Date en indsat
Men jeg kan også være din badboy. Hvis du vil ha' det kan jeg også være din badboy – Nik og Jay i den der sang.
Vi er blevet opmærksom på en underholdende Facebookgruppe. Den er skjult indtil man er medlem... men når man nu er medlem, så er det mindblowing!
"Om denne gruppe:"
Denne side er IKKE kun forbeholdt indsatte samt piger der gerne vil i kontakt med indsatte i danske fængsler, men også til alle jer andre derude, som bare ønsker at følge lidt med :)
Husk at der hver dag vil blive lagt et nyt billede op af en indsat, som er single, og i derude er selvfølgelig også velkommen til selv at lægge billeder og opslag op, men med måde!
Vi ser gerne at i derude skriver lidt info omkring jer selv samt fortæller lidt om hvad det er i søger.
I praksis foregår det således:
Hver dag smider gruppens administrator et portræt op af "dagens indsatte" - derefter kan pigerne byde til som de lyster.
Pigerne smider billeder, et par ord om sig selv og hvad de søger op i gruppen. Vi kan godt afsløre de alle sammen søger en badboy.... Alle sammen!
Men hvilken type piger opsøger så en badboy, som oven i købet sidder i fængsel?
For ikke at kaste om os med fordomme og stereotyper, er her en gennemgang af brugerne - Fordi,: Science & math, bitch.
En gennemgang af de seneste 25 kvinder, der har lavet et datingopslag viser os at:
- Gennemsnitsalderen er 24,4 år
- 84% har farvet håret. Enten knaldrødt, mørkebrunt eller blond.
- 45% har en eller flere piercinger
- 68% har en eller flere tatoveringer
- 36% har et eller flere børn
- 16% har en muskelhund
Her er pigernes definition på en Badboy:
- Pumpet
- Tatoveringer
- Hjertet på rette sted
- Egen definition på hvad der er rigtigt og forkert – (red. ACAB, blev der sagt)
- En rigtig MAND
- Fræk tankegang og kæk tone
- ”En som kan tage hende op ad køkkenbordet, uden at spørge om lov!... Men med respekt. (wtf?)
- Osv osv.
Ud fra disse tal, har vi lavet en kontaktannonce, for den generiske "girl gone bad". Tilføj eller fjern facts efter egen lyst.
”Jeg er 24 år gammel, jeg har et barn, mit hår er farvet rødt, så blondt og en gang i mellem er det mørkebrunt.
Jeg har en tatovering på kravebenet, en på lænden og en på min arm. Min tatovering er et ordsprog, som betyder meget for mig, og jeg har også tatoveret et par flotte hjerter. Jeg har også en piercing eller to.. du kan selv lede efter dem!
Jeg er totalt moden af min alder, nogen gange ryger jeg, og hvis jeg ikke selv har en muskelhund, så forventer jeg du køber en til mig.
Jeg søger egentlig bare en mand der kan tage fat, som er til at stole på, er ærlig og kærlig og som har et kæmpe hjerte. Samtidig skal du være veltrænet, kunne slå fra dig... og helst have en dom eller to.
Glæder mig til at høre fra dig... Kys.
PS Svarer alle ;)”
Og så siger man, at stereotyper ikke findes... What the fuck, girls.
PS. Hvis du er en af de voksne mænd, der er far til en teengagepige, så tjek lige om DIN datter er medlem af Date en indsat