Er man på udkig efter en tattooshop i det østjyske, som kører den klassiske stil med dygtige artister, højt til loftet og kunsten i højsædet – så går man ikke galt i byen med et smut forbi Hos Din Tatovør.
Efter fyraften tog jeg et smut forbi studiet til en late night session med deres artist Michael Vejlstrup aka. 'Mylle', som efter at have siddet i en større kæde i flere år nu har flyttet til Randers, hvor han i 3 måneder har lavet tatoveringer til glade østjyske blækfans.
“Jeg elsker det her studie. Det er gammeldags og ligesom et studie skal være. Artisterne har mange af de samme værdier, så det har været lidt som at komme hjem til sig selv.”
Michael er autodidakt i branchen helt ind til benet, og har været heldig at møde nogle kreative og dygtige sparringspartnere under sit forløb, som har hjulpet ham til at være i den position, han er i dag. En bragende dygtig artist med sans for detaljer, sin helt egen personlige stil og fordybelse i kropskunsten.
I fritiden kan han godt lide at makke lidt med biler og køre løb over hele verden med sine kammerater – med en masse udfordringer, mandehørm og sjove projekter undervejs.
Han har blandt andet tatoveret sig selv på en mark i Polen, tatoveret i 2 kilometers højde i Andorras bjerge og tatoveret en person på motorhjelmen af en VW Golf.
Vi har traditionen tro taget en snak med artisten over en lille session, som blev dette lækre piece – opgaven var at lave en fri fortolkning af den gamle myte, Theseus og Minotauren!
Læs hele interviewet herunder:
Kunstnerfamilie og tegnekonkurrencer
Michael er vokset op i en kreativ familie fra top til tå.
Hans barndom var i en periode, hvor der var rigtig mange tegnekonkurrencer i omløb fra forskellige virksomheder, hvor man kunne indsende tegninger og vinde præmier.
“Jeg kan huske, at vi vandt en del af de konkurrencer. Men nu snød vi også lidt – vi brugte jo min fars adresse, min mormors adresse og ens egen adresse for at deltage flere.”
Men derfor kræver det stadigvæk en vis sans for kunsten at hive gevinsterne med hjem – og det blev gjort i stor stil.
Han husker stadig tilbage på én specifik konkurrence, som blev afholdt af Kildemoes. Her skulle man deltage i en tegnekonkurrence om at tegne en cykel, hvor cykelforretningen udloddede 35 rigtige cykler til heldige vindere.
“Jeg kom hjem og fandt et brev i postkassen fra Kildemoes, der fortalte, at vi havde vundet en cykel. Så ringede min mormor og fortalte, at der lå 3 breve i hendes postkasse. Vi havde vundet 4 ud af 35 cykler, så hele familien fik en opgradering.”
Mens alle familiemedlemmer havde et eller andet kreativt i deres hjerte, er det hans mor, som er den helt store kunstner-matriark i familien. De har alle haft en sans for forståelsen af at skabe noget.
“Vi har alle et mindset om, at hvis øjnene kan se noget, så kan vi også lave det.”
Og det er ikke kun kreative indspark i hobbyerne – de bruger også det kreative til juletid, hvor de ikke må købe gaver til hinanden – de skal altid være hjemmelavede. Da han var 12-13 år brugte han mere tid på at tegne end at lave sine lektier – han ville langt hellere fordybe sig i det kreative univers end at følge med i timerne.
Han husker tilbage på en dialog med sin studievejleder, hvor han faktisk selv nævnte idéen om tatovør som en mulig fremtid.
“Dengang skulle man jo nærmest være kriminel for at være i tattoobranchen. Det blev en ret kortfattet snak og beslutningen faldt på, at jeg måtte gå andre veje.”
Og andre veje? Det må man sige, han gik. Hans CV skyder ii øst og vest. Han har stået i lære som mekaniker, er uddannet asfaltør, har arbejdet hos McDonald’s, været detail-leder og derefter souschef i Lidl, været politiker i Liberal Alliance og ikke mindst passet Diskotek Chaplin i Viborg.
Da han så for små 13 år siden fik sin første søn, kom tankerne tilbage til tatoveringsuniverset – han ville gerne have skrevet sønnikes navn på kroppen, men hans stam-tatovør tog lidt for mange penge for det i hans optik.
Foto: Mikkel Weje
“Tattoo-kit fra Kina og ingen erfaring. Hvor svært kan det være?”
Nu måtte Michael tage sagen i egen hånd.
“Jeg begyndte ud af det blå at få den syge idé om, at jeg skulle springe ud i bare at lave tatoveringen på mig selv. Jeg havde set et vennepar gøre det hundrede gange, så det må jeg også kunne.”
Han fik fingrene i et brugt tatoveringskit fra Kina, købte noget nyt blæk og så gik han ellers uden nogen videre information eller guiden i gang med at tatovere sig selv. Fra tegnestrøg til blæk i hud på nul komma fem.
Her ville vi ønske, at historien tog den drejning med, at han som en anden blæk-Askepot ud af det blå blev forvandlet til Danmarks skarpeste tatovør på dag et. Men sådan gik det ikke.
“Det gik af helvedes til. Det var hårdt for mig at se, hvor svært det var, når jeg synes, det så så let ud. Jeg lavede også mere eller mindre tatoveringen med lukkede øjne – så den er lavet sådan lidt dobbelt, hvor tatoveringen ligner en trykfejl fra en avis.”
Det endte med at han pakkede sættet og idéen om tatoveringer væk igen. Men så fik han en søn igen blot 11 måneder efter, så nu måtte han jo hellere sætte sig ind i tattoo-universet og få lavet næste navn en smule bedre.
Han lavede research på nettet og fandt et par kunstnere, som var behjælpelige med hans spørgsmål. Resultatet blev i hans ord relativt hæderligt for datidens standard.
På det tidspunkt arbejdede han i detailhandlen med en ugentlig fridag – den blev brugt på at øve tatoveringer på sig selv. Derefter begyndte hans søster at plage, derefter hendes veninder, og så tog det fart.
“Det var et spændende medie at arbejde med – det levende lærred. Men for at være ærlig, så lignede mange af mine første tatoveringer det rene pis. Jeg tog slet ikke noget for alle de første.”
Folk blev ved med at spørge, hvorfor han ikke ville tage penge for det, men han understregede, at hvis man skulle tage penge for det, så skulle man også vide, hvad man lavede – og det gjorde han ikke.
Han var midt i en læringsproces. Han nåede til et punkt, hvor hans fridag ikke blev brugt på andet end at tatovere, og det smittede af på de andre dage.
Så han gik en souschef-stilling til en deltidsstilling, og inden længe fyldte tatoveringerne de fleste dage. Han endte med at stoppe helt i jobbet og åbne sin egen tatoveringsbutik.
Foto: Mikkel Weje
Han skulle have noget sparring i studiet, og i en brandert med en bekendt fra Kroatien fik de kridtet fremtiden op med at vedkommende skulle flytte til Danmark og være med i studiet.
Overnight gik det nærmest fra at være to mænd med en fuldskabsidé til at være 4-5 mand i studiet. Han fik et lynkursus i at styre alt det tekniske med ansatte, kontrakter med udenlandsk arbejdskraft og hele pivtøjet i et forløb på 3-4 år.
Det var en fed oplevelse, men da han fik et tilbud fra en større tattookæde om at få en plads hos dem, var han ret hurtig til at komme videre i projektet.
Da han kom til tatoveringskæden fik han ved hjælp af kollega og ven Martin Holbæk rykket sig gevaldigt væk fra komfortzonen og opdagede nye evner og talenter i sin egen kropskunst. Trods den succes, han står overfor nu på sine kreative egenskaber og ry i tattoo-industrien – så vil han aldrig anbefale at gå egne veje, hvis man ønsker at bevæge sig ind i tatoveringsbranchen.
Han vil til enhver tid anbefale kunstneren at finde et ordentligt sted til en læreplads og få tatoveringerne, teknikkerne og branchen ind under huden fra starten af.
“Hvis nogen kommer til mig og spørger om råd til tatoveringsbranchen, så beder jeg dem altid om at nævne deres tre yndlingstatovører, og de må ikke være fra fjernsynet. Så får man et indblik i, hvor meget de kender til branchen. Og så skal man forholde sig til, om man vil være kunstner eller håndværker. Det kræver håndværk at lave kunst.”
Michael kender flere, som ikke kan tegne noget som helst på papiret, men kan lave de vildeste tatoveringer, du nogensinde har set på kroppen.
Og så vil han gerne understrege, at man ikke skal tro for meget på glansbilledet omkring det at være tatovør – det er ikke rock-n-roll og det vilde liv.
Det er et stille og roligt håndværk med folk, der ofte kun fordyber sig i kunsten.
Med blot 3 måneder på stationen ved Hos Din Tatovør i Randers har Michael igen fundet sin rette rille, og tilbyder sine kunder et stort portfølje af muligheder i tatoveringerne – han har været omstillingsparat fra starten af og følger med tidens trends.
Han har sågar to forskellige profiler – en til lidt af hvert og en dedikeret til fineline tatoveringer.
“Det var jeg nødt til. Folk er mindre tilbøjelige til at spørge ind til små, fine tatoveringer og tekster, hvis du har din Instagram-profil plastret til i kæmpe black & grey-koncepter.”
Det er nået til det punkt, at det faktisk er 80 procent af hans værker, der er mindre tatoveringer.
Vi siger tak for din tid! Skulle du være fristet til at få noget nyt blæk på kroppen, så kan du se meget mere til Michaels kreationer lige her: