Cyberpunk 2077: Phantom Liberty - Nyt kapitel i Night City
Er Cyberpunk endelig klar til sin storhedsstid?
2023 har været et skelsættende år for CD PROJEKT RED. Efter den rodede lancering af Cyberpunk 2077 i 2020, har udviklingsholdet, kendt for det ikoniske RPG The Witcher III, arbejdet benhårdt for at rette op på tidligere fejl og forvandlet Cyberpunk 2077 til en sand open-world perle. Med den kommende udvidelse, Cyberpunk 2077: Phantom Liberty, ser det ud til, at firmaets hårde arbejde endelig bærer frugt.
Under Gamescoms Opening Night Live blev den ventede "New Ways to Play" trailer afsløret, og det har skabt fornyet håb for Cybrpunk i gaming-verdenen.
Cyberpunk New Ways to Play trailer
?si=0mOeylquSjmcCNK6Nogle af de spændende funktioner inkluderer det nye Relic skill tree, der giver nye abilities, så spillere kan tilpasse deres karakter på nye og innovative måder. Udvidelsen præsenterer også et nyt område, Dogtown – en tætpakket zone fyldt med dynamiske begivenheder, missioner og en masse nyt udstyr for spillere at dykke ned i.
For dem, der længes efter en mere håndgribelig forandring, vil spillets redesignede perks system og forbedrede enemy-AI sørge for at holde kampe friske og mere uforudsigelige. Men måske det mest interessante er den omstrukturerede politisystem, der gerne skulle forvandle spillerens interaktioner med Night City's NCPD til en langt mere dynamisk og realistisk oplevelse.
Køreturene i Night City får også et skub med introduktionen af vehicle battle, som tillade spillerne at deltage i heftige ildkampe, mens de suser gennem byens neonbelyste gader.
Udvidelsen, som udgives den 26. september 2023, byder også på en ny historie, hvor spillere igen vil træde i skoene på V, den cyber-forbedrede lejesoldat. Denne gang bliver de draget ind i en verden af spionage og politiske intriger, ledsaget af den gådefulde agent Solomon Reed, spillet af ingen ringere end Idris Elba.
Efter alt det skuffende kaos i 2020, ser Cyberpunk 2077 endelig ud til at ville realisere sit fulde potentiale.