Decorate. Decorate., Beta Satan og Death By Kite - Musikcaféen
Musikcaféen bød på alt fra letfordøjelig voldspop til storladen postpunk.
Den 7/6 kunne Musikcaféen diske op med lidt af hvert, hvis man som jeg havde valgt af tage en afstikker, fra den bagende sommerhede for at forsøde torsdagen, med tre up-coming bands fra den danske musikscene. Københavnske Decorate. Decorate. gav den gas med deres kunstneriske og storladne postpunk, byfællerne Death By Kite fik publikum til at svæve i melodisk drømmerock, og århusianske Beta Satan fik taget til at lette med deres elitære blanding af synthpop og metal.
Beta Satan
Beta Satan har på deres hjemme side beskrevet sig selv som, "alt det folk ikke vidste, de ville have". Dermed indikerer bandet med det store selvværd selv, at de har fat i en helt ny genre, hvilket man et stykke hen ad vejen må give dem ret i - så længe vi vel at mærke kun taler om den danske musikscene. Set i internationalt perspektiv ligger de hårdtrockende Århus-drenge, nemlig ikke særlig langt fra den amerikansk funderede nu-metal, og kan selvom de formentlig ikke selv ville vedkende sig det, med lethed sammenlignes med acts som Linkin Park, Lostprophets og Disturbed. De spiller iørefaldende og letfordøjelige popmusik med metallens powerbetonede trommespil og hårdkogte riffs, og melodierne er fængende uden at være originale.
Der er ingen tvivl om, at Beta Satan er et populært liveband. Det lykkedes dem at fylde Musikcaféen op til bristepunktet med folk, der tydeligvis var dedikerede tilhængere, og kunne deres sange til præcision. Koncerten var et orgie af råben, tunge passager og viltre temposkift, hvilket tydeligvis var præcis hvad folk var kommet efter. Dog kunne jeg personligt godt have brugt lidt mere musikalsk variation. Beta Satan er et band med et upåklageligt samspil, og en fortræffelig evne til at kommunikere med publikum, men der er en vis ensformighed i deres materiale, hvilket tager fokus væk fra det enkelte nummer. Jeg giver dem tre stjerner for en velspillet koncert, som desværre var lidt for meget en konceptuel helhed, til at der kunne fokuseres på detaljer.
Trackliste:
1. You Better Run
2. Sunken Empire
3. Math And Chemistry
4. Fuck and Get Fucked
5. Great Moments of Pleasure
6. Pray The Gay Away
7. Killing The Light
8. Shoes
9. Arrow
10. This Evening Has Been Crap
Decorate. Decorate.
Decorate. Decorate. har i forsanger Asbjørn Auring Grimm et pragteksemplar af en performer. Tydeligvis inspireret af andre store scenekunstnere som Bowie og Ian Curtis, men stadig i besiddelse af sin helt egen udtryksform, tryllebandt han publikum med sine dybsindigt filosofiske tekster. Set i lyset af, hvor nystartet og uprøvet et band Decorate. Decorate. i realiteten er, var det fantastisk at være øjenvidende til så stort et potentiale, som de seks københavnerdrenge ligger inde med.
I løbet af koncerten bød bandet på en afbalanceret blanding, af sange fra deres nyligt udkomne debutalbum Normandie og helt nyt materiale, og de formåede at få de nye numre flettet ind mellem de gamle, med så smukt glidende overgange, at koncerten som helhed fremstod både konsistent og raffineret. Endvidere blev der eksperimenteret i en sådan grad, at de i forvejen velkendte numre, var en helt anden oplevelse end på albummet, og til førstesinglen Surname Of Copenhagen havde bandet i dagens anledning fremelsket en fremragende alternativ intro.
At opleve Decorate. Decorate. live er en oplevelsesrig affære, ikke mindst på grund af Asbjørn Auring Grimms enorme indlevelsesevne og talent for at blive ét med en stemning. Når han synger om fremmedgørelse, personificerer han desperationen med sine voldsomme, mekaniske fagter, og når han synger om kærlighed, bliver han den drømmende poet der med tårefremkaldende ømhed besynger sin muse. Samtidig er han konstant nærværende overfor sit publikum, og hyggesnakker venskabeligt mellem numrene. At han derudover også har en eminent sangstemme, skal heller ikke være nogen hemmelighed. Dog forekom det mig, at den ville have fungeret bedre i en større koncertsal end Musikcaféens snævre, lavloftede lokale. En bedre akustik ville have hjulpet den med at brede sig ordentligt og ligeligt i hele lokalet, hvor den her fik et lidt for råbende og kompakt præg. Dette hører dog til petitesserne, og jeg giver Decorate. Decorate. fem store stjerner for et brag af en koncert, med alt hvad hjertet kunne begære af postpunket energi og poetisk nerve.
Trackliste:
1. Karen
2. Europe Has No Heart
3. Eternity
4. 11th
(alternativ intro)
5. Surname Of Copenhagen
6. International
7. Pleasure
8. Evelyn
Death By Kite
Aftenens sidste koncert var med støjrock-trioen med det lidt spøjse navn, Death By Kite, som rundede aftenen af med smukt fremførte, drømmende musikalske perler, anført af den fragilt udseende og englesyngende Bjørn Lange, som fik den spæde nat til at smelte sammen med sin bløde falset.
Death By Kite er et interessant foretagende, som mest af alt er at beskrive som et charmerende møde mellem Mew og The Raveonettes. De har Mews storslåede harmonier og lammende skønsang, og Raveonettes punkede energi. Koncerten var velspillet og rig på detaljer, og Bjørn Lange udgør sammen med bassist og backingvokalist Marie Hermandsen et karismatisk makkerskab ikke ulig Sune Wagner og Sharin Foo - dog ikke helt med samme gennemslagskraft. Til trods for musikkens klokkeklare skønhed, og mange pirrende små finesser manglede der et højdepunkt, og numrene havde en vis tenden til ensformighed. Fire stjerner til Death By Kite.
Tracklist:
1. Sweet M
2. Scared Of Heights
3. Bhf. Asta
4. Dare I Eat A Peach?
5. Bulletin/out
6. Pills
7. Himmelfarhtskommando
8. Wedding
9. A Minor
10. Hiroshima
11. Kicking Up A Riot Girl
(Foto: Kaare Østergaard)
Beta Satan
Beta Satan har på deres hjemme side beskrevet sig selv som, "alt det folk ikke vidste, de ville have". Dermed indikerer bandet med det store selvværd selv, at de har fat i en helt ny genre, hvilket man et stykke hen ad vejen må give dem ret i - så længe vi vel at mærke kun taler om den danske musikscene. Set i internationalt perspektiv ligger de hårdtrockende Århus-drenge, nemlig ikke særlig langt fra den amerikansk funderede nu-metal, og kan selvom de formentlig ikke selv ville vedkende sig det, med lethed sammenlignes med acts som Linkin Park, Lostprophets og Disturbed. De spiller iørefaldende og letfordøjelige popmusik med metallens powerbetonede trommespil og hårdkogte riffs, og melodierne er fængende uden at være originale.
Der er ingen tvivl om, at Beta Satan er et populært liveband. Det lykkedes dem at fylde Musikcaféen op til bristepunktet med folk, der tydeligvis var dedikerede tilhængere, og kunne deres sange til præcision. Koncerten var et orgie af råben, tunge passager og viltre temposkift, hvilket tydeligvis var præcis hvad folk var kommet efter. Dog kunne jeg personligt godt have brugt lidt mere musikalsk variation. Beta Satan er et band med et upåklageligt samspil, og en fortræffelig evne til at kommunikere med publikum, men der er en vis ensformighed i deres materiale, hvilket tager fokus væk fra det enkelte nummer. Jeg giver dem tre stjerner for en velspillet koncert, som desværre var lidt for meget en konceptuel helhed, til at der kunne fokuseres på detaljer.
Trackliste:
1. You Better Run
2. Sunken Empire
3. Math And Chemistry
4. Fuck and Get Fucked
5. Great Moments of Pleasure
6. Pray The Gay Away
7. Killing The Light
8. Shoes
9. Arrow
10. This Evening Has Been Crap
Decorate. Decorate.
Decorate. Decorate. har i forsanger Asbjørn Auring Grimm et pragteksemplar af en performer. Tydeligvis inspireret af andre store scenekunstnere som Bowie og Ian Curtis, men stadig i besiddelse af sin helt egen udtryksform, tryllebandt han publikum med sine dybsindigt filosofiske tekster. Set i lyset af, hvor nystartet og uprøvet et band Decorate. Decorate. i realiteten er, var det fantastisk at være øjenvidende til så stort et potentiale, som de seks københavnerdrenge ligger inde med.
I løbet af koncerten bød bandet på en afbalanceret blanding, af sange fra deres nyligt udkomne debutalbum Normandie og helt nyt materiale, og de formåede at få de nye numre flettet ind mellem de gamle, med så smukt glidende overgange, at koncerten som helhed fremstod både konsistent og raffineret. Endvidere blev der eksperimenteret i en sådan grad, at de i forvejen velkendte numre, var en helt anden oplevelse end på albummet, og til førstesinglen Surname Of Copenhagen havde bandet i dagens anledning fremelsket en fremragende alternativ intro.
At opleve Decorate. Decorate. live er en oplevelsesrig affære, ikke mindst på grund af Asbjørn Auring Grimms enorme indlevelsesevne og talent for at blive ét med en stemning. Når han synger om fremmedgørelse, personificerer han desperationen med sine voldsomme, mekaniske fagter, og når han synger om kærlighed, bliver han den drømmende poet der med tårefremkaldende ømhed besynger sin muse. Samtidig er han konstant nærværende overfor sit publikum, og hyggesnakker venskabeligt mellem numrene. At han derudover også har en eminent sangstemme, skal heller ikke være nogen hemmelighed. Dog forekom det mig, at den ville have fungeret bedre i en større koncertsal end Musikcaféens snævre, lavloftede lokale. En bedre akustik ville have hjulpet den med at brede sig ordentligt og ligeligt i hele lokalet, hvor den her fik et lidt for råbende og kompakt præg. Dette hører dog til petitesserne, og jeg giver Decorate. Decorate. fem store stjerner for et brag af en koncert, med alt hvad hjertet kunne begære af postpunket energi og poetisk nerve.
Trackliste:
1. Karen
2. Europe Has No Heart
3. Eternity
4. 11th
(alternativ intro)
5. Surname Of Copenhagen
6. International
7. Pleasure
8. Evelyn
Death By Kite
Aftenens sidste koncert var med støjrock-trioen med det lidt spøjse navn, Death By Kite, som rundede aftenen af med smukt fremførte, drømmende musikalske perler, anført af den fragilt udseende og englesyngende Bjørn Lange, som fik den spæde nat til at smelte sammen med sin bløde falset.
Death By Kite er et interessant foretagende, som mest af alt er at beskrive som et charmerende møde mellem Mew og The Raveonettes. De har Mews storslåede harmonier og lammende skønsang, og Raveonettes punkede energi. Koncerten var velspillet og rig på detaljer, og Bjørn Lange udgør sammen med bassist og backingvokalist Marie Hermandsen et karismatisk makkerskab ikke ulig Sune Wagner og Sharin Foo - dog ikke helt med samme gennemslagskraft. Til trods for musikkens klokkeklare skønhed, og mange pirrende små finesser manglede der et højdepunkt, og numrene havde en vis tenden til ensformighed. Fire stjerner til Death By Kite.
Tracklist:
1. Sweet M
2. Scared Of Heights
3. Bhf. Asta
4. Dare I Eat A Peach?
5. Bulletin/out
6. Pills
7. Himmelfarhtskommando
8. Wedding
9. A Minor
10. Hiroshima
11. Kicking Up A Riot Girl
(Foto: Kaare Østergaard)
