Connery

Danmarksmester i Twerk

Lørdag aften blev det første danmarksmesterskab i twerk afviklet.

DM i Twerking gik ned, i et tætpakket Ny V58, Århus. Scenen var sat for 10 deltagere, der med kunstnernavne som Twerkaholic, Numsedamen, Miss Whooty m.fl. var klar på at konkurrere i stilen.

Vinderen MILOU |  PM Foto - Danmarksmester i Twerk Vinderen MILOU | PM Foto

Vinderen blev 19-årige MILOU, Mia Louise, der twerkede sig gennem runderne med vildskab og kreativitet.

Dommerpanelet bestod af Twerk Queen Louise, der er blevet kendt for umanerligt gode twerk-skills (og for at have en sund holdning til selvsamme dans) og musikproduceren Faustix, der begrundede deres votering med ord som: Scenetække, talent og kreativitet.

ANNONCE

Klubben var pakket

Der har været en helt enorm interesse omkring eventet, og spillestedet var da også helt fyldt.

Landets første officielle twerk-mesterskab må kunne konkluderes at have været en bragende succes. På bare 4 dage kunne arrangørerne, IDÉFABRIKKEN melde totalt udsolgt - og med den massive opbakning fra både pressen og publikum er der bestemt lagt i ovnen til en heftig opgradering af venue til næste år.

Århus var mere end vellykket, men om næste års mesterskab forbliver i den jyske hovedstad eller om der kigges mod KBH. eller Odense er presseansvarlig Preben Steen Nielsen stadig hemmelighedsfuld omkring.

ANNONCE
Danmarksmester i Twerk

Stemningen var høj gennem hele aftenen, og da vinderen var fundet, gik der twerk i store dele af dansegulvet.

Underholdningen kom fra mange kanter, ud over Twerk-deltagerne. Lineup bød blandt andet på et par korte optrædener fra dommerpanelet; Twerk Queen åbnede twerkballet og Faustix skruede op for Twerknado. DJ Hones stod for opvarmning, Kali-Ma Sound fyrede et sprødt dancehall-sæt af, og der var pauseunderholdning fra dansegruppen Raw Killers.

PS. Skulle hilse fra Faustix: "Skriv at jeg er den bedste dommer"

ANNONCE
Del

Seneste nyt