-
Den som Tuborg flasken peger på…
Denne gang tager Bagsiden Af Byen dig med til og op i et vartegn for Tuborg Havn.
En lund lørdageftermiddag, efter flere dages nærmest endeløs regnvejr, besluttede undertegnede sig for at fortsætte udforskningen i Bagsiden af Byen artikel serien og sætte afsted mod et nyt sted. Der blev hooket op med en kammerat og kursen sat mod Tuborg Havn, hvor målet for vores tur stod og tronede ved Strandvejen.
Den store Tuborg Flaske blev brygget om man så vil, helt tilbage i 1888 – hvor den blev skabt som udstillingsobjekt for Tuborg for at vise teknologisk fremskridt. Den blev udstyret med Danmarks første elevator og placeret på det gamle Halmtorv (som er den nuværende Rådhusplads). Her stod den til pøblens måben over denne store konstruktion.
Tasken blev pakket med de nødvendige ting, som man kan få brug for som urban explorer. Kamera, en stavlygte (med døde batterier viste det sig senere) og et multitool med
Den store Tuborgflaske blev oprindeligt iklædt lærred. Senere hen blev det dog skiftet ud, således at flaskens yderside blev af glasfiber ligeså blev elevatoren fjernet og erstattet af et træskelet med en trappe i midten. Det er således ikke meget, som er tilbage af den 26 meter høje oprindelige konstruktion fra 1888.
Vi nåede flasken en halv times tid senere, og satte cyklerne i diskret afstand – så der ikke var nogen, som blev mistænksomme over et par cykler og nogle unge fyre iklædt tøj som vidnede om diskretion og usynlighed. Når man kommer tæt på flasken, opdager man hvor høj og præcis hvor massiv den er.
Desværre viste den sig også massiv på den ærgelige måde. Den lille indgangsdør til flaskens indre var forseglet og på få sekunder brast vores planer om, at komme ind og udforske indholdet af de 26 meter glasfiber.
Min kammerat går i en halvcirkel rundt om flasken, og på få øjeblikke, som en hakkende motor der lige akurat liver op igen, kan vores planer fortsætte. En løst bræt er opdaget, et bræt som åbner op for at vi – ved at krybe lidt sammen og gå ind med siden til, kan smyge os igennem.
Vi finder dog hurtigt ud af, at der er brug for lygten. Der er bælgravende mørkt og vi kan ikke se en hånd frem for os. Så vi kryber ud igen og besøger Shell tanken ved siden af for batterier – og projektet fortsætter. For med lyskeglens hjælp, kan vi komme op igennem flaskens indre af en gammel trætrappe – i omkreds et par meter. Mens der rundt omkring os er bærende bjælker ud mod ydervæggen og ellers bare et frit fald ned i det mørke intet, som for hvert trin bliver længere og længere nede.
Kort tid senere, efter lidt famlen op af i lyskeglens skær, når vi toppen og står i proppen (jovist er der også plads til dårlige ordspil i denne her artikel).
Tuborg Havn, længere ude Frihavnen og på den anden side Hellerup breder sig ud for vores fødder. Et anderledes København set fra en helt anden vinkel breder sig ud.
Man kan dårligt fortænke folk tilbage i 1888 da den blev udstillet på Rådshuspladsen, for at have måbet noget over denne konstruktion. Og så med en elevator inden i. Flasken kom faktisk en kort overgang tilbage til rådshuspladsen, da denne artikels personlige signatur blot var nogle få år gammel, nemlig i 1988 i anledning af selvsamme flaskes hundrede års jubilæum. Flasken som i størstedelen af sin levetid har været en Grøn Tuborg optrådte dog et kort moment, som en Rød Tuborg – en mindre kuriøsitet.
Efter at have nydt udsigten en stund, taget billeder og slappet af, begiver vi os igen ned i flaskens indre af den smalle trappe. Vi lægger mærke til en pakke cigaretter, som ligger på et trin – et levn fra andre eventyrere som har taget chancen og forsøgt at komme til tops. Nede på jorden igen lister vi ud af hullet, sætter brættet på plads igen og smutter usete hen til vores cykler igen og hjem af. En oplevelse rigere.
Følg med i næste afsnit af serien, hvor vi igen udforsker de ikke sete dele af byen.