Vidste du?

Den største mistede investering i Shark Tanks historie: Blev solgt for 7 milliarder kroner

Det blev det mest udbredte hjemme-sikkerhedssystem på markedet.

Den største mistede investering i Shark Tanks historie: Blev solgt for 7 milliarder kroner
Foto: Shadowaxe990, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 23. marts 2025

Hvis du har set Løvens Hule, så kender du konceptet:

En håbefuld iværksætter står foran et panel af stenrige investorer og pitcher sin idé i håbet om at score penge og partnerskab.

I USA hedder programmet Shark Tank, og det er samme opskrift, bare med større egoer og endnu større pengesummer.

Her har man gennem årene set alt fra geniale opfindelser til håbløse hobbyprojekter, men ét pitch skiller sig ud som det mest pinlige afslag i programmets historie.

En idé, som alle investorerne sagde nej til… og som få år senere blev solgt til Amazon for vanvittige 7 milliarder kroner.

Solgt til Amazon

Jamie Siminoff bad om 700.000 dollars for 10 % af DoorBot. Dengang en prototype og en god idé, men tilsyneladende ikke noget, Shark Tank-milliardærerne kunne se det store potentiale i.

Mark Cuban sagde det næsten anerkendende:

“Jeg tror, du kommer til at klare dig godt. Men jeg kan ikke se, hvordan det bliver en investering, der eksploderer.”

Well… det gjorde den så.

Ring blev ikke bare en succes.

Det blev det mest udbredte hjemme-sikkerhedssystem på markedet, hjulpet på vej af blandt andet Shaquille O’Neal, som investerede og blev ambassadør for mærket.

I 2018 købte Amazon virksomheden for 1 milliard dollars. I dag er Ring nærmest standard på parcelhuse i hele verden – også herhjemme i de pæne kvarterer.

Jesper Skibby i trance og kærlighedsråd fra den anden side: Viaplay åbner døren til den spirituelle underverden

Læs også: Jesper Skibby i trance og kærlighedsråd fra den anden side: Viaplay åbner døren til den spirituelle underverden

Et konkret tilbud

Eneste konkrete tilbud i programmet kom fra Kevin O’Leary, også kendt som Mr. Wonderful, og det var alt andet end wonderful.

Han tilbød pengene som et lån med 10 % af salget som afbetaling, 7 % i evig royalty og 5 % i aktier. Siminoff takkede nej.

Det afslag sparede ham ikke bare for en dårlig deal, det kostede Mr. Wonderful 50 millioner dollars.

Hvis han i stedet havde købt de 10 % for 700.000 dollars, som Siminoff oprindeligt foreslog, havde han i dag siddet på aktier til en værdi af 100 millioner dollars.

Det svarer til at sige nej til en gratis Lamborghini, fordi man hellere ville købe en brugt Skoda og få en træls leasingaftale oveni.

And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Læs også: And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide

Læs også: Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide