Connery

CULT får endnu en reklamekampagne afvist - den er for fræk for danskerne, lyder meldingen

Cult-stifter er ikke enig. Hvad med dig?

Det danske RTD- og energidrik-brand CULT, har gennem tiden været anklaget for at gå over stregen i flere af deres marketingkampagner. Dog aldrig noget, der har været for frækt til vores smag - det der nypuritanisme rækker ikke ind i Connery-lejren. 

Det er altså ikke en nyhed, at brandet har modtaget kritik for seksuelle undertoner og lidt for frække træk i deres kampagner, men i en ny kampagne for energidrikken CULT WTR, er de altså blevet lukket ned af flere outdoor annonceplatforme, allerede fra den indledende fase. 

ANNONCE

I en pressemeddelelse fra CULT lyder det: 

"Når CULT sender nye energidrikke eller alkoholprodukter på markedet, har man i koncernen aldrig været bleg for at anvende anderledes og provokerende markedsføring. Tværtimod. Letpåklædte kvinder og mænd på busser og reklamesøjler har gang på gang vist sig at ramme plet hos målgruppen. Reklamernes seksuelle undertoner har danskerne for længst taget til sig, men nu er grænsen nået. I hvert fald hvis man spørger Clear Channel, der håndterer en stor del af Danmarks outdoor markedsføring for en lang række brands. Clear Channel begrunder i en mail til CULT deres afvisning med, at plakaten, som illustrerer pindemænd og damer, der har sex i forskellige stillinger og undervejs tager sig en pause med en CULT WTR, kan virke stødende på børn. Plakaten vil hænge i børnehøjde, og da Clear Channel mener, at det seksuelle aspekt er det bærende element, må det forventes, at kampagnen vil indbringe klager fra stødte forældre. Clear Channel henviser til Markedsføringslovens §1 omkring God markedsføringsskik."

ANNONCE
Brian Sørensen - CULT - CULT får endnu en reklamekampagne afvist - den er for fræk for danskerne, lyder meldingen Brian Sørensen - CULT

Cult stifter Brian Sørensen forsvarer kampagnen: 

”Det er ikke første gang, vi møder modstand på vores markedsføring. Det er vi vant til, men vi er overraskede over reaktionen på denne kampagne, når vi tidligere har vist bare bryster og andet, der har haft langt kraftigere seksuelle undertoner end kampagnen for CULT WTR.” Kigger man plakaten efter i detaljen, vil man som voksen – i stedet for at blive forarget – trække på smilebåndet. Det mener Brian Sørensen og henviser til de hvide figurer, som med indtaget af den koffeinholdige CULT WTR bliver i stand til at have sex fra klokken 10 om formiddagen til 16 om eftermiddagen – illustreret med en ny sexstilling for hvert tiende minut kun afbrudt af en kort pause klokken 12.50, hvor CULT WTR bringer fornyet energi. ”Selvfølgelig er reklamen til den frække side qua illustrationerne,” siger han og påpeger: ”Men i kraft af det humoristiske element med drikkepausen betragter vi reklamen som 100% stueren og ikke i nærheden af noget af det, vi tidligere har vist. Den kan måske i stedet give anledning til en snak voksne og børn imellem.”

Brian fortsætter, og sender en lille lussing til den stigende politiske korrekthed, der hersker i det offentlige rum:

”Reklamen er hægtet op på Kama Sutra, zen og kærlighed frem for at ose af hård sex. Vi har efterhånden et land med amerikanske tilstande, hvor den politiske korrekthed har taget over med det formål at beskytte befolkningen for ting, som de med lethed kan finde alle andre steder. Vi mener med andre ord, at det er forfejlet og naivt – grænsende til komisk, når Clear Channel argumenterer med, at de beskytter børn ved at afvise kampagnen. Alt i alt er vi dog ikke bekymrede for markedsføringen af CULT WTR. Kampagnen og produktet skal nok blive set på anden vis. Bare vent.”

ANNONCE
Produktet in mention

CULT WTR er en kildevand uden brus med koffein i, som blev lanceret i april 2017

BTW. Mon ikke det er en test værd, at se om den energivand virkelig giver energi nok, til at køre hele plakaten igennem?

Del

Seneste nyt

Annonce