Connery

David Cronenberg

Manden bag Fluen og A history of violence...

David Cronenberg
Når man ser nogle af de videointerviews, der er på Youtube med den canadiske filminstruktør David Cronenberg, tænker undertegnede: Er denne tilsynladende flinke mand virkelig manden bag de tankevækkende og kontroversielle film som The Brood, Scanners, Videodrome, Fluen, Naked Lunch og Crash? Nej ikke umiddelbart.

Uanset hvad, har han skabt sig en position som en af de modigste filmskabere nogensinde med sine film, der tør udforske menneskets mørke sider og kroppens mysterier.

David Cronenberg blev født i 1943 i Toronto, Canada. Hans far var journalist og skrev noveller, mens hans mor var klassisk pianist. Hans barndom var efter hans egen beskrivelse tryg og god.
Hvad pokker har så inspireret ham til at lave de film?

Han blev inspireret af sin far til at skrive noveller, som han sendte til forskellige science fiction magasiner, men fik dem ikke udgivet. En anden interesse var naturvidenskab, hvilket han studerende i en overgang. Men det blev for kedeligt for ham, så han skiftede det fag ud med litteratur. På trods af han droppede naturvidenskab, blev det alligevel et slags gentagende element i hans film.

Ved siden af studierne, blev Cronenberg interesseret i filmmediet. Han lavede i starten de to kortfilm: Transfer (1966) og From the Drain (1967).
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce