De 10 mest populære memes i 2015
Internettets bedste bud på letfordøjelig humor.
Under Googles årlige årsregnskab med forskellige søgninger i 2015 har de kreeret en lille liste over de mest populære memes-søgninger. Her er det blandt andet interessant at se, at mange af memes-typerne ikke blev ’født’ i 2015, hvilket giver et billede af, at visse memes har længere levetid end først antaget. Se dem alle herunder:
Pepe the Frog
Frøen fra Matt Furies comic book kaldet Boy’s Club, som længe har været et middel til insiderjokes på det sociale netværk, 4chan.
Rickrolling
Prank-elementet, hvor man lokker folk ind med klassisk linkbait, som i stedet leder læseren ind på Youtube-videoen af Rick Astley-sangen ”Never Gonna Give You Up”.
Who Knows
Simpel søgning der bringer en emoticon i spil, som ryster på skuldrene.
¯\_(ツ)_/¯
Florida Man
Søgninger med fokus på at finde frem til bizarre nyhedshistorier, som ikke ligefrem sætter ’Murica i et bedre lys.
O Rly?
Et billede af en ugle, som åbenbart ligner, at den siger O Rly (Oh, really?)
Rick Astley
Samme som ’Rickrolling’, bare med andre søgetermer.
Jontron
Et Youtube-show der anmelder spil.
Ceiling Cat
Skummelt billede af en kat, som kigger ud af et hul i loftet.
Bread Meme
Billeder af brød… sjove billeder af brød?
Nothing Much
Billeder med ’Nothing Much’ placeret i blokbogstaver med en ironisk eller humoristisk vinkel.