gode arbejde, er at blive ved selvom det bliver kedeligt. Det er ikke noget nyt, men jeg tror at de unge iværksætterspirer derude, bliver meget forført af den der tanke om omtale og popularitet. Så når de knapt nok i mål med det de har gang i, inden de pludselig starter op med noget nyt.
Det eneste man bliver bedre til når man bliver ældre, det er at stole på sin mavefornemmelse.
Jeg er også begyndt at arbejde mere med min mavefornemmelse. Det lyder lidt fjollet, men faktisk så sent som i dag, var der en mand der sagde følgende til mig: Det eneste man bliver bedre til når man bliver ældre, det er at stole på sin mavefornemmelse. Det er derfor mange ældre begynder at få succes – fordi de tør stole på deres første indskydelser. Det er jeg begyndt at gøre.
For eksempel: Hvis min mavefornemmelse siger, at vi skal have udbygget lagerpladsen med det dobbelte – så siger min fornuft måske at “Det er lige voldsomt nok”. Så følger jeg min mavefornemmelse og satser.
I bagklogskabens lys er hvert af de her sats, en meget lille investering, i forhold til hvor galt det ville kunne gå. Hvis jeg udvider lageret, uden helt at være klar til det, så begynder jeg nemlig at tænke at pladsen skal udnyttes, og så får jeg plads til nye varer og det fordrer væksten.
Hvis jeg gik med fornuften, ville jeg måske bremse væksten unødigt. Så det er noget jeg arbejder lidt med.
Hvem ser du op til?
Det er lidt et par forskellige typer af iværksættere.
Jeg ser rigtig meget op til iværksættere der er selfmade. Altså folk der har bygget deres ting op fra bunden, uden at sælge ud. Anders Grønborg der har været med til at bygge LaseTryk op, er et godt eksempel. Jeg har stor respekt for det han har udrettet – at man kan bygge noget så kedeligt som en trykkerivirksomhed op til 250 ansatte på en forholdsvis kort årrække, det er flot.
Den anden type, er den form for serieiværksættere, dem der formår at skabe en virksomhed og bibeholde den, og så starte den næste op og drive den til succes – det kræver noget helt specielt at kunne holde flere gryder i kog på den måde, og det er ikke noget jeg kan. Det synes jeg er ret flot.
Hvad er dit endgame?
Jeg tror som sådan ikke at jeg har et slutmål endnu. Jeg er egentlig ikke interesseret i at sælge, og det til trods for at der har været flere omkring, der rigtig gerne ville investere penge i virksomheden. Jeg har ikke interesse i at stå på sidelinjen. Enten er jeg 100% i projektet, eller også er jeg 100% videre – og det bud dukker ikke op lige foreløbigt.
Derfor ser jeg, at målet lige nu, er at jeg bliver ved med at køre det. Jeg vil rigtig gerne lave det til en international forretning, det glæder jeg mig virkelig til.
Tak for snakken, er der noget du vil slutte af med?
Ikke andet, end at hvis nogen af dem der sidder og læser med, er dygtige til nogen indenfor online forretning, så har vi altid brug for dygtige hænder. Man skal være mere end velkommen til at kontakte os.
Jeg vil gerne have folk der går med en lille iværksætter i maven – så ved jeg godt at de ikke er i et job for evigt, men til gengæld har man nogle folk der ser deres job som en måde at dygtiggøre og uddanne sig selv i, og det er en rigtig god måde at have en ansat på.
Turbomodul referencen: Snolder og Garn*