De Danske Tatovører: René Haddock

Fra håndværker til tattoo-artist

René startede faktisk ud i sin karriere med at være håndværker i hele 25 år, før han greb tatoveringsnålen.

Men siden han var en helt lille dreng, har han altid gået og tegnet og malet i sin fritid. Hans mor var og er kunstner, som malede meget i hans barndom - en ting, som smittede af på ham og hans interesser.

Han har fået den kunstneriske kærlighed ind med modermælken. Inden han kastede sig ud i den ædle tattoo-kunst, havde han allerede puslet lidt med det kreative på arbejdsfronten, da han plejede at male lidt med airbrush på eksempelvis motorcykler.

Hans endelige beslutning om at blive tatovør kom egentlig i hus med lidt hjælp fra sine venner. Han blev skubbet i retning af tattoo-erhvervet af sine venner og folk i sin omgangskreds.

Men motivationen for at stå ham i ryggen er ham endnu uvist:

“Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det var for at hjælpe mig på vej i min karriere eller for at mine venner måske kunne være lidt heldige at få noget gratis blæk.”

Han havde lysten til at skabe noget kunst og lave det, som folk går og drømmer om.

“Jeg er ikke kun i branchen for at tjene penge. Mit ønske er at folk får det produkt, de drømmer om. Jeg kunne aldrig drømme om at lave noget, jeg ikke selv kan se en idé i.”

Og han taler af brutal erfaring.

Han fik selv splittet hele sin arm ad, da han fik lavet et sleeve i sine yngre dage.

Han gik ind i en shop i Århus og kom med idéer til et sleeve - han havde set, at tatovøren havde nogle gode cases på hans evner og gik med på projektet.

“Manden kunne ikke tegne. Så han fuckede hele min arm op. Og så sidder man der med en børnetegning af en anden verden på hele armen. Det var så slemt, at jeg to timer inde i anden session simpelthen var nødt til at sige; Ved du hvad, vi stopper bare her.”

Han gik med tatoveringen i godt og vel 3-4 år, indtil han fik den fjernet over en 10-12 laser-sessions.

Sammen med vennernes motivation og indsigten i, at der åbenbart ikke skulle mere til for at være professionel tatovør - så besluttede han sig for at melde sig på banen og gøre tingene ordentligt selv.

Det var dengang umådelig svært at få en læreplads, men han havde en kammerat, som kendte en tatovør med en shop - og det var indgangen til hans karriere.

Desværre var det ikke helt de bedste læringsforhold, da han på sin første dag på lærepladsen blot blev bedt om at gå hjem på Youtube og se nogle videoer af folk, der tatoverer.

“Du kigger bare på videoen, og så gør du det samme, som de gør!”

René er lidt mere old school på den front og tænker ikke, at det er et håndværk, man bare lige kaster sig ud i fra dag 1.

“Indstillingen med bare at kaste sig ud i tingene, er på visse punkter en god egenskab i livet, men med tatoveringer er det bare noget permanent, du laver på andre menneskers krop. De har det for resten af livet.”

Han gjorde det med omtanke og tog egne midler i brug. I starten lavede han bare tatoveringerne på sig selv.

Så vidste han, at hvis noget fuckede op i processen, så var den eneste, det gik udover, kun ham selv.

Derefter gik han næste skridt videre med at tilbyde tatoveringer til kammerater, som var indforstået med, at det ikke nødvendigvis blev et perfekt resultat. Og på den måde kom han langt med folks overbærenhed og begyndte at få sine skills i hus.

For når man kommer ud til kunder, så er der no mercy - det skal være det perfekte resultat hver eneste dag.

“Livet som tatovør er en af de få eksempler, hvor det nærmest er utænkeligt, at man har en dårlig dag på jobbet.”

René er en af de tatovører, der tilbyder en design-time inden sessionen, hvis folk har større projekter - du kender sikkert, at man oftest først får tegnet det på dagen og skal tage stilling med det samme.

Han kan også finde på at lave designs på forhånd, så kunden har lidt mere fleksibilitet.

“Nogle gange ligger der faktisk lidt hjemmearbejde, som kunderne ikke nødvendigvis ser.”

Der er tit en kliche i tattoo-branchen, hvor de oplever, at folk ikke er helt tilfredse med, at man skal sidde og vente i sofaen under sin session på, at tatovøren tegner designet, inden nålen går i gang.

“Du forventer jo heller ikke, at din elektriker har en installation klar, når han kommer ud til dit hus - inden han har set, hvad problemet er.”

Fordelen for René er, at han ser sin tatoveringskunst som både sit job og sin hobby. Det gør, at han bare går skridtet længere for det perfekte resultat, da han selv ser en passion i at opnå det bedste udtryk i sine kunstværker.

Black Swirls bliver det nye tribal om 10-15 år

René fik selv sin første tatovering helt tilbage i 1992.

Dengang så tingene helt anderledes ud - her mødte man bare op i den lokale tattoo-shop og enten bladrede magasinerne igennem eller pegede på væggen ‘dén der skal jeg have!’.

I dag er alt nærmest custom made.

Og mens der stadig florerer de gamle bangere såsom kinesertegn, tribals og tramp stamps på markedet, så er disse trends ved at være så uddaterede, at folk ikke længere vil kendes ved dem.

Og hvis du spørger René, så ved han godt, hvad næste udskældte trend bliver - Black Swirl-tatoveringer. Du ved, de der helt små, tynde streg-konstellationer, som kører det helt minimalistiske udtryk med blæk-lignende udtryk eller linjer, som følger kurverne på kroppen.

“Black Swirls bliver det nye tramp stamp om 10-15 år.”

Den første tatovering, han selv lavede, var en hvid tribal-drage på sig selv.

Og hvis der er noget, der er svært, så er det at lege med hvide tatoveringer.

“Jeg har den holdning, at hvis der er nogen, der siger, at noget er svært, så er jeg den, der kaster mig ud i det.”

Og han har om nogen kæmpet hårdt for at nå, hvor han er i dag.

“De første to år af min tattoo-karriere arbejdede jeg med dobbelt-jobs. Dels som håndværker fra halv fem-fem om morgenen og indtil klokken tre om eftermiddagen, hvor jeg tatoverede indtil klokken ni om aftenen hver eneste dag.”

Men når man brænder for noget, så er man nødt til at kaste sig ud i det.

Det resulterede i, at han nærmest de første to år arbejdede gratis i tattoo-shoppen for at opbygge sit navn.

Da han startede, var sociale medier nemlig ikke så stor en spiller. Der var det udelukkende mund-til-mund-metoden, som duede.

Inden længe fik han navnet René Haddock på Danmarkskortet og er i dag nu en af de mest eftertragtede tatovører i Århus.

Selvom Århus har enorm meget konkurrence med forskellige shops, formår han alligevel at have en ventetid 1-2 måneder.

Og meget af den omtale kommer dels fra hans evner og dels fra hans ærlighed.

“Jeg er ærlig over for kunden, hvis der er et projekt, jeg ikke kan se mig selv kreere - så henviser jeg kunden til kollegaer i branchen. Og er du i tvivl, når du møder op til din tattoo-tid, så har du altid mulighed for at sige nej. Man skal være sikker i sin sag.”

Og det understreger, at René ikke er i branchen for at skovle penge ind i sine tatoveringer

“Folk bliver positivt overrasket over, at man er ‘villig’ til at give en kunde væk - og det står jeg inde for, så længe jeg kan se, at det ikke er noget, jeg kan lave ordentligt selv.”

Og inden du tænker, at Haddock er et kunstnernavn - så er den faktisk god nok.

Da han var yngre, blev han altid kaldt Kaptajn eller Haddock, som var møntet på, at han havde lidt et voldsomt temperament og et arsenal af bandeord ligesom Tintins trofaste følgesvend Kaptajn Haddock.

På et tidspunkt blev det mere en bare et kælenavn og han undersøgte muligheden for at ændre det til Haddock permanent.

Det viste sig at være et beskyttet navn - og til dig, der ikke kender til det koncept, så betyder det, at man skal ud og få samtykke fra folk med samme navn om, at det er okay, at man bruger det.

Og i Danmark hed 5 mennesker Haddock til efternavn dengang - og han fik accept af dem alle og fik navnet permanent ændret til René Haddock.

Han har på et tidspunkt haft ideen om, at starte sit eget sted - men jo mere “opdaget” man bliver på markedet, jo mere lavpraktiske ting er der at forholde sig til.

Derfor er det fedt for ham at have et studie, hvor det praktiske bliver hjulpet til med.

“Vi sidder 5 tatovører hos Tatovøren i Århus - og vi får mellem 40-70 henvendelser om dagen. Så der er fart på dialogerne.”

Man skal altid lige til sidst spørge kunstnere, hvad deres vildeste projekt har været - men det vildeste for René er the one that got away.

En kunde, som desværre kom alvorligt til skade inden sin session og måtte aflyse, skulle have haft en noget alternativ udgave af Gammelsmølf.

Den skulle sidde på inderlåret og holde sine hænder på underbuksekanten - lige ved kanten af underbukserne skulle man så kunne se nogle realistiske blå, klunker.

Så hvis du sidder derude og altid har drømt om en lummer Gammelsmølf på kroppen - så sidder den uden tvivl stadigvæk på nethinden som en af René Haddocks want-to-dos!

Vi siger tak for din tid og glæder os til at følge med i din karriere!

Du kan se mere til hans arbejde lige her - Kaptajn Haddock Tattoo.