Film

David Beckham møder sin ‘bror’ Matt Damon i ny Stella Super Bowl-reklame

Mød Dave Beckham!

David Beckham møder sin ‘bror’ Matt Damon i ny Stella Super Bowl-reklame
Foto: Stella Artois
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 5. februar 2025

Super Bowl-reklamer er kendt for deres overraskelser, humor og skæve universer – og 2025 er ingen undtagelse. I en ny Stella Artois-reklame går David Beckham på jagt efter sin ukendte bror, kun for at finde en mand, der både ligner ham mistænkeligt meget og insisterer på, at han også hedder David Beckham.

Læs også: Marvel afslører første trailer til The Fantastic Four: First Steps

Den mystiske ‘bror’? Ingen ringere end Matt Damon.

Matt Damon som “Dave Beckham”

Reklamen starter med, at Beckhams forældre afslører en mørk hemmelighed: Han har en skjult bror, der blev sendt til USA som barn – og han hed også David. Sporet leder Beckham til sin ‘bror’, der nu lever under navnet Dave Beckham og ser meget bekendt ud.

De to ‘brødre’ diskuterer alt fra buffalo wings (“de er jo ikke lavet af bison!”) til, hvem der egentlig er mest kendt. Beckham påstår, at han er “Ben Affleck-berømt”, hvorimod Damons “Dave Beckham” nægter at acceptere det. Som prikken over i’et sparker “Dave” en amerikansk fodbold med præcision, som om sportslig talent ligger i generne.

Virkeligheden vs. reklame-universet

Selvfølgelig har Beckham i virkeligheden ingen bror – han har to søstre, Lynne og Joanne. Og Matt Damon? Ingen slægtning overhovedet. Men i denne reklameverden er de forenet af deres fælles efternavn og en gensidig kærlighed til Stella Artois.

For dem, der elsker en god, billig øl, er Stella Artois måske ikke et dårligt valg – især hvis det kan føre til nye ‘familiære’ opdagelser.