Connery

Danske kunstner Mads Berg udvalgt til at designe The Macallans nye plakatunivers

Når whisky og kunst går op i en højere enhed!

Macallan har været kundekartoteket igennem for at finde den rette person til at udtrykke deres unikke whiskyhus i en række kunstneriske plakater - og her faldt beslutningen på den talentfulde kunstner Mads Berg.

Hvis du ikke kender navnet, så kender du uden tvivl hans værker - vi snakker alt fra Hansens Is til Karamel Kompagniet.

Han har et særdeles unikt udtryk, som fusionerer retro-vibes med moderne minimalisme. Og det viser sig også at være et godt match med Macallan.

Med 16 forskellige plakater udtrykker Mads Berg nogle af de egenskaber, som Macallan søger at udtrykke - at få en oplevelse både på sine rejser eller det at drømme sig væk over en whisky.

"Jeg arbejder med mange forskellige opgaver i bred forstand, og lader mig altid inspirere af hele puljen af historisk plakathåndværk, men forsøger også altid at få et moderne aspekt med. Hele idéen omkring The Macallan’s Quest-plakater var at inspirere til dét at drømme sig væk og hele mystikken omkring at opleve fremmed destinationer. Derfor var det også vigtigt at ikoniske bygningsværker, personer eller andet, der relaterede til den pågældende destination, var repræsenteret. Netop genkendelighed er med til at vække folks sanser og i dette tilfælde inspirer til forskellige rejsemål og kulturelle oplevelser.”, fortæller Mads Berg.

Du kan se et udpluk af samarbejdet i galleriet!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce