Connery

De 10 største spilnyheder fra Xbox Bethesda Showcase

Starfield, Redfall - og det flotteste bilspil nogensinde?

Det er ingen tvivl om, at Microsoft har haft deres big-spender bukser på de seneste par år, og det blev understreget i stor stil, under Xbox Bethesda Showcase 2022.

Showcasens helt store fokus var selvfølgelig, at promovere Xbox Game Pass, på tværs af spiltitler som udkommer til spilservicen til enten konsol, PC eller cloud-gaming. Mere end 30 af titlerne der blev fremvist lander på Game Pass i løbet af de næste 12 måneder.

Mens præsentationen fremviste det bugnende væld af allerede kendte titler, var der også fokus på at fremvise spil vi aldrig har set før, Som blandt andet Bethesdas længe ventede Starfield. Den helt store streg under den samlede præsentation: Alle de 50 fremviste spil er planlagt til at udkomme i henholdsvis 2022 og 2023. Nå ja, og så en krølle på halen, at Xbox Game Studios er gået i partnerskab med Kojima Productions (Death Stranding) om et nyt endnu ukendt spil.

ANNONCE
Xbox Bethesda Showcase 2022

High on life - Fra Rick and Morty-skaberen Justin Roiland

Showets lille forret var et wacky shooterspil fra Squanch Games (Trover Saves The Universe) - med Rick and Morty medskaberen Justin Roiland på holdet: High on life - med levende skydevåben, og en humor der må være helt i top, hvis man er blandt de mange, der elsker humoren i Rick and Morty.

Sci-fi shooteren bliver konsoleksklusiv til Xbox, og udkommer også til PC. Spillet bliver inkluderet i Game Pass fra udgivelsesdatoen.

ANNONCE
Forza Motorsport

Forza Motorsport

En første fremvisning blev det også til for det kommende Forza Motorsport, der ser ud til at blive det flotteste motorsport-spil nogensinde: Xbox fremviste en imponerende in-game video, der showcasede Xbox Series X-konsollens formåen med real-time ray-tracing i imponerende detalje. Xbox selv kalder spillet for 'det mest teknisk avancerede racingspil, der nogensinde er lavet'.

ANNONCE
Overwatch 2 - Free-to-play trailer

Overwatch 2 - Udgivelsesdato

Blizzard Entertainment (Som er under opkøb af Microsoft), kunne annoncere at det længe ventede Overwatch 2 nu lanceres som Free-to-play i Oktober 2022, sammen med endnu en ny hero-afsløring.
Overwatch 2 fik også sin officielle udgivelsesdato: 4. oktober 2022.

Overwatch 2 udkommer til PC, PlayStation 4 og 5, Xbox One og Xbox Series X|S.

ANNONCE
Ara History Untold

ARA: History Untold

For fans af strategispil (RTS), blev der annonceret en helt ny titel, ARA: History Untold, som godt nok nøjedes med en cinematisk introduktion: Voice-overen fik det til at virke som et next-gen age of empires møder Civilization - med mere spillerfrihed end førnævnte.

ANNONCE
Redfall - Gameplay Reveal

Første gameplay fra Redfall

Vampyrspillet Redfall, som endnu en Bethesda-titel fra Arkane, Bethesda-studiet bag Dishonored og Prey, fik også en regulær gameplay-video, der fremviste gode takter fra det team-baserede vampyr-survival spil.

Scorn - Udgivelsesdato

Mens vi bevæger os i den mere makabre afdeling, var der også nyt fra voldsorgiet Scorn, der fremviste endnu flere grafiske makaberheder fra deres helvede af et spil.
Scorn udkommer i rette tid til creepy Halloween: 21. oktober 2022.

ANNONCE
Gameplay fra A Plague Tale: Requiem

Gameplay fra A Plague Tale: Requiem

A Plague Tale: Requiem begavede fans med første gameplay-video, som igen ikke kunne andet nd at imponere. Opfølgeren til 2019-spillet A Plague Tale: Innocence blev annonceret midt i 2021, men har ellers ikke givet meget til de afventende fans.
Gameplayet i det kommende spil ser ud til at være meget stealth-baseret med en kombination af både realistiske og overnaturlige fjender, som skal bekæmpes mens forældreløse Amicia og Hugo rejser gennem et univers inspireret af 1400-tallets Franrig, for at undslippe dårligdommen deres liv.
Plague Tale: Requiem udkommer i 2022 til Xbox Series X|S og PC - og er Day One på Xbox Game Pass og PC Game Pass.

ANNONCE
Minecraft Legends

Minecraft Legends

I den mere lette afdeling, kunne Microsofts første store spilanskaffelse Mojang præsentere et nyt spil i Minecraft-universet: Minecraft Legends.
Det kommende Minecraft spil er et action strategispil, hvor spillere skal lede en række helte i kampe for at forsvare Overworld.

ANNONCE
Diablo IV - Udvikler showcase

Diablo 4

Diablo IV nyhederne har været på lavt blus i en periode, for at give plads til Blizzards nyligt lancerede mobilspil Diablo Immortal - men nu er talepausen ovre: Diablo-teamet udgav en stor ny video, som samler op på alle spillets nøglefeatures - og samtidig blev sidste hero-class til det kommende Diablo annonceret: Necromancer, selvfølgelig. Sammen med en mere uddybende snak om Diablo IV endgame, end vi tidligere har hørt om.
Diablo IV er på nuværende tidspunkt fastsat til udgivelse i 2023, og udkommer selvfølgelig til PC - men også til konsoller.

Nå ja, og Starfield.

Starfield

Bethesdas længe ventede "stjerne", som blev teaser-annonceret af Bethesda i 2018. Et episk RPG, som nu endelig har fået sin første officielle trailer.
Starfield er det første nye univers i 25 år fra Bethesdas stjernehold; Bethesda Game Studios. Og sci-fi RPG'et skal altså kunne stå skulder ved skulder med franchiserne Elder Scrolls og Fallout (Ikke Elder Scrolls Online og Fallout 76!).

Starfield finder sted i år 2330, hvor menneskeheden er kommet videre ud i universet - et nyt solsystem, hvor man starter ud som en simpel mine-arbejder, som hurtigt joiner 'The Constellation' - menneskehedens sidste opdagelsesrejsende udi den mystiske galakse: 100 solsystemer med mere end 1000 planeter er klar til udforskning. Ikke No Mans Sky stort - men pænt?
Starfield bliver "konsol-lancerings-eksklusiv" til Xbox, og holder altså fast i rygterne om, at spillet ikke lander på PlayStation 5 lige foreløbigt - til gengæld kan PC-gamere glæde sig over, at de også får mulighed for at synke timer i det kommende RPG. Udkommer i 2023

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce