De nyeste JFK-dokumenter: Beviser de en konspiration eller bare gamle spionhistorier?

Den 22. november 1963 blev USA’s præsident John F. Kennedy myrdet i Dallas, og verden har aldrig helt fået ro i sjælen siden.

Var det virkelig bare en enlig galning, Lee Harvey Oswald, der affyrede skuddene? Eller var det en del af en større konspiration?

Nu har Trump-administrationen frigivet 80.000 sider af tidligere hemmeligholdte dokumenter om attentatet, og forhåbningerne var høje blandt konspirationsteoretikere. Men svaret? Tja, det er nok ikke det, mange havde håbet på.

Hemmeligheder eller tomme kalorier?

Dokumenterne, som nu er offentligt tilgængelige, omhandler blandt andet Oswalds kendte forbindelser til Sovjetunionen, hans russiskfødte hustru og amerikanske bekymringer for Fidel Castros kommunistiske indflydelse i Latinamerika.

FBI-filer viser, at Oswald to måneder før mordet kommunikerede med en KGB-agent i den sovjetiske ambassade, hvilket har ført til spekulationer om en mulig russisk forbindelse. Men er det rygekanonen, vi har ventet på? Næppe.

De fleste dokumenter består af gamle efterretningsrapporter, der mest af alt bekræfter det, vi allerede vidste:

At USA under den Kolde Krig var dybt optaget af at modarbejde Sovjetunionens og Castros indflydelse. Og at Oswald var en besynderlig skikkelse med en skummel fortid i Rusland.

Hvorfor blev de holdt skjult?

Trump lovede under sin valgkamp at gøre JFK-filerne fuldt tilgængelige uden censur.

Alligevel brugte embedsmænd fra Justitsministeriet hele mandag aften på at gennemgå dokumenterne, inden de blev offentliggjort, for at sikre, at intet udgjorde en “national sikkerhedstrussel”.

Tidligere præsidenter som Joe Biden og Trump selv i sin første præsidentperiode har tidligere frigivet tusindvis af sider om attentatet, men visse filer har været tilbageholdt på grund af pres fra efterretningstjenester.

I sidste måned indrømmede FBI dog at have fundet yderligere 2.400 dokumenter, som stadig afventer gennemgang.

Konspirationsteorierne lever videre

Hvis nogen håbede, at de frigivne dokumenter ville afsløre en CIA-involvering, en mafiasammensværgelse eller en skjult forbindelse til Castro, så er skuffelsen nok til at tage og føle på.

Alligevel giver dokumenterne næring til nye fortolkninger:

Oswalds kommunikation med KGB, de amerikanske forsøg på at neutralisere Castro, og mistanken om, at visse dokumenter stadig holdes skjult. Det er rigeligt til at holde konspirationsteoretikere beskæftiget i årevis.