Connery

Denne 'Bacon Toaster' er køkkenredskabet, du ikke vidste, du manglede

Hvis du har et stort køkken, kan den godt forsvares!

Bacon. Har jeg din opmærksomhed? Jeg tænkte det nok. Når du befinder dig her på siden, gætter jeg på, vi er ganske enige om bacons vigtighed i enhver kost, så det vil jeg slet ikke forsøge at overbevise dig om - men igen, hvem behøver overbevisning omkring bacon?

Det eneste, der kan være lidt irriterende med bacon, er tilberedningen. Det der med at det sprøjter ud over det hele og sådan.. Og sommetider bliver det ikke helt så sprødt, som man gerne vil have det.. 

Ej, ærlig talt prøver jeg nok bare at komme med gode undskyldninger for at erhverve mig et nyt køkkenredskab, for hvem vil ikke gerne have et redskab kun dedikeret til bacon? En Bacon Toaster! 

ANNONCE
Denne 'Bacon Toaster' er køkkenredskabet, du ikke vidste, du manglede

Vidunderet hedder The Bacon Express og kan tilberede op til 6 stykker bacon af gangen. Den kan tilberede både tykt- og tyndskåret bacon i løbet af et par minutter, og du kan indstille den alt efter, hvilken slags bacon du bruger, og hvor sprød du vil have den. 

Jeg ved godt, at det her måske ikke ligefrem er det mest nødvendige køkkenredskab, og er dit køkken på størrelse med et kosteskab lige som mit, så er det måske ikke her, du skal slå til. Men alligevel.. det er jo bacon, vi taler om! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt