Connery

Cupra Tavascan

Her er Cupras nye EV-bæst

Siden Cupra blev spundet ud som en selvstændigt, mere friskt bilmærke og ikke bare et performance-tag for Seat, er der sket en hel del for VW-gruppens frække lillebror. 

Fra at være berigede Seat-modeller med GT-trimmet ekstraudstyr, sideskørter og kobberdetaljer, ser det på nuværende tidspunkt ud til, at Cupra er et storsats. 

Siden 2020 har mærket lanceret ICE-SUV'en Cupra Formentor, det elektriske ID.3 sidestykke Cupra Born og nu er også den større Coupé-SUV Cupra Tavascan på plads.

Cupra havde sat op til den helt store fest, da Cupra Tavascans officielle afsløring fandt sted i Berlin, hvor bilmærket på samme tid fejrede deres 5-års fødselsdag og en række nye flagskibsbutikker verden over.

ANNONCE
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan

Velkommen til Tavascan

Den nye elektriske Cupra er lidt af et bæst, særligt nnår du sætter den overfor de nogenlunde sammenlignelige VW ID.4 GTX og Skoda Enyaq.

Mens både VW'en og Skodaen på nuværende tidspunkt topper ud med op mod 299 hestekræfter, bliver Cupra Tavascan den stærkere i feltet, med helt op til 340 hestekræfter i elmotormaven.

ANNONCE
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan

Cupra Tavascan bygges på VW's elektriske MEB-platform, og mens dens silhouet som en coupé-SUV minder om både VW ID.5 og Audi Q4 Sportback, er linjerne langt mere svulstige og aggressive, akkurat som stilen er sat ud for Cupra. 

På samme tid, virker designet dog en anelse mere afdæmpet, end nogle af de tidligere Cupra-designs - og det er også langt mere roligt og knapt så Fast and Furious, som den nye DarkRebel konceptbil, der også blev annonceret fra bilmærket på samme tid. 

ANNONCE
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan

Cupra Tavascan i to versioner

Tavascan lander i to forskellige versioner. 

Tavascan Endurance kommer med 210KW motorkraft og med baghjulstræk. 

Cupra Tavascan VZ med 250KW motorkraft, er den mere kraftfulde model, der kombinerer en 210KW motor på baghjulene og en 80KW frontmotor, til en kombineret dual-motor performence på 250KW - 340 hestekræfter. 

På denne model trækker man 0-100 km/t på 5,6 sekunder og får et pænt trækmoment på 545+134NM fra dual motor opæstningen. 

Under afsløringen havde Cupra en enkelt batteri-pakke på bordet, nemlig et 77KWH, der tillader en WLTP rækkevidde på op til 550 kilometer på en opladning. 

Opladningen fra 10-80% sker på 30 minutter fra en hurtiglader. 

ANNONCE
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan

Underholdende kabine

Cupra Tavascan er et helt andet dyr indvendigt, end de føromtalte søsterbrands, her er der masser af referencer til Cupras-racing-arv, med mulighed for en række af kulfiber-detaljer og racinginspirerede materialer. 

Det digitale cockpit kommer med en 15" centerskærm der kører på VW-gruppens HMI-interface - og så kan hele den bilglade oplevelse opgraderes med et specialbygget 12-højttalers lydsystem fra Sennheiser. 

ANNONCE
Cupra Tavascan - Cupra Tavascan Cupra Tavascan

Cupra Tavascan i Danmark: pris og tilgængelighed
De officielle priser for den kommende Cupras nye coupé-SUV er ikke meldt ud på nuværende tidspunkt.

Hvis du spørger mig, giver det måske mening at skæve en smule til priserne på en VW ID.4, eller på forholdet mellem Cupra Born og ID.3 for at få en idé om hvor Cupra Tavascan kunne ske at lande, når den kommer til Danmark i løbet af - forventet: 2024.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce