Gaming
Dead Island 2 officielt på vej
11 år efter den første installation.
Til årets Gamescom fik vi en overraskelse fra Deep Silver – de bekræftede, at en velkendt klassiker fra 2011 får en længeventet efterfølger.
Spillet Dead Island får en toer!
Den har også været absurd længe undervejs – faktisk havde man allerede annonceret den tilbage i 2014, men lige siden er projektet blevet delt rundt i branchen som en varm kartoffel.
Nu er Dead Island 2 endelig blevet bekræftet og kan afsløre en releasedato i den nye gameplay-trailer.
Den er designet som en klassisk horrorfilm-setup, hvor man kan vælge imellem 6 forskellige karakterer, som skal forsøge at bekæmpe en horde af zombier.
Toeren giver mulighed for mere co-op-sjov og en anderledes skill-opbygning, så du kan kontrollere og udvikle på din karakters unikke evner i kampen mod zombierne.
Spillet bliver udgivet til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X/S, Xbox One og PC d. 3. februar 2023.