CSICOP - 1
Forkortelsen for: Committee for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal
I bogen Science and the Paranormal. Probing the Existence of the Supernatural, skriver psykologiprofessor Barry Singer, at diskussionen om det mystiske simpelthen skyldes, at vi er for godtroende, og for at bevise det, demonstrerede han det med et forsøg. Han lod en studerende lære at udføre nogle helt elementære tryllekunster, såsom at læse tal med fingerspidserne, trylle aske frem og andre traditionelle tricks. Tre collegeklasser fik forhåndsoplysninger om, at han var i besiddelse af psykiske evner, tre andre klasser at han var tryllekunster. Omkring 80 procent i de første klasser troede på, han var et psykisk medium, og et dusin blev yderst intimiderede og skrev besværgelser på de udleverede spørgeskemaer. Mere grotesk var det imidlertid, at halvdelen af eleverne i de andre klasser var aldeles overbeviste om, at de havde truffet et psykisk medium, skønt han for dem udelukkende var blevet præsenteret som tryllekunstner.
En anden af bogens bidragyder er en parafysiker i afdelingen for "mechanics and material science" på John Hopkins Universitet, Harris Walker. Denne bruger kvantemekanikken til at forklare teleparti og andre fænomener og skriver: "Gud og tro vil ophøre med at eksistere og reel viden vil blive religionens fundament. Det er tesen, jeg vil komme og sømme på din dør." Interessant er det, at tolv år efter, at Walker satte sig for at ville forklare paranormale fænomener ved hjælp af kvantemekanikken, gav astronomer udtryk for, at det en dag ville blive muligt at forklare universets opståen som et resultat af kvantemekanikken.
En tredje bidragyder i bogen Science and the Paranormal. Probing the Existence of the Supernatural, er afdøde astrofysiker Carl Sagan med en doktorgrad i astronomi ved Chicago Universitetet i 1960 og tre NASA-medaljer for exceptionelle videnskabelige resultater og formidling af svært tilgængeligt stof. Tillige har han modtaget Pulitzer-prisen for tv-serien "Cosmos", en af de mest populære i USA i sidste halvdel af 1970'erne, som gav ham tilnavnet "Mr. Astronomy". Men i de senere år og indtil sin død i december 1996 var han mest kendt som den skeptiske naturvidenskabsmand, der satte sin personlige prestige og mediemæssige erfaring ind i kampen mod levn fra fortiden. Hans seneste bog The Demon-haunted World, Den dæmonbesatte verden, har undertitlen: Naturvidenskaben som et lys i mørket, et lån fra den engelske forfatter Thomas Ady, der i sin bog A Candle in the Dark fra 1656 tog til orde mod datidens heksebrændinger og andet af tidens åndelig formørkelse.
En anden af bogens bidragyder er en parafysiker i afdelingen for "mechanics and material science" på John Hopkins Universitet, Harris Walker. Denne bruger kvantemekanikken til at forklare teleparti og andre fænomener og skriver: "Gud og tro vil ophøre med at eksistere og reel viden vil blive religionens fundament. Det er tesen, jeg vil komme og sømme på din dør." Interessant er det, at tolv år efter, at Walker satte sig for at ville forklare paranormale fænomener ved hjælp af kvantemekanikken, gav astronomer udtryk for, at det en dag ville blive muligt at forklare universets opståen som et resultat af kvantemekanikken.
En tredje bidragyder i bogen Science and the Paranormal. Probing the Existence of the Supernatural, er afdøde astrofysiker Carl Sagan med en doktorgrad i astronomi ved Chicago Universitetet i 1960 og tre NASA-medaljer for exceptionelle videnskabelige resultater og formidling af svært tilgængeligt stof. Tillige har han modtaget Pulitzer-prisen for tv-serien "Cosmos", en af de mest populære i USA i sidste halvdel af 1970'erne, som gav ham tilnavnet "Mr. Astronomy". Men i de senere år og indtil sin død i december 1996 var han mest kendt som den skeptiske naturvidenskabsmand, der satte sin personlige prestige og mediemæssige erfaring ind i kampen mod levn fra fortiden. Hans seneste bog The Demon-haunted World, Den dæmonbesatte verden, har undertitlen: Naturvidenskaben som et lys i mørket, et lån fra den engelske forfatter Thomas Ady, der i sin bog A Candle in the Dark fra 1656 tog til orde mod datidens heksebrændinger og andet af tidens åndelig formørkelse.
Carl Sagan anså det for vigtigt og væsentligt at gøre sin samtid opmærksom på de menneskelige begrænsninger. På grund af den måde menneskets hjerne er konstrueret på, har det en naturlig og indbygget tendens til overtro. I sin bog citerer Sagan flere tilfælde af "mirakuløs" helbredelse, som i virkeligheden er i fuld overensstemmelse med de statistiske love og sandsynligheder for spontan bedring. Efter sin død er Carl Sagan blevet berømmet for at have været en af verdens førende formidlere af videnskaben og dens metoder. Han kaldte den selv for "et værdifuldt supplement til den menneskelige selvforståelse", som mennesket nemt kan miste som reaktion på den teknologiske og åndløse tidsalder ved at falde i overtroens og pseudovidenskabens modsatte grøft.
For at hindre dette stiftedes allerede i 1976 i USA Committe for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal, CSICOP, med lokalafdelinger i flere lande. Organisationen har som aktive medlemmer videnskabsmænd - heraf to nobelprismodtagere: biologen Francis Crick og fysikeren Murray Gell - samt forfattere og journalister.
Initiativtageren, filosofiprofessoren Paul Kurtz, pegede i sin indledningstale til den stiftende forsamling på, at den nye bølge af pseudovidenskabelig irrationalisme truer med at kvæle folk i vås: "I de senere år er der opstået en formelig epidemi af påstande om overnaturlige fænomener. Mange af de traditionelle trossamfund har mistet terræn, og folk søger til det okkulte for at finde ny mening med tilværelsen."
Initiativtageren, filosofiprofessoren Paul Kurtz, pegede i sin indledningstale til den stiftende forsamling på, at den nye bølge af pseudovidenskabelig irrationalisme truer med at kvæle folk i vås: "I de senere år er der opstået en formelig epidemi af påstande om overnaturlige fænomener. Mange af de traditionelle trossamfund har mistet terræn, og folk søger til det okkulte for at finde ny mening med tilværelsen."
I erkendelse af at videnskabsmænd ikke altid er lige egnet til at beskæftige sig med undersøgelser af paranormale fænomener, da de inden for deres eget virkeområde ikke er vant til at have med illusioner at gøre eller være indstillet på, at de der undersøges snyder - bevidst eller ubevidst - tæller CSICOP også tryllekunstnere som aktive medlemmer. En af dem anses for en af de dygtigste illusionister i USA: den canadiskfødte James Randi, som for mange år siden optrådte i vort hjemlige Tivoli og Cirkus Moreno. I hans hjem i Florida vidner et imponerende stribe af medaljer og diplomer om hans evner og succes, og som medlem af CSICOP tegner han sig for mange vellykkede undersøgelsesresultater.
En af James Randi's første opgaver var "myten om det hjemsøgte hus" - USA's mest berømte spøgelseshistorie, fortalt i en bestsellers og seks film og omtalt af Terence Hines i "The encyclopedia of the Paranormal". I 1975 købte George og Kathy Lutz et stort hus i Amityville på Long Island i staten New York for en favorabel pris, fordi husets sidste beboere alle var blevet myrdet af husets søn. Fire uger senere flyttede de ud igen, fordi der skete hårrejsende ting i huset. I 1977 blev historierne herom samlet i bogen The Amityville Horror: Slim drev ned ad væggene, stemmer skreg: "Ud!", folk svævede, usynlige kræfter flåede dørene af hængslerne osv. Under en retssag om ophavsrettighederne til bogen, der var blevet en succes, fandt Randi ud af, at ægteparret Lutz sammen med en bekendt, advokaten William Weber, havde iscenesat det alt sammen med udfoldelse af stor, kreativ opfindsomhed. "Vi skabte blot noget, som offentligheden gerne ville høre om," forklarede Weber efter afsløringen i 1979 i et TV-interview.
En af James Randi's første opgaver var "myten om det hjemsøgte hus" - USA's mest berømte spøgelseshistorie, fortalt i en bestsellers og seks film og omtalt af Terence Hines i "The encyclopedia of the Paranormal". I 1975 købte George og Kathy Lutz et stort hus i Amityville på Long Island i staten New York for en favorabel pris, fordi husets sidste beboere alle var blevet myrdet af husets søn. Fire uger senere flyttede de ud igen, fordi der skete hårrejsende ting i huset. I 1977 blev historierne herom samlet i bogen The Amityville Horror: Slim drev ned ad væggene, stemmer skreg: "Ud!", folk svævede, usynlige kræfter flåede dørene af hængslerne osv. Under en retssag om ophavsrettighederne til bogen, der var blevet en succes, fandt Randi ud af, at ægteparret Lutz sammen med en bekendt, advokaten William Weber, havde iscenesat det alt sammen med udfoldelse af stor, kreativ opfindsomhed. "Vi skabte blot noget, som offentligheden gerne ville høre om," forklarede Weber efter afsløringen i 1979 i et TV-interview.
At kunne se spøgelser skyldes hovedsagelig en synsfejl, hvilket lyder som en bizar morsomhed, men således anskuer forskere ved universitetshospitalet i Nijmegen, Holland, dette okkulte fænomen efter at have undersøgt et betydeligt antal synshandicappede. Teorien om, at folk slet ikke oplever mystiske fænomener, men blot er hallucineret, blev oprindelig fremsat af den berømte schweiziske læge Charles Bonnet i 1760. Han mente, at helt normale mennesker kunne have hallucinationer uden at kunne diagnosticeres som utilregnelige Bibelen vrimler med eksempler). Fænomenet fik navnet "Bonnets syndrom", men den helt store forskning på området lod vente på sig. Hidtil er det desuden blevet antaget, at fænomenet optræder forholdsvis sjældent, men den seriøse hollandske årelange forskning i emnet har sandsynliggjort noget ganske andet. Efter en undersøgelse af 505 synshandicappede personer, viste det sig til forskernes overraskelse, at hele 60 umiddelbart havde symptomer på "Bonnets syndrom". Langt de fleste var dog selv på det rene med, at de ofte ubehagelige syner intet havde med virkeligheden at skaffe, og enkelte havde endog selv en mistanke om, at de var offer for en synforstyrrelse.
(Artiklen fortsætter og slutter om ca. 3 uger)
(Artiklen fortsætter og slutter om ca. 3 uger)
