Mad

Danskerne har talt: Her er de bedste takeaway-steder i Danmark – og en overraskelse på listen

Er din favorit på vinderlisten?

Danskerne har talt: Her er de bedste takeaway-steder i Danmark – og en overraskelse på listen
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 12. marts 2025

Just Eat Awards 2024 har netop afsløret vinderne af Danmarks bedste takeaway-steder, og listen byder på både velkendte favoritter og et par overraskelser. For andet år i træk er Pappa Pizza, ejet af den tidligere fodboldspiller Martin Albrechtsen, kåret som bedste pizzasted – men det mest opsigtsvækkende navn på listen er måske sexlegetøjsbrandet Womanizer, der vandt i kategorien The Gamechanger.

Takeaway er mere end bare mad

Takeaway er blevet en fast del af danskernes hverdag, og Just Eat Awards har til formål at hylde de bedste leveringsoplevelser på tværs af både mad og non-food. I år stemte danskerne på deres favoritter i 12 kategorier, der spænder fra klassiske kategorier som Bedste Burger og Bedste Sushi til mere utraditionelle valg som The Gamechanger.

“Vores samarbejdspartnere er centrale for alt, hvad vi gør i Just Eat, og med prisuddelingen ønsker vi at anerkende deres indsats og den afgørende rolle, de spiller i dansk takeaway-kultur,” siger Ann-Sophie Adamsen, Just Eats danske landechef.

Tidligere fodboldspiller triumferer med pizza

Blandt de mere iøjnefaldende vindere er Pappa Pizza, der vandt Bedste Pizza for andet år i træk. Bag pizzasuccesen står den tidligere fodboldspiller Martin Albrechtsen, der har formået at overføre sin konkurrenceånd fra banen til køkkenet:

“Jeg er utrolig stolt over, at vi for andet år i træk bliver anerkendt for vores arbejde. Det er fantastisk at se den opbakning, vi får fra vores kunder – og fra Just Eat, der virkelig gør en indsats for at hylde deres samarbejdspartnere,” siger Martin Albrechtsen.

Womanizer – et overraskende navn på listen

Det mest opsigtsvækkende navn blandt vinderne er nok Womanizer, der tog sejren i kategorien The Gamechanger. Womanizer er kendt for deres sexlegetøj, og at et non-food-brand vinder en takeaway-pris, understreger en ændring i danskernes vaner.

“Selvom mad stadig dominerer takeaway-markedet, ser vi en voksende efterspørgsel på bekvemmelighedsløsninger i alle livets aspekter – fra self care til blomster og nu også sexlegetøj,” siger Ann-Sophie Adamsen.

Danskerne søger convenience

Just Eat udvider løbende deres sortiment for at imødekomme efterspørgslen på hurtige og bekvemme løsninger. Det gælder alt fra måltider til DIY-projekter og personlige plejeprodukter – og det er netop den udvikling, der har åbnet døren for brands som Womanizer i takeaway-kategorien.

“Danskerne ønsker at vinde tid tilbage i en travl hverdag. Derfor handler takeaway i dag om meget mere end bare mad – det handler om at gøre hverdagen lettere,” siger Adamsen.

Her er alle vinderne af Just Eat Awards 2024

  • Bedste burger: Poulette
  • Hverdagens Helt: Espresso House
  • Bedste grønne: Kcal Factory
  • The Upcomer: Ismageriet
  • Bedste pizza: Pappa Pizza
  • Bedste restaurant i Aalborg: Esaan – Taste of Thailand
  • Bedste restaurant i Aarhus: Kødstadens Burger Joint
  • Bedste restaurant i Odense: Joey’s burger
  • Bedste restaurant i København: Ramen To Biiru
  • Bedste sushi: Sticks’n’Sushi
  • Gamechanger: Womanizer
  • Folkets favorit: Bone’s

Påskens tungeste nyhed: Det her chokoladeæg vejer mere end din bil

Læs også: Påskens tungeste nyhed: Det her chokoladeæg vejer mere end din bil

Witt lancerer ny pizzaovn: PICCOLO 16″ – stadig lille. Bare større.

Læs også: Witt lancerer ny pizzaovn: PICCOLO 16″ – stadig lille. Bare større.