D:A:Ds nye cd Soft Dogs til eksamen
Soft Dogs skuffer. Hvor Everything Glows fes afsted med 120 Km i timen er Soft Dogs gået fuldstændig i stå.
Uanset om man vælger at leve sit liv som munk, vagabond eller fisker på Grønland, så ved man, hvem D:A:D er. Og når man så vælger at udgive plader, så er de kritiske ører spidset til. Sådan er det bare. Deres sidste plade "Everything Glows" har bestemt ikke gjort det lettere for deres nyeste udspil "Soft Dogs". "Everything Glows" var eminent. Rocket på den der sjaskede måde. Og samtidig fyldt med gode melodier og finurlige ordspil. Mange kalder den for deres bedste plade i 10 år, og undertegnede er fuldstændig enig i den betragtning.
"Soft Dogs" lever ikke op til forventningerne. Singlen af samme navn, har en godt omkvæd, jo bestemt. Og "What's the Matter" rocker da glimrende derudaf. Men det er bare ikke nok. For at sige det ligeud, så halter den her skive gevaldigt (og her skal det lige indskydes, at jeg har alle deres plader i samlingen). Jeg kan maximum slæbe mig op på 4 gode sange på det her album. Og det er sagt med gråd og splinter i sjælen. TRO MIG. Vildskaben er ligesom gemt væk. Det lugter lidt af, at DAD måske er ved at blive voksne (could it be true ??).
At Jesper Binzer har en af Danmarks bedste stemmer, er ikke til diskussion, og at brormand Cobber ved godt, hvad han laver på et gribebræt, er heller ikke nogen nyhed.
Men stjernen på dette album må helt klart være det nyeste hundehoved Laust Sonne. Han spiller fantatisk. Magen til feeling og fornemmelse for musikken skal man da lede længe efter. Hatten af for Laust.
Derudover skal teknikken for en gang skyld have ros. "Soft Dogs" lyder skide godt. Og som helhed lyder det bare for lækkert.
Men på trods af de tekniske lækkerier, så blev undertegnede altså skuffet.
3½ - 4 sange er simpelthen bare ikke nok. Om DAD så endelig er ved at blive voksne, skal jeg lade være usagt. Men det her, er bare ikke godt nok.
"Soft Dogs" lever ikke op til forventningerne. Singlen af samme navn, har en godt omkvæd, jo bestemt. Og "What's the Matter" rocker da glimrende derudaf. Men det er bare ikke nok. For at sige det ligeud, så halter den her skive gevaldigt (og her skal det lige indskydes, at jeg har alle deres plader i samlingen). Jeg kan maximum slæbe mig op på 4 gode sange på det her album. Og det er sagt med gråd og splinter i sjælen. TRO MIG. Vildskaben er ligesom gemt væk. Det lugter lidt af, at DAD måske er ved at blive voksne (could it be true ??).
At Jesper Binzer har en af Danmarks bedste stemmer, er ikke til diskussion, og at brormand Cobber ved godt, hvad han laver på et gribebræt, er heller ikke nogen nyhed.
Men stjernen på dette album må helt klart være det nyeste hundehoved Laust Sonne. Han spiller fantatisk. Magen til feeling og fornemmelse for musikken skal man da lede længe efter. Hatten af for Laust.
Derudover skal teknikken for en gang skyld have ros. "Soft Dogs" lyder skide godt. Og som helhed lyder det bare for lækkert.
Men på trods af de tekniske lækkerier, så blev undertegnede altså skuffet.
3½ - 4 sange er simpelthen bare ikke nok. Om DAD så endelig er ved at blive voksne, skal jeg lade være usagt. Men det her, er bare ikke godt nok.
