DEN FORVRÆNGEDE VIRKELIGHED
Medierne ta'r røven på dig hver dag.
Som mennesker styres vi af mange forhold, vi ikke selv opdager styrer os. Nyhederne i de trykte og audiovisuelle medier indvirker på vores opfattelse af vort eget samfund og vor egen placering heri. De bidrager til, at vi accepterer det samfund, vi har - mere eller mindre - men samtidig fremkommer de med nye oplysninger, som bidrager til at ændre vort syn på vort samfund og vore egne vilkår. Det sker ikke gnidningsløst.
Når nye fakta kommer i strid med den herskende ideologis grundlæggende forudsætninger," udtalte afdøde Olof Palme i en TV-udsendelse, "så er der lagt op til vanskelige konflikter. Vore tankekonstruktioner er provisoriske, eftersom vi altid må regne med nye fakta, ny viden om virkeligheden. Men den herskende ideologis evne til at acceptere det nye kan være nok så begrænset."
Kontrol med fremlæggelsen og beskrivelsen af begivenhederne, giver medierne en ret udstrakt magt over og kontrol med, hvad der synes at være sket. De begivenheder, som medierne ikke bringer frem til offentliggørelse, bliver ligegyldige. Hvor reelle begivenhederne end er, bliver de ikke til nyheder. Det, TV viser og ønsker at fremlægge, bliver både til nyheder og til historie. Mediernes reelle magt beror på den virkning, det har fortløbende at repetere en indstilling, der baseres på kendsgerninger, som modtagerne ikke har nogen chance for at kontrollere
Når nye fakta kommer i strid med den herskende ideologis grundlæggende forudsætninger," udtalte afdøde Olof Palme i en TV-udsendelse, "så er der lagt op til vanskelige konflikter. Vore tankekonstruktioner er provisoriske, eftersom vi altid må regne med nye fakta, ny viden om virkeligheden. Men den herskende ideologis evne til at acceptere det nye kan være nok så begrænset."
Kontrol med fremlæggelsen og beskrivelsen af begivenhederne, giver medierne en ret udstrakt magt over og kontrol med, hvad der synes at være sket. De begivenheder, som medierne ikke bringer frem til offentliggørelse, bliver ligegyldige. Hvor reelle begivenhederne end er, bliver de ikke til nyheder. Det, TV viser og ønsker at fremlægge, bliver både til nyheder og til historie. Mediernes reelle magt beror på den virkning, det har fortløbende at repetere en indstilling, der baseres på kendsgerninger, som modtagerne ikke har nogen chance for at kontrollere
Hvad medierne i Danmark blandt andet har prioriteret uhyggeligt lavt er, at Danmark 4 gange i 1990"erne blev anklaget for at krænke menneskerettighederne, bl. a. af Amnesty International. I det ene tilfælde drejer anklagen sig om politiets ukritiske anvendelse af specialtrænede hunde, der notorisk har skambidt flere uskyldige personer end skyldige, selv om en lovovertrædelse naturligvis heller aldrig kan retfærdiggøre denne form for politivold. Andre former for politivold, som politiets i nogle tilfælde hensynsløse brug af stavene mod sagesløse personer, er også af Amnesty International blevet karakteriseret som en krænkelse af menneskerettighederne.
Østre landsret fastslog 14/12-98 i en injuriesag anlagt af Dansk Politiforbund mod filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at det var ærekrænkende, men ikke strafbart, da han i 1996 skrev i Politiken: "I Danmark har politiet ret til at lade deres gale hunde skambide mennesker på arme, ben og kønsdele, og i Danmark skal man mindst af alt tilkalde politiet, hvis man vil forbi en ubehagelig dørvogter, for hos os har politiet lov til at slå sagesløse ned foran nattens diskoteker. Det er sket, og vil ske igen, fordi ingen påtaler det."
Østre landsret fastslog 14/12-98 i en injuriesag anlagt af Dansk Politiforbund mod filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at det var ærekrænkende, men ikke strafbart, da han i 1996 skrev i Politiken: "I Danmark har politiet ret til at lade deres gale hunde skambide mennesker på arme, ben og kønsdele, og i Danmark skal man mindst af alt tilkalde politiet, hvis man vil forbi en ubehagelig dørvogter, for hos os har politiet lov til at slå sagesløse ned foran nattens diskoteker. Det er sket, og vil ske igen, fordi ingen påtaler det."
De fleste danske politikere afviser, at der i nyere tid skulle have fundet menneskerettighedskrænkelser sted (også i forbindelse med Nørrebro-sagen), men faktisk vil det være umuligt for den mest nidkære journalist at opremse alle eksempler herpå gennem de sidste halvtreds år.
Vor virkelighed belastes af alt, hvad der forties for os, og alt hvad der prioriteres som vigtigt for os at vide uden at være det. I realiteten får vi meget lidt at vide om, hvad der sker i verden, på trods af hvad der er journalistens opgave, som forfatteren og den legendariske, franske pilot fra 2. Verdenskrig Antoine de Saint-Exupéry præciserer i en af sine Carnets: "menneskets fornemste pligt er at skabe lys, hvor der før var mørke".
Den amerikanske veteran i telegrambureauet Associated Press: Mort Rosenblum konstaterer i sin bog >Hvem stjal nyhederne<, som udkom i april 1989, at intet har ændret sig - ud fra den grundlæggende antagelse at mange væsentlige informationer aldrig når frem til befolkningerne. Derfor kom Berlin-murens fald overraskende for verdens befolkning, og "hvorfor er reportagerne fra Kosovo sjældne, selv om modsætningerne i det område kan udvide krigen drastisk" (hvad der som bekendt skete fem år senere). Rosenblum understreger i bogen, at paradokserne er mangfoldige. En af dem er, at korrespondenterne er bedre udrustet end nogensinde - med viden og teknologi - alligevel får læserne og seerne serveret en parodi af den virkelige verden hinsides deres grænser.
Vor virkelighed belastes af alt, hvad der forties for os, og alt hvad der prioriteres som vigtigt for os at vide uden at være det. I realiteten får vi meget lidt at vide om, hvad der sker i verden, på trods af hvad der er journalistens opgave, som forfatteren og den legendariske, franske pilot fra 2. Verdenskrig Antoine de Saint-Exupéry præciserer i en af sine Carnets: "menneskets fornemste pligt er at skabe lys, hvor der før var mørke".
Den amerikanske veteran i telegrambureauet Associated Press: Mort Rosenblum konstaterer i sin bog >Hvem stjal nyhederne<, som udkom i april 1989, at intet har ændret sig - ud fra den grundlæggende antagelse at mange væsentlige informationer aldrig når frem til befolkningerne. Derfor kom Berlin-murens fald overraskende for verdens befolkning, og "hvorfor er reportagerne fra Kosovo sjældne, selv om modsætningerne i det område kan udvide krigen drastisk" (hvad der som bekendt skete fem år senere). Rosenblum understreger i bogen, at paradokserne er mangfoldige. En af dem er, at korrespondenterne er bedre udrustet end nogensinde - med viden og teknologi - alligevel får læserne og seerne serveret en parodi af den virkelige verden hinsides deres grænser.
Der er tabuemner på trods af ytringsfriheden i de fleste medier som f. eks. at forelå monarkiets afskaffelse eller privatisering af alle slags religioner, også folkekirken. Medierne tænker ofte partipolitisk, selv når de hævder at være uafhængig af partipolitik. Kritik af venstre-politikernes efterhånden mange markante dumheder bliver returneret af Venstrepressen med en standardskrivelse om, at "desværre modtager man hver dag flere indlæg, end der er mulighed for at offentliggøre, så derfor ser vi os nødsaget til at returnere Deres." Hvis et ikke-borgerligt parti eller ikke-borgerlig politiker kritiseres, bliver det slået stort op i Venstrebladene. Den samme tendens findes i alle medier; man hypper sine egne kartofler. Ytringsfrihed er en floskel, den forvaltes af medierne efter forgodtbefindende. Det er ydermere nemt nok, fordi almindelige mennesker ofte er sådan indrettet, at de foretrækker den optimistiske løgn frem for den pessimistiske sandhed.
