Film

De største flop indenfor film, streaming og gaming i 2024

Hvad gik galt?

De største flop indenfor film, streaming og gaming i 2024
Concord - PlayStation
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 30. december 2024

2024 har givet os en sand parade af ambitiøse underholdningsprojekter, der sigtede efter stjernerne, og mens flere lykkedes har der også været eklatante fejlskud i blandt – vi har identifcieret det, som vi ser som de absolut største flop indenfor biografernes mørke, streamingstolens chill og gamerens sigte.

På trods af enorme budgetter og ublu PR-maskiner er det lykkedes flere produktioner at lande med et brag, der kan høres i hele branchen. Foruden Francis Ford Coppolas Megalopolis, Sonys hero shooter Concord og Disney+’s storsatsning The Acolyte, også set andre storstilede projekter ramme gulvet.

House of the Dragon sæson 2 formåede at udløse en fanshaming uden lige, da seriens tynde plot og overdrevne brug af CGI fik selv de mest trofaste Targaryen-fans til at kalde det “Game of Thrones mest ligegyldige spin-off”.

Borderlands-filmen, der længe har været i produktionshelvede, blev endelig lanceret – kun for at bekræfte, at action-komedier med stjernecasts ikke kan reddes af hverken Jack Black eller Cate Blanchett, når manuskriptet føles som en 12-årigs dårlige fanfiction.

Og så er der Star Wars Outlaws, Ubisoft’s længe ventede open-world spil, som ved lanceringen fremstod bugfyldt og spilødelæggende.

Lad os dykke ned i, hvad der gik så spektakulært galt for de tre største syndebukke – Megalopolis, Concord og The Acolyte – Spoiler alert: Hype slår stadig aldrig håndværk.

Megalopolis: En vision i ruiner

Francis Ford Coppola, manden bag tidløse mesterværker som The Godfather, har bevist, at der er grænser for, hvad et budget og en legendarisk status kan redde.

Megalopolis er et futuristisk eventyr med en handling så forvirrende, at den fik Tenet til at ligne en børnebog. Publikum forlod biografen med flere spørgsmål end svar – mest af alt: “Hvordan slap det her igennem klipperummet?”

Det smertelige højdepunkt? Et box office-nederlag på niveau med det græske økonomiske kollaps. En selvfinansieret katastrofe af episke proportioner, der beviser, at ikke engang Adam Driver kan bære en film, hvor manuskriptet er skrevet på, hvad der må være bagsiden af en serviet.

9 undervurderede actionfilm fra 90’erne du (måske) har glemt

Læs også: 9 undervurderede actionfilm fra 90’erne du (måske) har glemt

Concord: Et live-service crashland

Sony tænkte tilsyneladende, “Hvad hvis vi tog Overwatch, fjernede alt det sjove og tilføjede en monetær model fra helvede?” Resultatet blev Concord, en hero shooter, der levede kortere end en TikTok-trend.

Forventningerne var høje, men med et gameplay så monotont, at selv bots nægtede at logge ind, blev spillet fjernet fra PlayStation Store blot to uger efter lancering.

Refunderingerne kom hurtigere end spillerne nåede at slette det fra deres harddiske. Lesson learned? At springe på live-service-bølgen kræver mere end bare copy-paste fra konkurrenterne.

The Acolyte: Star Wars går død i galaksen

Endnu et år, endnu en Star Wars-produktion, der gør sit bedste for at overbevise os om, at prequel-eraen måske ikke var så dårlig alligevel. The Acolyte forsøgte at bringe mørk og dyb lore til den lille skærm, men endte med at føles som “Jedi for begyndere”.

Seertallene styrtdykkede hurtigere end en Tie Fighter uden brændstof, og kritikere sammenlignede den kluntede pacing med en dårlig sæbeopera. Selvom castet kæmpede heroisk, kunne selv ikke Lee Jung-jaes karisma løfte denne dødssejler.

Adam Scott indrømmer: Farede vild på settet til severance igen og igen

Læs også: Adam Scott indrømmer: Farede vild på settet til severance igen og igen

Så mange penge tjente “Dune 2” – men hvad siger kritikerne?

Læs også: Så mange penge tjente “Dune 2” – men hvad siger kritikerne?