Musik
Danish Music Award 2002
Så blev det tid til årets danske prisuddeling. Hvem fik hvad?
Lørdag d. 2. marts 2002 var det blevet tid til årets music award uddeling. Det er efterhånden nogle dage siden, og musikerne har i mellemtiden fået deres statuetter på plads, men vi synes alligevel lige at aftenen skulle have et par ord med på vejen.
Danske musikere i alle afskygninger mødte op. Nogle klædt til den helt store galla, mens andre mere nede på jorden i jeans og t-shirt. Hvad der så er mest “passende” må vel være op til folk selv. Jeg synes personligt, det var ret rart at se, at ikke alle tog det lige højtideligt.
Denne aften havde guderne tildelt Safri Duo, som var nomineret i 8 kategorier, og stak af med næsten alle sammen. Ikke mindre end 7 ud af 8 blev det til, og deres takketaler endte jo med at blive den rene gentagelse, hvor de til sidst ikke engang selv vidste hvad de skulle sige. Men det er der jo heller ikke noget at sige til, for deres album Episode II har virkelig rykket i det danske land.
Nu løb Safri Duo jo ikke med alle priserne, bare stort set alle dem de selv var nomiret til, men der var da også lidt plads til nogle af de andre.
Blandt andet Christian udmærkede sig, og hev 2 priser hjem for henholdsvis årets danske pop udgivelse og for årets nye danske navn. Og han gjorde det som om, at han ikke havde lavet andet hele sit liv. Her kan man virkelig tale om en fyr, der har fået ud af Big Brother hvad han ville.
Andre gode danske navne der løb med statuer var blandt andet gode gamle Thomas Helmig for årets bedste sanger og bedste sangskriver, Den Gale Pose med definationen af en stodder for årets danske rapudgivelse, Marie Frank blev kåret til Årets sangerinde. Prisen for årets rock udgivelse gik til Saybia. Ja selv Birthe Kjær løb med en pris for årets dansktopudgivlese.
Endelig var der årets udenlandske hit som jo gik til Kylie Minogue.
Et udemærket show de der havde fået banket på benene, med optræden fra store navne som blandt andet Kylie Minogue, West Life, Safri Duo, holdet bag stjerne filmen “En kort En Lang” og mange, mange andre. Mange gode navne til at overrække priserne, hvor nogle dog var mere selvhøjtidelige end andre……
Så det vil jeg da glæde mig til at opleve igen i år 2003.
Se flere billeder her i galleriet