Verden
Den 5.000 år gamle freds-svane: Historien bag symbolet Hitler stjal
Hagekorset, eller swastikaen, er et symbol, der har eksisteret i over 5.000 år og stadig har hellig status i flere religioner.
Svaret på, hvordan et tusindårigt symbol på fred blev det mørkeste tegn i moderne historie, begynder ikke i 1940’erne men i oldtidens Iran, på gamle indiske templer og i arkæologiske fund med flere årtusinders historie bag sig.
Det, vi i dag uundgåeligt forbinder med nazisme og rædsel, havde engang en helt anden betydning, og bruges stadig i mange kulturer som et symbol på held, balance og spirituel styrke.
Et helligt symbol længe før nazismen
Hagekorset, eller swastikaen, er et symbol, der har eksisteret i over 5.000 år og stadig har hellig status i religioner som hinduisme, buddhisme, jainisme og odinisme.
Det optræder på templer i Indien, i religiøse ceremonier og på artefakter fra oldtidens Europa.
Ordet kommer fra sanskrit suastíka og betyder noget i retning af “lykke” eller “må det gå godt”.
Faktisk var swastikaen udbredt som lykkesymbol i hele Vesten i begyndelsen af det 20. århundrede.
Den britiske forfatter Rudyard Kipling brugte den på omslaget af sine bøger, og Coca-Cola lavede i 1925 nøgleringe formet som hagekors, længe før nogen havde hørt om Adolf Hitler.
Læs også:
Fra spiritualitet til nazistisk branding
Hitler og det nazistiske parti adopterede swastikaen som deres partisymbol i 1920. I Mein Kampf beskrev Hitler symbolet som et tegn på “kampen for den ariske mands sejr”.
Ifølge nogle historikere blev han inspireret af designet fra en tandlæge i Bayern og påvirket af den tyske Thule-bevægelse, der kombinerede esoterik, pseudovidenskab og ekstrem nationalisme.
Det var en del af et større idékompleks, hvor tyske nationalister mente, at germanerne nedstammede fra en “arisk ur-race”, forbundet med kulturer i Indien og Iran.
Arkæologen Heinrich Schliemann, der opdagede swastika-lignende symboler i det gamle Troja, mente det samme.
Og herfra blev symbolet kædet sammen med idéen om tysk storhed og overlegenhed.
Et symbol med to sjæle
I dag er swastikaen forbudt i Tyskland og stærkt tabubelagt i store dele af Vesten. Forsøg i 2007 på at udvide forbuddet til hele EU mødte modstand, særligt fra hinduer, der så det som diskrimination mod deres kultur og religion.
Argumentet lød, at “man ville aldrig forbyde et kors, bare fordi Ku Klux Klan brænder dem af i natten”.
Forskellen mellem swastika og hagekors ligger bl.a. i retningen.
Når symbolens arme vender med uret, kaldes det en swastika, mod uret kaldes det en sauwastika. I begge tilfælde er det oprindelige budskab fred og velstand.
Men netop fordi Hitler og nazisterne gjorde symbolet til en del af deres identitet vil det for mange for evigt være forbundet med det stik modsatte.
Læs også: