Gaming
Death Stranding 2: Bekræftede skuespillere og nye stjerner i efterfølgeren
Nye og velkendte ansigter samles i Hideo Kojimas næste store kapitel – Men hvad med Mads Mikkelsen?
Det længe ventede Death stranding 2 nærmer sig med hastige skridt, og en ny 10 minutter lang trailer for spillet, bekræfter udgivelsesdatoen.
Hideo Kojima er klar med et stærkt hold af både velkendte og nye skuespillere i det kommende Death Stranding 2: On the Beach, der udkommer den 26. juni 2025. Efterfølgeren til det kritikerroste Death Stranding fra 2019 fortsætter historien om Sam Porter Bridges og udforsker nye karakterer og komplekse relationer i Kojimas karakteristiske postapokalyptiske univers.
Norman Reedus er slevfølgelig tilbage i Death Stranding 2 – Kojima Productions
Kendte ansigter vender tilbage
Flere af nøglepersonerne fra det første spil er bekræftet til at vende tilbage i Death Stranding 2:
- Norman Reedus er tilbage i hovedrollen som Sam Porter Bridges, den ensomme budbringer, der forsøger at genoprette forbindelsen mellem samfundets isolerede enklaver.
- Léa Seydoux vender tilbage som Fragile, den mystiske leder af Fragile Express, som spiller en central rolle i historien.
- Troy Baker gentager sin rolle som antagonisten Higgs Monaghan – en karakter, hvis kaotiske natur skabte nogle af de mest intense øjeblikke i det første spil.
- Darren Jacobs er tilbage som Heartman, karakteren der konstant balancerer mellem liv og død.
Elle Fanning er med som den mystiske nye karakter Tomorrow
Nye ansigter på rollelisten
Udover de velkendte ansigter introducerer Kojima Productions også flere nye prominente navne i efterfølgeren:
- Elle Fanning spiller karakteren Tomorrow, som ser ud til at få en væsentlig rolle i historien.
- Shioli Kutsuna (kendt fra Deadpool 2) spiller Rainy, en ny og endnu ikke fuldt afsløret karakter.
- Jonathan Roumie medvirker som Dollman – en mystisk figur, der sandsynligvis får en afgørende rolle i fortællingen.
- George Miller, den legendariske instruktør bag Mad Max-filmene, har en overraskende rolle som Tarman.
Mads Mikkelsen fortsætter angiveligt ikke sin rolle fra første spil
Hvem er ude?
Mens flere store navne er tilbage, er der også nogle markante fravær i efterfølgeren:
- Mads Mikkelsen, der spillede den komplekse antagonist Clifford Unger i det første spil, er ikke på rollelisten for Death Stranding 2.
- Margaret Qualley, der spillede Mama, ser heller ikke ud til at vende tilbage.
- Guillermo del Toro, der spillede Deadman i det første spil, er heller ikke bekræftet til efterfølgeren.
- Nicolas Winding Refn, der portrætterede Heartman i det første spil, er ikke med denne gang – hans rolle er i stedet overtaget af Darren Jacobs.
Kojima Productions har tidligere antydet, at Death Stranding 2 bliver en mere følelsesladet og dyb oplevelse end det første spil. Med et stærkt cast af både tilbagevendende og nye ansigter ser efterfølgeren ud til at bygge videre på det unikke univers, som Hideo Kojima skabte i det første spil.
Death Stranding 2: On the Beach udkommer eksklusivt til PlayStation 5 den 26. juni 2025.