Verden

De 10 mest vanvittige beslutninger truffet af Trump siden han blev præsident igen

Donald Trump har altid været en kontroversiel figur i amerikansk politik, og hans anden præsidentperiode har ikke været nogen undtagelse.

De 10 mest vanvittige beslutninger truffet af Trump siden han blev præsident igen
Foto: By Shealeah Craighead - White House, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=93471805
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 26. februar 2025

Donald Trump har altid været en kontroversiel figur i amerikansk politik, og hans anden præsidentperiode har ikke været nogen undtagelse.

Siden han blev genvalgt, har han truffet en række beslutninger, der har chokeret både amerikanske borgere og resten af verden.

Her er de ti mest vanvittige og kontroversielle beslutninger, han har truffet siden sin genindsættelse.

Genindførelse af dødsstraf på føderalt niveau

En af de første ting, Trump gjorde efter sin tilbagevenden til embedet, var at genindføre føderale henrettelser, som hans forgænger havde sat en stopper for.

Under hans første periode som præsident var han allerede kendt for at være en stærk fortaler for dødsstraffen, og denne gang udvidede han ordningen yderligere.

Han har presset på for at inkludere nye eksekveringsmetoder såsom skydning og gaskammer i de stater, der tillader det.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret beslutningen og peger på, at USA i forvejen er blandt de vestlige lande med de hårdeste straffe.

USA trækker sig fra Paris-aftalen – igen

Klimaændringer har aldrig været et prioriteret emne for Trump, og efter at være blevet præsident igen besluttede han hurtigt at trække USA ud af Paris-aftalen – igen.

Han argumenterede for, at aftalen var en byrde for amerikanske virksomheder og skadede landets økonomiske vækst.

Denne beslutning skabte stor international kritik, især fra europæiske ledere og miljøforkæmpere, der frygtede, at USA’s exit ville svække den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringer.

Forsøg på at købe Grønland – igen

En af Trumps mest bizarre idéer fra hans første præsidentperiode var hans forslag om at købe Grønland fra Danmark.

Mange troede, at det var en joke, men efter sin genindsættelse har han endnu en gang bragt forslaget på banen.

Denne gang har han forsøgt at lægge økonomisk pres på Grønlands selvstyre og Danmark for at tvinge en forhandling i gang.

Hans forslag er endnu en gang blevet afvist, og danske politikere har kaldt det “absurd” og “useriøst”.

Trusler mod Panama-kanalen

Trump har rejst spørgsmålet om amerikansk kontrol over Panama-kanalen og truet med økonomiske sanktioner mod Panama, hvis landet ikke går med til at lade USA spille en større rolle i driften af den strategisk vigtige vandvej.

Denne beslutning har skabt stor bekymring i Latinamerika, hvor flere lande frygter en eskalering af spændingerne mellem USA og Panama.

Flere analytikere ser det som en unødvendig provokation, der kan skade USA’s diplomatiske forhold i regionen.

Benådning af dømte fra Capitol-optøjerne

Stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021 var et af de mest skelsættende øjeblikke i nyere amerikansk historie, og mange af dem, der deltog, blev efterfølgende retsforfulgt og dømt for deres handlinger.

Efter sin tilbagevenden til magten har Trump benådet en lang række af disse personer, hvilket har vakt stor vrede blandt demokrater og retssystemets embedsmænd.

Mange ser dette som et forsøg på at rehabilitere sin egen base og sende et signal om, at han fortsat støtter dem, der kæmpede for ham.

Ophævelse af diversitetsinitiativer

En af Trumps første præsidentielle bekendtgørelser i sin anden periode var at fjerne en række diversitets- og ligestillingsprogrammer i føderale institutioner.

Han har argumenteret for, at disse initiativer skaber “omvendt diskrimination” og sætter identitetspolitik over merit.

Hans kritikere mener dog, at han blot forsøger at afvikle fremskridt, der er blevet opnået inden for racemæssig og kønsmæssig ligestilling.

Beslutningen har ført til protester fra borgerrettighedsgrupper og progressivt orienterede politikere.

Handelskrig med Canada og Mexico

Trump har genoptaget sin aggressive handelspolitik og har pålagt høje toldsatser på varer fra USA’s vigtigste nabolande, Canada og Mexico.

Han hævder, at disse toldsatser er nødvendige for at beskytte amerikansk industri og arbejdspladser, men økonomer advarer om, at de kan skade relationerne til vigtige handelspartnere og føre til prisstigninger for amerikanske forbrugere.

Trusler om militær magtanvendelse

Trump har i flere tilfælde truet med at anvende militær magt mod både allierede og fjender, hvis de ikke makker ret i forhold til USA’s interesser.

Hans aggressive retorik har skabt spændinger i NATO og FN, hvor flere lande frygter, at han kan trække USA ind i en unødvendig konflikt.

Flere militære eksperter har advaret om, at Trumps uforudsigelighed kan destabilisere globale alliancer og skabe usikkerhed i international politik.

Blokering af asylansøgere

Trump har underskrevet en bekendtgørelse, der strammer reglerne for asylansøgere og gør det stort set umuligt for nye migranter at få opholdstilladelse i USA.

Beslutningen har skabt stor debat, da den rammer nogle af verdens mest sårbare mennesker, herunder flygtninge fra krigshærgede områder.

Flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret denne politik som værende inhuman og i strid med USA’s forpligtelser i forhold til international flygtningelovgivning.

Ophør af føderal støtte til abortklinikker

En af Trumps mest kontroversielle beslutninger har været at fjerne føderal finansiering til abortklinikker.

Beslutningen har især ramt organisationer som Planned Parenthood, der tilbyder reproduktive sundhedstjenester til millioner af kvinder i USA.

Kritikere mener, at dette vil gøre det sværere for kvinder at få adgang til sikre aborter og præventiv rådgivning, især i lavindkomstområder.