Connery

De Danske Hyrder vender tilbage til rødderne for at markere 10 års-jubilæet

Hyrderne kalder fåreflokken til Albertslund

De Danske Hyrder har annonceret, at de vil fejre deres 10-års jubilæum med en energisk koncert på Forbrændingen i Albertslund den 30. september 2023. Det var netop på dette sted, at De Danske Hyrder spillede deres første koncert nogensinde i 2013, og nu vil de vende tilbage til rødderne og lade det hele eksplodere med deres trofaste fans. Udmeldingen inkluderer desværre ingen information om billige bajere. 

De Danske Hyrder består af Martin, Frederik, Adam og Oliver, som er bedste venner og kendt for deres festglade tracks om ungdommen, venskaber og gode tider i Albertslund og resten af Danmark. 

Deres musik har gjort et stort indtryk på den danske ungdom, og det er svært at stå stille, når De Danske Hyrder spiller deres sveddryppende og energiske liveshows. Med mere end 80 millioner streams på Spotify og optrædener på festivaler og store scener over hele landet har De Danske Hyrder rigeligt cementeret deres plads på den danske musikscene.

Martin Dam fra De Danske Hyrder udtaler: "Vi omfavner landets ungdom fra vores hjemstavn! Den første koncert i DDH blev spillet på Forbrændingen, så selvfølgelig findes der intet bedre sted at fejre vores 10-års jubilæum. Vi skal tilbage til rødderne og energien og lade det hele eksplodere på Forbrændingen. Stedet der gav os en chance tilbage i 2013."

Fans af De Danske Hyrder kan forvente en aften fyldt med gode vibes og glade dage, når drengene tager deres velkendte hits og nye festlige tracks med sig på scenen. Det bliver en aften i fuld ekstase, hvor fåreflokken samles til en episk fest på Forbrændingen. Det er en fejring af 10 år med musik, venner og gode tider, og det er en aften, som deres fans ikke vil gå glip af.

Jubilæumskoncerten med De Danske Hyrder finder sted på Forbrændingen, Albertslund den 30. september 2023

ANNONCE
Del

Seneste nyt