Damien Chazelle løfter sløret for stjernespækket trailer til storfilmen Babylon
Fra skaberen af Whiplash og La La Land.
Damien Chazelle har på ret kort tid gjort sig til en af de mest populære instruktører på markedet - først kom Whiplash efterfulgt af den Oscar-vindende La La Land og den rørende First Man i 2018.
Siden 2018 har vi ikke hørt meget til Chazelle - og med god grund. Han har været i fuld sving med at få Babylon i hus, som er fyldt med en kavalkade af stjerneskuespillere.
Vi snakker blandt andet Brad Pitt, Margot Robbie, Tobey Maguire og Eric Roberts.
Filmen skal efter sigende være et periodedrama i 1920'ernes Los Angeles - her vil man følge en række menneskers storhed og forfald i en dekadent tidsalder.
Jazz, alkohol og ballade - tjek traileren ud herunder. Babylon får premiere d. 6. januar 2023: