Det regner. Du har nul planer. Ingen gider ud. Sofaen er lun, fryseren har is, og chipsene ligger allerede på bordet. Det perfekte setup til en film-maraton. Men hvad skal man se? Du kunne selvfølgelig zappe rundt og falde i søvn til noget, du har set før…
Eller også laver du den perfekte weekendmaraton – med tema, struktur og stil.
Her er et bud på den ultimative film-weekend, opdelt i tre dage. Klar til brug, regn eller ej.
Fredag: Sci-fi og dystopiske fremtidsmareridt
Fredag er til lidt mere hjerne, lidt mere stil og en solid dosis mørk fremtidsstemning. Den slags, hvor du tænker: “Heldigvis bor jeg bare i Danmark med regn og ikke i et totalitært cyber-helvede.”
Program:
- Blade Runner (1982) – stemning, regn og neon. Perfekt opener.
- Children of Men (2006) – intens, grå og skræmmende realistisk fremtid.
- Looper (2012) – tidsrejse, moral og Joseph Gordon-Levitt med Bruce Willis-næse.
Bonusfilm til natteravne:
- District 9 – hvis du vil slutte af med noget sydafrikansk alien-anarki.
Lørdag: Action med attitude
Lørdag skal larme. Her skal der være eksplosioner, vilde replikker og heltetyper med trætte blikke og tunge våben. Du rejser dig ikke fra sofaen, før noget er sprunget i luften.
Program:
- Die Hard (1988) – naturligvis. Det er actionens urtekst.
- John Wick (2014) – en stiliseret omgang hævn og headshots.
- The Raid (2011) – ultrabrutal indonesisk kampsport-action i et trappetårn fra helvede.
Bonusfilm hvis du stadig er vågen:
- Mad Max: Fury Road – fordi lørdag fortjener en afslutning i højeste gear.
Søndag: Komedie og comfort film
Du er træt. Du har måske lidt tømmermænd. Nu skal du grine, slappe af og se film, du allerede elsker – eller kommer til at elske.
Program:
- Superbad (2007) – den perfekte tømmermandskomedie.
- The Grand Budapest Hotel (2014) – smuk, fjollet og helt sin egen.
- The Nice Guys (2016) – buddy-cop humor, 70’er-stil og Ryan Gosling der skriger.
Søndagsdessert:
- Ferris Bueller’s Day Off – for at minde dig om, at det er okay at pjække fra livet indimellem.
Læs også: