Connery

Crysis Warhead

Efterfølgeren til det populære Crysis på vej

Næste kapitel af et af de mest roste spil i 2007, sprænger sig vej til PC'erne dette efterår
Crysis Warhead
Maksimal frihed, maksimal sprængkraft og maksimal galskab!  Electronic Arts Inc. og det prisvindende, uafhængige spilstudie Crytek annoncerede i dag Crysis Warhead® - den parallelle historie til Crysis, et af de mest kritikerroste FPS- og PC-spil i 2007. Crysis Warhead, der udkommer eksklusivt til PC dette efterår, bliver det første spil, som udvikles hos Crytek's studie i Budapest og bygger på en ny, forbedret og optimeret udgave af Crytek's CryENGINE® 2-teknologi.

'Vi har været meget tilfredse med motagelsen af Crysis fra både gamere og medier efter lanceringen sidste år,' sagde Cevat Yerli, CEO og leder af Crytek. 'Når det er sagt, så er et af grundprincipperne for vores spilstudie altid at forsøge at hæve overliggeren. Med Warhead fokuserer vi på at forbedre vores historiefortælling og spilpræstation, samtidig med at vi leverer endnu mere af den fantastisk grafik og de helt åbne spiloplevelser, som alle elskede i Crysis.'

'Det optimale udbytte, vi kan få ud af et partnerskab under EA Partners-programmet, er, når et uafhængigt verdensklassestudie som Crytek vælger at fortsætte samarbejdet med os,' sagde David DeMartini, VP og Global General Manager hos EA Partners. 'Crysis var et utroligt spil og vil danne grundlag for en succesfuld spilserie. Vi ser virkelig frem til at samarbejde med Crytek om lanceringen af endnu et hit med Crysis Warhead allerede i år.'

I Crysis Warhead vil spillerne atter trække i deres nanodragt som Sergant Sykes, også kendt som 'Psycho' - et af de mest genkendelige figurer i Crysis. Med udgangspunkt i hans personlighed, der er endnu mere pågående og aggressiv end hans Delta Force-holdkammerat Nomad, vil spillerne gennemleve Psycho's parallelle historie i takt med begivenhederne fra det oprindelige spil, mens han opdager, at livet på den anden side af øen er endnu mere intenst og eksplosivt, end han kunne forestille sig. Heldigvis er Psycho's nanodragt klar til kamp og suppleres med et endnu større arsenal af fuldt justérbare våben og nye køretøjer, som sikrer, at spillerne får adgang til lige præcis det 'værktøj' de har brug for til at få kontrol med enhver situation. Bortset fra denne nye, spændende single player-kampagne vil Crysis Warhead også byde på nye multiplayer-muligheder. Yderligere detaljer følger i løbet af sommeren.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce