Connery

Dating i det nye år - skal det ske online?

Er det i 2012 du scorer dating-sidernes svar på din bedre halvdel?

Dating i det nye år - skal det ske online?
Siden vi kravlede op fra havet, har vi søgt den eneste ene. I starten med en kølle, senere med skønsang foran altaner, så med LSD og i dag på nettet? Men kan man overhovedet finde den eneste ene på nettet? Og kan man gøre det, uden at få rippet sin konto og blive røvrendt?
 
Et kort kig på branchen lige nu viser at Dating.dk reklamerer med at hvert 4. forhold starter hos dem – det har detektor dog fakta tjekket d. 29. november (døm selv detektors tal her)  -
At deres reklame måske er lige på kanten, gør dog ikke, at jeg ikke tør stole på dating.dk – men hvad med de udenlandske tjenester?
 
Forbrugerprogrammet Kontant har tidligere sat fokus på diverse udenlandske dating tjenester. Du kan se programmet her . Essensen af programmet er, at siderne lokker dig til, at køre kortet igennem ved hjælp af falske profiler og falske breve fra robotter.
 

Men hvad skal du så tænke på, når du netdater?

For at få den danske branches svar på, hvordan du bedst netdater, tog vi en snak med Rune Heickendorf fra Netdate.dk, som har eksisteret siden 1999, og har gode anbefalinger
 

Hvad er grundfilosofien?

"Hos Netdate synes vi at det at finde en kæreste på nettet, skal være noget der giver sommerfugle i maven. Noget man hygger sig med og har en oplevelse ud af, fremfor en desperat jagt på kødmarkedet efter den første og den bedste. Vi tror ikke oddsene for at et velfungerende kæresteforhold starter på en natklub i en 40 hestes brandert er særligt gode. Derfor satser vi på at give vores medlemmer værktøjerne til at finde ud af hvilken type de passer sammen med, hvordan de gør sig interessant overfor det modsatte køn, og en nem og overskuelig måde at komme i kontakt med de personer, vi tror de matcher allerbedst."
 

Jeg har set i Kontant at en del datingsider tager røven på folk med autobreve osv. Hvordan kan man som bruger undgå den slags?

"Vi har stor sympati med de mange mennesker der hopper i fælden hos nogle af de mere lyssky datingsider, så jeg vil opfordre folk til at sætte sig grundigt ind i markedet før man opretter en profil og kører kreditkortet igennem. Generelt vil jeg anbefale at man holder sig til datingsider, der er drevet af en dansk virksomhed, og som har en telefonisk kundeservice. Og så er det selvfølgelig en god idé at læse lidt op på andre brugeres oplevelser med de forskellige datingsider, så vil der typisk tegne sig et ret tydeligt billede af hvilke man skal holde sig langt fra."
 

Hvad er dit bedste råd til en desperat fyr, som vil score på nettet i 2012?

"Det første råd må være at lægge desperationen på hylden, for det er der ingen kvinder der tænder på. Dernæst vil jeg opfordre dig til at starte med at kigge dig selv i spejlet og overveje, om den fyr du ser virker som et attraktivt catch for den kvinde, du går og drømmer om. Hvis ikke er det tilfældet, er det selvsagt her det begynder. Selvom jeg godt kan lære dig at lirke trusserne af en tilfældig Angelina Jolie look-alike på en first date, uanset om du selv ligner og lever som en laseron. Så er der ingen smutveje til et varigt kæresteforhold med en attraktiv kvinde med en tiltalende livsstil.
 
Men hvad med dig, leder du efter kærligheden online? Eller sætter du din lid til byture og alkohol?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce