Delerium - Karma
Slutningen på en æra og starten på en ny.
Navnet har man hørt før, og ofte set i samme titel som andre kunstnere som Matt Darey, Above And Beyond, DJ Tiesto, Airscape og Svenson & Gielen, men hvem er de egentlig og hvorfor har de kun udgivet remixes?
Det kunne lige så godt have været mig selv, der for et stykke tid siden havde siddet og sagt sådan, men jeg er heldigvis blevet meget klogere - på den gode måde. Det slog mig en aften, mens jeg hørte et DJ Tiesto remix af Silence, at jeg da vist nok efterhånden var stødt på navnet Delerium nogle gange, men at jeg egentlig ikke vidste hvem det var, andet end at en del ret så anerkendte kunstnere havde arbejdet sammen med dem, og at mange af de numre jeg havde hørt med dem, egentlig var numre jeg syntes ret godt om. Jeg besluttede mig for at få fingre i et af disse albums og lagde ud med albummet, hvor jeg kendte nogle af de remixede versioner. Imidlertid fik jeg fat i albummet Poem, som slet ikke er det denne artikel skal handle om, men det var dog der jeg første gang stiftede bekendtskab med denne fremragende gruppe. Mit kendskab til gruppen Delerium, som jeg senere fandt ud af slet ikke er en gruppe, men faktisk kun et on-and-off samarbejde mellem to, voksede langsomt, og jeg havde lidt efter lidt fået fat i et par albums med dem/ham. Det overraskede mig imidlertid, da jeg lyttede nogle af de ældre albums igennem, at det overhovedet var den samme kunstner, der stod bag.
Det kunne lige så godt have været mig selv, der for et stykke tid siden havde siddet og sagt sådan, men jeg er heldigvis blevet meget klogere - på den gode måde. Det slog mig en aften, mens jeg hørte et DJ Tiesto remix af Silence, at jeg da vist nok efterhånden var stødt på navnet Delerium nogle gange, men at jeg egentlig ikke vidste hvem det var, andet end at en del ret så anerkendte kunstnere havde arbejdet sammen med dem, og at mange af de numre jeg havde hørt med dem, egentlig var numre jeg syntes ret godt om. Jeg besluttede mig for at få fingre i et af disse albums og lagde ud med albummet, hvor jeg kendte nogle af de remixede versioner. Imidlertid fik jeg fat i albummet Poem, som slet ikke er det denne artikel skal handle om, men det var dog der jeg første gang stiftede bekendtskab med denne fremragende gruppe. Mit kendskab til gruppen Delerium, som jeg senere fandt ud af slet ikke er en gruppe, men faktisk kun et on-and-off samarbejde mellem to, voksede langsomt, og jeg havde lidt efter lidt fået fat i et par albums med dem/ham. Det overraskede mig imidlertid, da jeg lyttede nogle af de ældre albums igennem, at det overhovedet var den samme kunstner, der stod bag.
Bill Leeb hedder manden bag det hele, og han startede tilbage i 1987 projektet Delerium, som primært producerede ambient, inspireret af anden etnisk musik, men dog stadig præget af begyndelsen på den elektroniske tidsalder. Nogle år senere udkom første album, og senere er pladerne blevet udgivet sådan mere eller mindre på stribe, hver med sin egen eksperimenterende lyd over sig. Genren har dog stadig ligget ovre i en slags ambient med en del samples fra den mere psykedeliske afdeling af den tids elektroniske musik, og stadig ret etnisk/orientalsk inspireret. Sammen med Rhys Fulber har han produceret en pæn håndfuld numre, og de to har haft et tæt samarbejde gennem mange år og mange hundrede timer i studiet. Alligevel har Delerium i de første mange år blot været et eksperimentelt sideprojekt, som Bill Leeb og Rhys Fulber har kørt ved siden af deres hovedprojekt Front Line Assembly, hvilket kan høres på de første albums.
Der var sandsynligvis en del, der fandt den slags musik ret kedelig, og det var nok noget, der havde en ret lille målgruppe, hvis man forestiller sig, at det skulle konkurrere med den tids hitlisteherskende kunstnere som Dr. Alban, MC Hammer, Ace Of Base, Roxette, Madonna osv., men alligevel fortsatte Bill Leeb med at producere musik i samme spor, og alligevel ikke, for i 1997 skete der noget...
Man kunne fornemme det lidt på det tidligere album Semantic Spaces, som egentlig kørte samme ambient stil, som foregående albums, men overraskede med alligevel at have en ny slags inspirerende lyd med flere percussions, mere melodi og lidt højere tempo. I 1997 kom så albummet Karma, som med intronummeret Enchanted, bærer stærkt præg af, at der er sket noget siden sidst.
Der var sandsynligvis en del, der fandt den slags musik ret kedelig, og det var nok noget, der havde en ret lille målgruppe, hvis man forestiller sig, at det skulle konkurrere med den tids hitlisteherskende kunstnere som Dr. Alban, MC Hammer, Ace Of Base, Roxette, Madonna osv., men alligevel fortsatte Bill Leeb med at producere musik i samme spor, og alligevel ikke, for i 1997 skete der noget...
Man kunne fornemme det lidt på det tidligere album Semantic Spaces, som egentlig kørte samme ambient stil, som foregående albums, men overraskede med alligevel at have en ny slags inspirerende lyd med flere percussions, mere melodi og lidt højere tempo. I 1997 kom så albummet Karma, som med intronummeret Enchanted, bærer stærkt præg af, at der er sket noget siden sidst.
Det er ikke mindst albummet i sig selv, der skaber en helt ny æra, men også den overgang, der pludselig er, fra de tidligere albums. Fra at have lettet med lange samples og synths, flettet sammen uden nogen egentlig struktur, lander Bill Leeb og Rhys Fulber med et album, der ikke går uset forbi tilhængere af kunstnere som "Enigma" og "Enya, og er præget af en helt ny lyd, der ikke før er set i duo"ens 10 år lange karriere. Sangene har fået helt ny struktur, og de forskellige samples og synths har fået en mere jordnær lyd, der i stedet for at skabe den hidtil lidt dystre og tomme klang, nu er med til at danne en helt ny klar, lys og fredsfyldt stemning. Vi bevæger os stadig i det mere orientalsk-inspirerede felt, men har bevæget os langt væk fra de ekkofyldte og psykedelisk-prægede ambient samples, og det kan virkelig mærkes. Der er kommet en rigtig rytme, en rigtig melodi og sangene har fået mere struktur, så de på en sær måde virker mere imødekommende og indbydende. Der er som nævnt stadig gjort brug af de orientalske instrumenter, men også flygel- og akustisk guitarspil, sætter sit præg og giver sangene en mere fuldkommen klang. Stadig er der gjort brug af korsang, der sender tankerne af sted mod det mystiske og religiøse, men at finde i mange af numrene er også en egentlig vokal og en dertilhørende tekst.
Det er på dette album vi finder hits som Silence og Euphoria (Firefly), der ikke mindst gjorde sig bemærket på den engelske clubbing scene, efter remixes af tidligere nævnte kunstnere, men så sandelig også blandt de tidligere fans, der har fulgt Delerium siden starten af 90"erne. Med hittet Silence, som Sarah McLachlan lagde vokal til, kravlede navnet Delerium op på en førsteplads i mange europæiske lande og solgte i Storbritannien alene over 300.000 singler, og over 500.000 på verdensplan. En af mine egne personlige favoritter er et af de sidste numre, "Koran", som virkelig sætter en helt særlig standard for hvad Delerium står for rent produktions- og lydmæssigt. Det kan dog stadig mærkes at Karma er en del af et nyt tema, som er i udvikling, og derfor ikke besidder absolut topklasse, men der er uden tvivl tale om en helt unik lyd, der, til trods for at den kan sidestilles med andre kunstnere, der har sat sig på chill-out lyden, som f.eks. Massive Attack, Enigma og Enya, alligevel er helt usammenlignelig.
Imidlertid stopper samarbejdet, for en kort stund, mellem Bill Leeb og Rhys Fulber, efter produktionen af Karma og de går hver til sit. Historien stopper dog ikke her, men fortsættes i artiklen om albummet Poem, som for alvor satte Bill Leebs musikalske evner på prøve.
Det er på dette album vi finder hits som Silence og Euphoria (Firefly), der ikke mindst gjorde sig bemærket på den engelske clubbing scene, efter remixes af tidligere nævnte kunstnere, men så sandelig også blandt de tidligere fans, der har fulgt Delerium siden starten af 90"erne. Med hittet Silence, som Sarah McLachlan lagde vokal til, kravlede navnet Delerium op på en førsteplads i mange europæiske lande og solgte i Storbritannien alene over 300.000 singler, og over 500.000 på verdensplan. En af mine egne personlige favoritter er et af de sidste numre, "Koran", som virkelig sætter en helt særlig standard for hvad Delerium står for rent produktions- og lydmæssigt. Det kan dog stadig mærkes at Karma er en del af et nyt tema, som er i udvikling, og derfor ikke besidder absolut topklasse, men der er uden tvivl tale om en helt unik lyd, der, til trods for at den kan sidestilles med andre kunstnere, der har sat sig på chill-out lyden, som f.eks. Massive Attack, Enigma og Enya, alligevel er helt usammenlignelig.
Imidlertid stopper samarbejdet, for en kort stund, mellem Bill Leeb og Rhys Fulber, efter produktionen af Karma og de går hver til sit. Historien stopper dog ikke her, men fortsættes i artiklen om albummet Poem, som for alvor satte Bill Leebs musikalske evner på prøve.
