Connery

Den nye iPad "3": Hvad er ændret?

Det blev ikke til iPad 3, heller ikke til iPad HD, men derimod bare en iPad. Vi har fulgt med live på lanceringen af den nye iPad

Den nye iPad "3": Hvad er ændret?
Her har vi den. Den nye iPad, uden tilnavn, endnu mere simpelt, i bedste Apple stil. Udvendigt minder den 100% om iPad 2 på nær tykkelsen, men indvendigt har den fået en ordentlig makeover og det samme gælder på softwarefronten.
Den nye iPad "3": Hvad er ændret?

Retina, AX5 og bedre kamera


Det største rygte omkring den kommende iPad lød på en bedre skærm med højere opløsning og bedre farvegengivelse, og holdt også. iPad kommer nemlig med en Retina skærm med en opløsning på hele 2048 x 1536 pixels. Det er mere end hvad PS3 og Xbox kan levere.

For at levere den høje opløsning, er der brug for en meget kraftig processor og valget faldt på Apples A5X processor (fuldstændig som Macrumors brugere havde spået, igen). Der er sjovt nok stor uenighed om den pågældende processor har to eller fire kerner.
 
Og når man har skærmen og processorkraften, hvorfor så spare på billedkvaliteten. Det virkede lidt fesent da Apple lancerede iPad 2 med et 0,7 MP kamera på bagsiden, og det har de altså kompenseret for i iPad med et 5,0 MP med forbedret sensor, der leverer knivskarpe billeder. Det er i øvrigt fuldstændig det samme, der sidder i iPhone 4S.
ANNONCE
Den nye iPad "3": Hvad er ændret?

Både 3G og 4G


Den nye iPad kommer som sædvanligt i en version med 3G og en udelukkende med Wifi, men hvad der har ændret sig i år er, at 3G versionen også kommer til at understøtte 4G (indtil videre er dette dog kun i USA og udbydes kun af AT&T og Verizon, men mon ikke det snart kommer til Danmark).

4G teknologi kan betyde 21 Mbps på lokationer med dårligt signal og helt op til 72 Mbps (ja du læste rigtigt) på steder med godt signal!

Og for at imødekomme alle grupper af folk har Apple også valgt at lade 16Gb versionen af iPad 2 forblive på markedet i en uvis periode, men altså i fortsat produktion.
ANNONCE

Siri, 1080p video og ny software


Hvad iPad 2 manglede pga. manglende CPU kraft, har iPad nu fået. Siri kommer integreret i iPad’en men det er desværre stadig kun de store sprog som engelsk, tysk, fransk, spansk og nu også japansk, der er understøttet, og det er jo ikke så fedt for os danskere at snakke japansk til vores iPad.

Heldigvis kan vi så lege med det nye kamera, der sørger for video i 1080p kvalitet og igen her spiller udstyret fra Apple bare.

iCloud er nemlig også opdateret, så det understøtter 1080p, ligesom film og serier på iTunes Store meget snart kan findes i 1080p.

Det har også betydet en opdateret version af iMovies. Makeover til programmerne i iWork serien og en nyfødt i programrækken. Der er nemlig sørget for den fulde iLife oplevelse på iPad med det nye iPhoto, der er en forsimplet kopi af noget Photoshop/Lightroom lignende.
ANNONCE
Den nye iPad "3": Hvad er ændret?

Batteri og priser


Al det teknologi må da sluge en hel del strøm, så batteritiden kan da ikke være særlig god vil mange nok tænke, men det er der selvfølgelig også tænkt over.

iPad leverer nemlig hele 10 timers batteri ved normalt brug og 9 timer, ved brug af 3G.

Desværre betyder den ekstra teknik også ekstra vægt og mere plads. Den nye iPad kommer nemlig til at veje ca. 80 gram mere end forgængeren og bliver ca. 0,8 mm tykkere. Ikke umiddelbart noget gennemsnitsforbrugeren vil lægge mærke til.

iPad kommer til at koste fuldstændig det samme som iPad 2, dog er priserne lidt anderledes for 4G versionerne, men det skal vi danskere jo (u)heldigvis ikke bekymre os om (endnu).

Den nye iPad kan allerede nu forudbestilles på Apples online store, og kan købes i amerikanske (og en række andre landes) butikker fra d. 16 marts. Den frigives i Danmark d. 23 marts.

 
Skulle du få lyst til at læse hele liveberetningen, så kan den findes her: http://live.gdgt.com/live-apple-ipad-3-event-coverage/#sort=desc

Hvis du har en mening om den nye iPad, så smid da en kommentar nedenfor!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce