Det er tid til at trække de digitale vanter på og forberede sig på Destiny 2’s årlige juletradition, The Dawning, som i år vender tilbage med en snefyldt fest for alle Guardians. Det 7 år gamle spil køre ufortrødent på, og der er fortsat nyt at hente fra tid til anden.
Fra i dag indtager Eva Levante igen tårnet og sætter gang i et vinterevent spækket med sjove aktiviteter, lækre belønninger og – selvfølgelig – sneboldkampe.
Sne, kager og kosmisk stil
The Dawning er kendt for sine kulørte traditioner, og i år er ingen undtagelse. Guardians kan samle ingredienser og bage godter til deres allierede rundt om i systemet. Til gengæld får de “A Gift in Return”-pakker fyldt med overraskelser.
Eva Levante tilbyder også en Event Card, der guider spillere gennem unikke udfordringer og belønner dem med eksklusive genstande som den nye Exotic Ghost: Frost Dragon Shell. Vil du virkelig skille dig ud denne vinter? Så kan du finde Astral Stasis Drake-sættet i Eververse Store – perfekt til dig, der vil se ud som en magisk, frostbelagt drage.
Mistral Lift – Destiny 2
Nye og gamle våben
Ingen Destiny-event uden nye måder at eliminere fjender på. The Dawning introducerer Mistral Lift, en Adaptiv Void Linear Fusion Rifle, sammen med opdaterede versioner af tidligere Dawning-våben. Med friske perk-kombinationer kan selv de mest garvede Guardians få noget nyt at lege med.
Community Challenge: The Dawning Bake-Off
En af de store nyheder i år er Dawning Bake-Off, en fælles mission for hele Destiny 2-fællesskabet. Spillere skal bage skiftende cookieopskrifter hver uge, og jo flere kager der laves, desto større bliver chancen for at finde tre nye eksklusive emblemer skjult i “A Gift in Return”-pakkerne. Så tag forklædet på og gør din indsats for Guardian-kollektivet!
Hvis du vil kombinere festlighederne med nye udfordringer, kan du allerede nu hoppe ind i Destiny 2: Revenant Acts I & II. Her finder du den nye Tomb of Elders-aktivitet, Onslaught: Salvation, toniske brygopskrifter og friske Artifact-perks.