Connery

Damhuskroen

Stedet hvor morfar (og Connery) går i byen

I forbindelse med morfar uge, så har Connery Party Crew lagt sig i selen for at give jer en anmeldelse af stedet, hvor det aldrende publikum slår sine folder.

Damhuskroen
Hvordan beskriver man en aften på Damhuskroen? Svaret må være - en bid ad gangen. Hvordan idéen egentlig opstod vides ikke, det er sådan et uforklarligt naturfænomen, når man sætter kreative mennesker sammen. Kreative mennesker, som har en tendens til at udsætte sig selv for pinlige situationer. Kursen var lagt, Damhuskroen skulle indtages.

Til dem der ikke ved, hvad Damhuskroen er, så er I tydeligvis ikke ligeså fascineret af gamle damer, som jeres fire udsendte for Connery er. Damhuskroen er en institution i den danske historie. Stedet hvor gamle og ensomme qvinder går hen for at samle lidt "man flesh" op. Det lyder jo egentligt ækelt - så det skulle vi prøve.

Scenen for en god aften var sat. Holdet bestod af Showoff, Eis, Ulrik og undertegnede. Vi startede med at mødes i den royale for at få en bette bid brød, så der var masser af energi, når vi skulle smide gamle trunter rundt i en svingom til "Vågner i natten".
ANNONCE
Damhuskroen
Efter måltidet blev vi alle rørende enige om, at hvis denne aften skulle blive udholdelig for os såvel som gæsterne på Damhuskroen, så skulle vi til at hælde alvorlige mænder alkohol indenbords.

Til det formål var vi mere end velforberedte. Dels har Showoff og jeg fået sat sprut-dispensere op i lejligheden, som kan ses på første billede. For det andet havde Showoff og jeg haft en flaske "Fiskefjæs" liggende i køleren i det, der mindede om en evighed. Om det var udsagnet på flasken "Med den rigtige smag af fisk", der havde fået os til at tøve, vides ikke, men vi blev enige om, at skulle man endelig have smag af fisk, så måtte denne aften være den idelle.

Nøj, hvor gik det stærkt. Fra en nogenlunde ædru positur indtog vi en flaske Fiskefjæs, 12 øl og 1 flaske sprut. Ikke at dette skal blive en folkeskoleagtig pralekonkurrence, men nøj hvor jeg synes, det var meget i betragtning af, at det kun havde taget ca. 1½ time.
ANNONCE
Damhuskroen
Showoff og jeg havde på vores tur til Gran Canaria indkøbt "Den Bette Kro" t-shirts, som vi havde aftalt skulle på i aften. Hvorfor? Fordi det må være en instant ice-breaker, når trunterne ville komme over og i gensynsglædens rus smække os en kindhest og snakke om deres sidste besøg på Den Bette Kro. Vi trak i "uniformen" og stillede op til foto. Til trods for anseelige mængder alkohol i blodet havde vi stadig ikke modet til at dukke op på Dammeren i ens t-shirt, så det blev blot til et par billeder, før vi trak i "normalt" tøj og begyndte at kaste blikket mod Rødovre og Damhuskroen.

Vi forlod den royale i en storm af forventningens glæde og smag af fisk. På gaden blev et større Hollywood projekt sat i værk, da vi bare måtte have en video af Showoff, der instruerer taxachaufføren i, hvor han skal smide slæden hen. Resultatet kan du se forneden.
ANNONCE
Damhuskroen
Taxaturen var præget af enormt kådhed blandet med en smule æresfrygt for, hvad det var, vi skulle opleve. Man har jo hørt sine forældre tale om stedet. Og nu var vi på vej derud, uden hæmninger, uden standarder og uden prævention. Sidstnævne mente vi ikke var nødvendigt, da klientellet måtte være forbi den alder, hvor de kunne producere børn. Taxachaufføren vidste ikke helt, hvad vi havde gang i, så Showoff satte sig for at give ham en kort forklaring samt et bud på Showoffs umiddelbare forestilling om scoring.
ANNONCE
Damhuskroen
Taxachaufføren virkede mildest talt ikke imponeret. I hvert fald bad han os om ikke at filme. Hvad tror du selv, Hr. Taxamand? Fire stive gutter på vej til Damhuskroen udstyret med kamera og et libido ud over det sædvanlige. Nej nej, vi filmer ikke. Men der i horisonten, der hvor kragerne har madpakke med, eller hvad ens morfar plejede at sige. Der i horisonten stod det lysende skilt. Så klart. Så smukt. Så meget neon. Euforien brød ud.
ANNONCE
Damhuskroen
Vi stod ud af en meget lettet chaufførs taxa. Vi var her fandeme. Vi vandrede op til dørmændene, som gav os et noget mistroisk blik. Vi var tydeligvis ikke det sædvanlige klientel. De valgte modvilligt at lukke os indm og da vi havde lagt jakkerne brød Eis sammen. Der stod et lille barn og dansede. Det var altså et sted for familiesjovm eller også var Rudy Fredriksen bare på besøg. Eis ville ikke have det godt med at score en trunte, hvis 6-årige søn sad og kiggede på. Vi fik ham beroliget og skød endnu en video af vores indtræden til Damhuskroens dansegulv, som skulle være vores legeplads de næste par timer.
ANNONCE
Damhuskroen
Damhuskroen
Ved konsultering af damhuskroen.dk havde vi på forhånd erfaret, at denne aften var "Dem vi elsker" aften. Dette, fandt vi ud af, betød, at der var live band, som spillede de mest fanastiske klassikere fra Dodo & The Dodos og den slags. Dette beretigede muligvis stadig ikke den 80 kr. dyre indgang, men vi var ligeglade på daværende tidspunkt.

Stemningen var som forventet. Gammel men alligevel fanastisk. Vi blev hurtigt enige om, at vi måtte have mere sprut. Til det formål stak Showoff Ulrik en 1000 lap og sendte ham i baren. Tilbage kom Ulrik med en flaske gin og sodavand. Udmærket, tænkte Showoff og forventede nu at se ca. en plov i byttepenge. Ulrik slog armene ud og sagdem at flasken havde kostet 850 kr. Av for et prisleje. Showoff mindede Ulrik om, at han vel så stadig skulle have 150 igen. Ulrik slog igen ud med armene og sagde: "Dem har jeg brugt". På hvad fandt vi aldrig ud af.

Vi gik i gang med at ondulere gin'en, og undervejs fik jeg optaget endnu en video af den fanastiske stemning, der herskede. Eis fik øvet sin åbningsreplik på Showoff. Morskaben ville ingen ende tage.
ANNONCE
Damhuskroen
Til 850 kr. skulle man tro, at vi nu ville sidde og nyde en god flaske grannåle, men dampbørnene Showoff og Eis kunne ikke sidde stille i denne løbegård for det grå guld. Derfor strøg de hurtigt ud på dansegulvet og Eis - totalt blottet for at gøre noget med måde - strøg over til to aldrende trunter og råbte: "JER TO! DANSE? MED OS!".
ANNONCE
Damhuskroen
Umiddelbart en forespørgsel de fleste piger ville afslå, men på Damhuskroen blev de modtaget med kyshånd. Der gik ikke lang tid, før der blev danset på ægte gammeldags manér med svingom, og hvad der ellers hører til.

Eis havde scoret jackpot, for midt i hans dans havde hans dame taget ham godt og grundigt på pikkemanden. Der gik ikke lang tid, før hun trak ham over imod et bord. Umiddelbart et godt tegn, men det var ikke for at kampsnave. Eis ville få nemlig få den tvivlsomme ære at møde hendes mand. Han hed vist Mogens.

Tilbage på hans plads var Eis overbevist om, at han kunne være havnet i et swingerparty ud over det sædvanlige den aften, men alligevel valgte han at takke nej. I stedet færdiggjorde vi vores drinks, og før Ulrik og jeg kunne nå at gøre noget, var Eis og Showoff endnu en gang ude og danse. Denne gang havde de taget ved lære og dansede med hinanden i stedet for trekantssøgende ældre trunter. Dette gjorde dog bare, at homorygterne florerede. Desværre for dem, har vi foreviget det på video. Det, der synger med i baggrunden, er undertegnede, der prøver at synge med og ikke en kat, der bliver flået. Ydermere er det også Ulrik, der griner, og ikke en hyæne på lattergas.
ANNONCE
Damhuskroen
Livebandet afsluttede til stor ærgelse for de ældre men til stor glæde for firkløveren udsendt af Connery. Det var nu, vi tog over. Det var nu, vi skulle rydde dansegulvet med moves, der ikke har set sin lige. Nogensinde.
Damhuskroen
Vi strøg alle fire ud på dansegulvet. Eis og Showoff gik over til to mødre. Ulrik var ligeledes afsat til en ældre skamafbleget trunte. Der stod jeg så. Alene. Men så var de der. To piger, intet mindre kunne gøre det. Ja, de var lidt lave, men små piger er sgu meget frække.

Jeg kartede derover i min brandert og begyndte at danse op ad dem. De forstod ikke deres held. Tænk af sådan en charmør ville danse med dem. Jeg må indrømme, at jeg synes, de bevægede sig lidt akavet og så endnu mere akavet på mine moves. Efter et stykke tid takkede jeg for dansen og skred over til de andre ved vores bord. De stod storgrinende og spurgte, om det havde været en god dans.

Jeg svarede: "Ja det var sgu meget godt. De lignede dværge og var lidt mistroiske overfor, at jeg ville danse med dem, men det lykkedes da". Der blev grinet mere, indtil en af dem fik fremstammet: "Chradser, de var jo mongoler". Ja okay, tænkte jeg, det forklarede da deres akavede dans. Men ufortrødent fastholdt jeg mit gode minde om dansen med opvaskerparet fra Riget.
ANNONCE
Damhuskroen
Imens var Eis og Showoff blevet enige om, at måden at imponere gamle damer måtte være armbøjninger, så i indgangen til dansegulvet lagde de sig ned og gik i gang. Showoff skulle nok have tænkt på at træne lidt i forvejen, for mens Eis, som den blærerøv han er, tog dem på én arm, så så det ud som om, Showoff kneppede gulvet i en intens missionær fremfor at virke macho.

Herefter stødte Maj + meget tavs indisk nabo til samt nogle andre tøser, som af uforklarlige årsager havde valgt at komme forbi, da vi havde skrevet, at vi var på Damhuskroen. Det medførte, at dansegulvet endnu en gang blev ryddet, der blev købt endnu en flaske og aftenen blev mere og mere sløret. Husker blandt andet (desværre), hvordan Showoff og jeg prøvede at instruere nogle ældre mennesker i at lave Macarena-dansen.

Alt der har en begyndelse har også en slutning, så på et tidspunkt måtte Damhuskroen lukke. Trist, men sandt. Vi gik udenfor og prajede en taxa. Til solopgangen, der spejlede sig i Damhussøen, kørte vi bort fra dette El Dorado for overmodne mennesker. Vi var dog ikke helt færdige, så det blev til after party i den royale. Men som en klar lysende stjerne står Damhuskroen. En fantastisk aften, som jeg forhåbentlig IKKE skal gentage før om 15 år, når jeg falder ind i den egentlige målgruppe.
ANNONCE
Del

Seneste nyt