Connery

Dark Shadows - Burton og Depp er tilbage!

"Twilight" go home! Der en ny vampyr i byen!

5 ud af 6 stjerner
Den unge og særdeles smukke Victoria Winters (Bella Heathcote) har ikke altid haft et nemt liv. Hendes forældre behandlede hende meget dårligt og hun endte på børnehjem, som ikke gjorde tingene meget bedre. Nu er hun blevet en ung kvinde og har valgt, at tage sin skæbne i egne hænder. Derfor har hun taget en stilling som barnepige hos familien Collins, der bor i et kæmpe palæ, i den lille fiskerby Collinswood, der i sin tid blev stiftet af familiens forgængere. Collins familien har altid været plaget af en forbandelse.

Således er flere af familiemedlemmerne omkommet på tragisk vis og andre, så som Barnabas Collins (Johnny Depp), er ganske enkelt forsvundet uden spor. Familiens engang så frodige forretning, er med tiden langsomt blevet forvandlet til en død sild. Familien Collins har derfor i den grad brug for penge og et mindre mirakel, hvis de ikke skal miste deres elskede hjem.
ANNONCE
SF-Film - Dark Shadows - Burton og Depp er tilbage! SF-Film
En sen nattetime, mens nogle vejarbejdere er i færd med at grave ud til en ny motorvej, støder de på en gammel kiste. Da de åbner den ser de til deres rædsel, at personen i kisten er vampyr, og få minutter senere er vejarbejderne døde. Vampyren er Barnabas Collins og han har været begravet i kisten i knap 200 år, så verdenen har forandret sig en hel del siden han sidst var i live. Barnabas vender tilbage til sit elskede hjem, blot for at finde det i ruiner.

Hans tip tip tip olde barn Elizabeth Collins Stoddard (Michelle Pfeiffer) indrømmer overfor Barnabas, at hun har mistet kontrollen over familiens forretning og Barnabas beslutter sig derfor for, at vende den synkene skude og genoprette Collins familiens stolte navn. Men det er lettere sagt end gjort, når Angelique Bouchard (Eva Green), heksen der i sin tid forvandlede Barnabas til vampyr, nu er byens mest magtfulde forretningskvinde og hendes hævntørst er ikke blevet mindre med årene.
ANNONCE
SF-Film - Dark Shadows - Burton og Depp er tilbage! SF-Film
Dark Shadows er baseret på en kult tv-serie fra 70’erne og jeg har ladet mig fortælle at fans af serien nok ikke nødvendigvis også vil være fans af denne filmatisering. Fans af Tim Burton og Johnny Depp kan der i mod godt klappe i deres små emo hænder og glæde sig til, at se begge de herre tilbage i deres sædvanlige skæve og helt unikke topform. Johnny giver den overlegent gas som Barnabas Collins, vampyren der er havnet i de flippede 70’ere, en tidsalder han ikke helt kan blive klog på og det kommer der mange sjove sekvenser ud af. Og så er det officielt. Ingen græder tårer af blod, som Johnny Depp!

Johnny får hjælp af et forrygende cast der tæller andre Burton vetaraner så som Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter og Christopher Lee. Men det er Eva Green der stjæler, hver en scene hun er med i. Hun er fænomenal som den onde heks Angelique og har virkelig forstået og endda beriget Burtons univers. Tim Burton selv er naturligvis på hjemmebane i kombinationen af sort komedie og gotisk gys og har hermed begået sin bedste film siden Big Fish eller måske i virkeligheden siden Sleepy Hollow. Dark Shadows er som en tur i spøgelseshuset, hvor man ville ønske at forlystelsen ingen ende ville tage, for man er simpelthen så forbandet godt underholdt.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 65%
 
Teknisk information:
Original titel: Dark Shadows
USA, 2012
Instruktør: Tim Burton
Medv.: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Eva Green, Chloë Grace Moretz, Gulliver McGrath, Jonny Lee Miller, Helena Bonham Carter, Jackie Earle Haley, Bella Heathcote, Christopher Lee og Alice Cooper
Genre: Komedie/Eventyr
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 113 min
Premiere dato: 10. maj 2012
Distributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce