Connery

Den kommende Marvel-serie Echo kan gå hen og blive den mest voldelige installation af det etablerede MCU-univers

Både Kingpin og Daredevil leger med i traileren til den næste Marvel tv-serie

Hånden på hjertet, efter at have set alle Marvels live-action serier på Disney+, skal der efterhånden en hel del til, inden jeg sådan for alvor bliver begejstret over løfterne som en trailer til endnu en Marvel-serie dukker op med. 

Alligevel er jeg forbavsende imponeret over traileren til den kommende serie Echo, som jeg ellers havde glemt alt om. 

I Marvel-tegneserierne er karakteren Echo bedst kendt som Kingpins adoptiv-datter, der ofte vender ryggen mod sit kriminelle bagland, og bliver Daredevils sidekick. 

ANNONCE
Echo - Den kommende Marvel-serie Echo kan gå hen og blive den mest voldelige installation af det etablerede MCU-univers Echo

I Marvels filmunivers - MCU, blev karakteren Echo/Maya etableret i Hawkeye-serien tilbage i 2021, og den døve, kickass streetkriger, er til januar klar i sin helt egen serie, der lander på streaming til januar 2024. 

I den officielle trailer, der teaser den kommende serie, er vi allerede fra starten sat op mod nogle ret så voldelige - og ligefremt R-rating-værdige tendenser: Wilson "Kingpin" Fisk tæver en mand sønder og sammen, mens vi senere ser Echo brække nakker og gennemtæve gadekriminelle. 

Det er et lovende take for Echo, der ser ud til at tage en del af den der 'helt nede på jorden'-brutalitet, som Netflix' runde med Marvel-serier også forstod at bruge til det bedste. 

Det hjælper også på det hele, at seere af den kommende serie, skal indstille deres streaming-profil til 'voksen', da serien kommer med den amerikanske rating "TV-MA" - for Mature Audiences

Echo, samler op på gaderne i New York, efter hændelserne i Hawkeye, og kunne meget vel involvere, som minimum, et solidt Daredevil-plot, inden den superhelt dukker op i sin egen serie i MCU-regi.

ANNONCE
Echo - Officiel Trailer
?si=YMwaEaVT4I9VNB8w
Del

Seneste nyt

Annonce