Film
DC Comics klar med ny strategi: Sådan kommer DC-universet til at se ud fremadrettet
Ny Batman, ny Superman og masser af nye film og serier.
Der har været ravage i DC Comics' univers i mange år – først DCEU, som fejlagtigt gik for tidligt i gang med ensemble-filmene, inden de fik etableret velfungerende solofilm, og dernæst hyppige skift i mening om, hvorvidt Henry Cavill vendte tilbage som Superman eller ej.
James Gunn blev hentet ind som DC-direktør efter hans succesfulde kreationer, Peacemaker og The Suicide Squad – og nu er han klar med sin nye strategi til at vaske tavlen ren.
Det bliver samme kapitel-koncept som vi har set med MCU – hvor man i stedet for faser får kapitler!
Det første kapitel i DCs nyeste strategi går under navnet Chapter 1: God and Monsters – og der bliver en masse nye ting i puljen:
Legacy – en ny superman-film
Supergirl: Woman of Tomorrow – Supergirl-solofilm
Swamp Thing – horror-antihelten!
The Brave and the Bold – som introducerer DCU Batman
The Authority – ny serie med superhelte, som bruger ekstreme metoder til at beskytte jorden.
Green Lantern-serie – endelig får Grønne Lygte sin historie ordentligt fortalt (forhåbentlig)
Paradise Lost – origin-ish historie om Wonder Womans fødested
Booster Gold – ukendte superhelte fra 80'erne
Waller – Peacemaker-spinoff
Og hvis du tænker, hvad der så sker med Robert Pattinsons Batman? Så bliver den bannerfører på et nyt selvstændigt univers, som går under navnet:
DC Elseworlds.
Her får vi blandt andet også Todd Phillips' Joker 2, The Black Superman og Teen Titans Go!
Så banen er for alvor kridtet op til noget af en epoke i DCU – mon det lykkes denne gang?