Man kan ofte godt blive en smule kvalt i julestemning tidligt i forløbet, hvor flere butikker og mennesker allerede i midt oktober så småt begynder at gøre klar til juletiden. Dog skal man også huske, at julen er en fantastisk tid, når man så endelig når til december. December er nemlig lig med selvforkælelse – men hvor skal man begynde? Udover æbleskiver, gløgg og familiehygge, kan man også finde en række fantastiske kalenderoplevelser til hele måneden.
Vi kiggede sidste år på et udpluk af de bedste på markedet, men har i år gået all-in og lavet den ultimative guide til julekalendere for mænd 2016. Kig med herunder – du finder uden tvivl en kalender, som falder i din smag!
6 skarpe til kvalitetschokolade-elskeren
Summerbird Chiffoniere
Summerbird er som forventet tilbage på julemarkedet med deres famøse 'chiffoniere', hvor man hver dag kan trække en lille skuffe ud og nyde to stykker chokolade – enten som deling med din bedre halvdel, eller to stykker til den morgenfriske og hurtige. Deres chokolade har bevaret de samme overvældende smagskombinationer af diverse sammensætninger, som gør det til en ganske interessant kulinarisk oplevelse – alt fra klassisk, ren chokolade med spot på kvalitet og kakaomængder, til det mere eventyrlige i kombinationer af fyld, dragering og struktur. Smagen er, som man kender den, men de har også formået at forny sig selv med diverse nye idéer og koncepter. En sikker vinder til morgenkaffen!
Pris: 448,00 kr.
Peter Beier
Er man til fyldte chokolader i alle størrelser, har man fundet den rette kalender hos Peter Beier. I en række skønne variationer i chokoladeformer og overtræk kan man boltre sig i diverse former for fyld – hvad enten det er rendyrket marcipan eller mere aromatiske sammensætninger af alt fra nougat til knas. Peter Beier, manden bag selv brandet, står sammen med sit team selv for smagsprøverne dagligt og derfor er kalenderen et godt bud på en gourmet-oplevelse, der rammer rent i gennem på smagsløgene.
Voksen, pris: 299,00 kr.
Voksen til to, pris: 399,00 kr.
Valrhona
Når man snakker kvalitetschokolade, kan man ikke komme udenom brandet Valrhona, som i flere kredse bliver omtalt som verdens bedste chokolade. Her er der ikke så meget fokus på fyld, tilførte smage og lignende, men derimod skarp fokus på benhård kvalitet og smagen fa kakaobønnerne – nøje udvalgt på plantagerne af Valrhonas egne folk vel og mærke. Det franske firma har været blandt de førende på markedet med mørk chokolade siden 1922 og det bærer tydeligt præg på smagen i julekalenderen – 8 forskellige grand cru-chokolader! Den passer perfekt til en skarp kop kaffe og gør lidt op med de mere søde varianter på julemarkedet. Bittert, sundere og med et godt knæk.
Pris: 199,00 kr.
Aalborg Chokoladen
Godt oppe i toppen af det jyske landskab finder man Aalborg Chokoladen, som brillerer med deres spændende chokoladevarianter baseret på opskrifter, der er gået i arv siden 1934. Chokoladen er lavet af nøje udvalgte kakaobønner og deres kreationer er nogle af landets mest kreative og anderledes i forhold til smagskombinationer. Julekalenderne fås blandt andet i to voksne varianter, hvor man enten kan gå all-in på selvforkælelse og nyde luksus-kalenderen med 24 store stykker chokolade til hver dag i december. Er man derimod mere den delevenlige type, så kan man få en kalender med 48 stykker, 2 stykker pr. dag – lidt mindre stykker, men samme fantastiske smag. Produktlinjen byder på alt fra fyldte chokolader til overtrukne herligheder.
Luksus-kalenderen, pris: 399,00 kr.
Dele-kalenderen, pris: 299,00 kr.
2 skarpe til ølelskeren
Den alternative: Beery Advent Calendar
Vil man ud af komfortzonen og prøve kræfter med lidt mere alternative og ukendte smagsnuancer kan man med god samvittighed kigge det franske land over skulderen. Rettere sagt, Sauviere Biere, som i år leverer en ret interessant julekalender med fokus på ’craft beers’ og mikrobryggeriets ædle kunst. Flere af varianterne er eksklusive til julekalenderen og bliver ikke solgt andre steder. Kalenderen er derfor en fin måde at udvide sin kulinariske horisont på den ølmæssige del af markedet. Mere præcist tilbyder julekalenderen 24 bryggerier, 18 forskellige øltyper, 17 forskellige lande og ikke mindst 12 øl, som er eksklusivt skabt til denne kalender. En fantastisk smagsoplevelse på godt og ondt, hvor man virkelig får prøvet kræfter med diverse måder at brygge en god øl. Kalenderen er bygget som en rejse gennem landskabet på kassen, hvor man langsomt kravler sig i gennem et ’land’ af mørkt og lyst øl til de mere innovative og alternative. Prisen er skarp, men det er oplevelsen også!
Pris: 520,00 kr.
Den klassiske: Thisted bryghus
Er der noget bedre end en klassisk velbrygget dansk special-øl? Svaret skulle helst være nej. Thisted Bryghus er igen på banen med deres klassiske øl-julekalender, som dag for dag i december giver dig en velsmagende bryg fra et af Danmarks bedste bryggerier– alt fra Limfjordsporter til den promillestærke Skt. Nikolaus. Det geniale ved kalenderen er, at selvom de fleste ikke lige knapper en øl op tidligt om morgenen på en hverdag, så kan man glædes over dagens bryg fra morgenen af ved at stille den ind i køleskabet, tage på arbejde og glæde sig til den iskolde fyraftensøl. Kalenderen byder på noget for enhver smag og er en fantastisk mulighed for nybegyndere at prøve kræfter med special-øl, mens lidt mere kendte i faget kan nyde godt af en velkendt smag og et kvalitetsstempel hver gang. Øllene er hver i sær egnet til retterne på det klassiske julebord, så man kan bare gå i gang med at prøvesmage sig frem!
Pris: 299,00 kr.
4 skarpe til den barnlige sjæl
M&M's Friends + Celebrations
Når man skal forkæle sig selv, er der er ikke nogen grænser for, hvad der er rigtigt og forkert. Har du lyst til at dykke ned i de mere børnevenlige kreationer? Go for it. Derfor fortjener også M&M's at dukke op på listen til dem med den barnlige sjæl stadig intakt. Her får du de helt klassiske chokoladebarer såsom Snickers, Bounty, Mars og Twix, samt de famøse M&M's-chokoladeknapper. En sikker vinder til den lidt mere hverdagslige sliksult og en smag for klassikerne.
Pris: 109,99 kr. (varierende)
Toms
Danske Toms er ej at forglemme, hvis man får lysten til at dykke ned i de barnlige kalenderformer med spot på klassikere og velsmagende chokolade, stænger og slik. Her finder man nemlig også mange klassikere såsom Guld Barren, Pingvinstangen og Guld Karamellen, og i år er der hele 25 låger med en bonusoverraskelse til sidst. Toms har altid værnet om konceptet 'hygge' og med Jan Krabbe ved roret for tiden kan man i gennem hver låge være med i en konkurrence om vinde flere søde præmier på nettet. Træd et skridt tilbage til barndommen og nyd et stykke danskproduceret slik, som du altid har husket den. En af fordelene ved denne kalender er, at man ikke er gået på kompromis med størrelserne på slikket – en pingvinstang er en pingvinstang, og Skildpadde er en Skildpadde!
Pris: 99,99 kr. (varierende)
Dumle
Der er en eller anden charme ved Dumle, som man aldrig rigtig formår at ryste af sig. Det skyldes måske de hundredevis af børnefødselsdage, hvor man fik stukket en Dumle-slikkepind i munden allerede i entreen – men det fungerer bare. Derfor kan den barnlige sjæl ikke helt undgå at kigge denne kalender over skulderen, da den besidder alle de forskellige smage i Dumle-sortimentet – klassisk og lakrids eksempelvis – og kalenderen bringer dig derfor et par skridt tilbage til barndommen i 24 dage i december.
Pris: 59,99 kr. (varierende)
2 skarpe til morgenbordet
Kaffeelskeren: Grower's Cup
En af de mest morgenvenlige julekalendere på listen er absolut kaffekalenderen – mere præcist kaffekalenderen fra GrowersCup, som tilbyder en anderledes og simpel måde at nyde en god kop kaffe på. Growers Cup springer mellemledet op og laver kaffebrygningen som en form for pakkeløsning, hvor bønner, filter og ’kaffekande’ findes i en og samme pose. Hver pose giver 2 kopper kaffe pr. dag og er en fantastisk tidsbesparende mulighed i vintertimerne. Har du travlt? Hæld kogende vand i posen og tag den med i toget. Er du ude i vildnisset på overlevelsestur i december? Så har du altid gourmetkaffe ved hånden. Kaffen smager helt eminent og giver dig nye smagsnuancer hver dag – hvad enten man snakker regionsmæssige kaffebønneproduktion eller en form for ristning. Der er gourmetkaffe for alle pengene og en lækker mulighed for at udvide din horisont på kaffefronten!
Pris: 299,00 kr.
Te-drikkeren: Simply Tea
Er man ikke rigtig et kaffemenneske, er der rigeligt med smagsmuligheder på temarkedet. Simply Tea er igen i år på markedet med en nøje udvalgt række forskellige tetyper – udvalget i år er baseret på deres valg af en række minoritetsgrupper af te-fremstillere i Kina, hvor man værner om jorden og brugt de samme teknikker gennem flere generationer. Kalenderen rammer en skøn balance mellem lys og mørk te med albuerum til overraskelser, og man får sig en smagsmæssig oplevelse på alle punkter – hvad enten man er kender eller nybegynder. Hver låge indeholder 2 gram te, som kan brygges op til 3 gange og hver pakke har en fin lille beskrivelse af trækketid og type. Perfekt til den kolde vintertid!
Pris: 499,00 kr.
Hotel Chocolat
Baseret i København finder man den danske filial af den engelske kæde Hotel Chocolat, hvor man i år kan få en række forskellige chokoladekalendere efter smag – mælkechokolade, hvid chokolade, karamel og mørk chokolade.Den mørke chokolade leverer en fantastisk velsmagende chokoladeoplevelse, som står perfekt til morgenkaffen. Alle chokolader i den mørke kalender består af 70% kakao og formet som små, dekorative figurer. Detaljen ligger i smagen, da Hotel Chocolat er en af de få chokoladefremstillere, som selv gror deres kakaobønner til produktet!
Pris: 100,00 kr.
Simply Chocolate
Man kommer ikke uden om Simply Chocolate-kalenderen til juletid, da den agerer lifesaver i nogle af hårdeste vintertimer. Mens de fleste julekalendere har 24 låger i december, har denne i stedet for 30 låger. Det skyldes en række små bonuslåger, som strategisk kan afbenyttes på dage, hvor vejret er ekstra koldt eller arbejdsdagen var lidt for lang. Som navnet antyder er konceptet simpelt, men anderledes fra sidste år – tre slags chokolade hørte 2015 til. Nu er der 8 slags chokolade, hvoraf deres populære Grainy Sue-bar blandt andet er at finde. Chokoladehåndværket er i top og firmaet går back-to-basics med en forfriskende afslappet attitude til den mere avantgarde chokoladekunst. Nogle gange kan kreationerne også gå lidt for vidt i sit udvikling i jagten på nye, innovative smage, og her er det rart at kunne falde tilbage på noget mere klassisk og sikkert! Fås både i den klassiske rød og i en ny og mere pyntelig 'vinterlandskab'-udgave.
Pris: 249,00 kr.
3 skarpe til gastromanden
Ankerkraut Nordic
Ankerkraut Nordic har i nogle år efterhånden leveret en række fantastiske smagsforstærkere, krydderier, saucer og rubs til Danmark fra hovedkvarteret i Tyskland – ingen tilsætningsstoffer, ingen E-numre, masser af smag. I år har man mulighed for at proviantere gennem december måned med en krydderi-julekalender, hvori en række forskellige elementer i det gastronomiske univers træder i karakter – alt fra smoked BBQ-rub til hvidløgsgranulat. You name it. Mangler du lidt pift i dine retter til hverdagen er denne kalender ideel til at fylde din krydderihylde op med det sædvanlige såvel som usædvanlige.
Pris: 266,00 kr.
Vilstrup Bacon
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at en bacon-julekalender allerede nærmest fra dag 1 blev revet ned fra hylderne og nu er udsolgt. Det sønderjyske røgeri ramte markedet med en kalender skabt til mænd. Adventskalenderen leverer op til 10 slags forskellige typer bacon, som kan søde de lidt triste vintermorgener med en liflig duft og fantastisk smag. Røgeriet går meget op i velfærd og har efterhånden specialiseret sig gevaldigt i gourmet-bacon gennem specielle teknikker og opdræt og foder. Mon ikke den vender stærkt tilbage i et større omfang næste år?
Pris: 595,00 kr. (desværre udsolgt)
Kødbyens is
Tilbage i juni 2016 åbnede en ny isbutik i Kødbyen i København, hvor der produceres håndlavede italienske ispinde. For at sætte deres præg på markedet kan man i år købe en spændende julekalender bestående af 24 forskellige ispinde – smagsnuancerne varierer til alt fra jordbær, chokolade, fransk nougat og lakrids til de lidt mere anderledes og nyskabende, som eksempel ris a la manda-ispinden til juleaftensdag. Selve isene laves på sødmælk og fløde, og bliver desuden lavet ved håndkraft for at opnå den optimale struktur. Pakken giver en solid mulighed for at prøvesmage de innovative, klassiske og utroligt velsmagende ispinde, hvor man til næste års is-sæson kan smage nogle alternative kombinationer – eksempelvis kokossorbet med hakket dild. En iskalender til gourmet-elskeren, som vil prøve noget nyt og unikt, man samtidig har en forkærlighed for klassikerne!
Pris: 399,00 kr.
2 skarpe til lakrids-entusiasten
Til feinschmeckeren:
Bülow
Bulow er den klassiske musthave på listen, som leverer en fantastisk dynamik mellem lakrids og chokolade. Lakridskalenderen er en personlig favorit hos undertegnede, da de forskellige og nyskabende kombinationer af lakrids og andre smage er en fryd for smagsløgene gang på gang. Kalenderen består af en række forskellige smagskombinationer, hvoraf de tre årlige julekonstellationer bronze, sølv og guld (i år rosaguld) stjæler opmærksomheden med deres herlige smage. Julekalenderen byder på to stykker lakrids og eller chokolade hver dag, så du har mulighed for at dele med din partner. Desuden gemmer der sig som altid en lille overraskelse eller to i løbet af decembermåned – hvad enten det er lakridssirup eller noget helt andet, som kan søde den hårde vinterperiode.
Pris: 300,00 kr.
Den helt eksklusive
Er man til det helt eksklusive og ekstravagante, kan som noget nyt i år også købe luksuskalenderen, som giver dig næsten udelukkende nye slags lakridsgenistreger, som man hidtil ikke har kunnet smage i hverken butikkerne eller i det normale sortiment. Et sortiment kun skabt til denne kalender! Lågerne er større og fyldt med en god håndfuld af hver slags, så du kan dele med hele familien. Kan varmt anbefales, hvis man lige vil toppe feinschmeckeriet med noget helt unikt og fantastisk velsmagende.
Pris: 1500,00 kr.
Til drengerøven: Skipper's Pipes
Den klassiske lakridspibe går aldrig af mode! Med blød lakridstobak i mundvigen og lyserød krymmel på toppen går man aldrig galt i byen. I år har kalenderen mikset piberne op med lidt blandet havsalt og original, hvilket giver en lidt mere lækker variation man manglede sidste år. – opgraderingen af årets indhold gør den lidt mere attraktiv og desuden noget mere mandig. Derudover er der en ret stor overraskelse den 24., som jeg dog ikke lige løfter sløret for nu. Er man til de mere klassiske lakrids og den ’saftige’ smag i de klassiske piber er denne kalender en sikker vinder.
Pris: 109,95 kr.
Rittersport
Et af de helt store problemer, når man skal vælge Ritterport, er altid, at der er så mange varianter at vælge i mellem. Man ender nærmest altid med at købe sin favorit og glemmer lidt at smage de nye variationer – det hjælper denne kalender dig med! I gennem 24 låger får du mulighed for at prøvesmage en række forskellige variationer i mini-udgave, som du er bedre udrustet til næste gang, du skal investerer i hele pladen. Det er lidt genialt.
Pris: 119,99 kr. (varierende)
2 skarpe til karamel-elskeren
Karamelleriet
Karameller hører også den søde juletid til og der kommer Karamelleriet på banen med en ret lækker potpourri af forskellige typer af karamel. Julekalenderens ikoniske trekantede form byder på en væld af forskellige typer af smagsoplevelser – alt fra de helt hårde klippestykker, som kræver lidt tålmodighed, til de mere bløde karameller, som smelter på tungen med det samme. Karamellerne er et kærkomment afbræk fra chokoladens dominans førhen og bringer nogle andre interessant smagsoplevelser på banen. Det Svaneke-baserede firma leverer nogle ganske unikke smagskombinationer hver dag i december, eller som en adventskalender, hvor man hver søndag får en dåse med sine favoritkarameller – afmålt til perfektion!
Kalender, pris: 249,00 kr.
Adventskalender, pris: 199,00 kr.
Karamel Kompagniet
Bornholm er tydeligvis ret gode til det med karamelproduktion, og et andet godt bud på en kalender i denne ende af skalaen finder man hos Karamel Kompagniet. Denne julekalender brillerer på den klassiske form for karamelproduktion, hvor en gammel opskriftsbog gennem flere generationer danner fundamentet for forretningen. Den gamle kogebog, som muligvis stammer helt tilbage fra 1860, står bag kalenderens velsmagende karameloplevelser – en række opskrifter, som kun er blevet forbedret gennem tiden og arbejdet på forretningen i Gudhjem. Julekalenderen kører den klassiske stil og fokuserer mest på velsmag i al sin simpelhed og er ideel til familiemanden, som gerne værner om de gode, gamle traditioner.
Pris: 200,00 kr.
Den skarpe til kæresteparret
Pakkekalender.dk
Trænger du til at forkæle kæresten henover december måned med andet end blot chokolade og gløgg? Så har pakkekalender.dk en række forskellige pakkeløsninger, hvoraf den voksne kalender til par vækker mest opmærksomhed. I løbet af 24 dage i december giver kalenderen mulighed for at pifte forholdet op med en række pikante tilføjelser til hverdagen – hvad enten det er champagneglas med bobler eller legetøj til soveværelset. December måned er en god måned at hylde parforholdet og denne pakkekalender giver rig mulighed for at gøre de kolde vinterdage lidt sjovere!
Pris: 999,99 kr.
Den skarpe til rom-elskeren
MacY
Søde sager og tunge retter hører den søde juletid til, og der kan det være rart med en lille skarp til at hjælpe på fordøjelsen og desuden nyde en god spiritus. Her kommer MacY på banen med en rom-kalender, der 24 dage i december giver et rør med velsmagende rom i alverdens forskellige afskygninger – der alt fra den helt tunge, mørke parfumerede sag til de mere lette og klare drikke. Der er noget for enhver smag, både som rookie og som connaisseur. Julekalenderen er bygget op på den snedige måde, at der bag hver låge er en kode, som hiver dig ind på deres hjemmeside og får en fuld beskrivelse af, hvilke gyldne dråber du drikker på den givne dag. MacYs har været på markedet med kvalitetsrom siden 1996 og kalenderen er ingen undtagelse – et must-have for romelskere!
Pris: 599,00 kr.
Den skarpe til træningsmanden
Bodylab
Er man ikke den helt store slikmund i december, men mere tænker på at opnå resultater i fitnesscenteret falder denne kalender på et tørt sted. Bodylabs julekalender er bygget op af en række forskellige produkter og smagsprøver på deres sortiment, hvoraf man enten kan få fyldt sine egne depoter op i hjemmet eller afprøve nye midler til træningen. Kalenderen består af alt fra proteinrige snacks til forskellige populære smagsvarianter af whey proteinpulver, som i løbet af december hjælper dig med at være forberedt på den kære juleand og brune sauce. Julekalenderen leverer forsyninger nok til flere måneder og rammer alle tangenterne i god og nærende supplementer til din workout – uanset niveau! Derudover får man et fantastisk ensemble af sundere muligheder I hverdagen, hvis man gerne vil have lidt til den søde tand – alt fra protein-chips til et helt kilo peanutbutter. Kalenderen indeholder det hele og sørger for, at du, sammen med en hård omgang træning, kommer i gennem december som en buff julemand!
Pris: 399,99 kr.