Connery

Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse]

50% komedie, 50% drama = 100% underholdning

4 ud af 6 stjerner
Drengerøvs faktor og Info:
Drengerøvs faktor: 60%
 
Teknisk information:
Original titel: Crazy, Stupid, Love
USA, 2011
Instruktører: Glenn Ficarra og John Requa
Medv.: Steve Carell, Ryan Gosling, Julianne Moore, Emma Stone, Analeigh Tipton, Kevin Bacon og Marisa Tomei
Genre: Drama/Komedie
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 118 min
Premiere dato: 8. september 2011
Biodistributør: SF-Film/Warner Bros.
ANNONCE
Crazy, Stupid, Love - Trailer
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
”Jeg vil skilles!” Da Cal Weavers (Steve Carell) kone; Emily (Julianne Moore) fortæller ham, at hun har haft en affære og nu vil skilles, bliver det starten på et helt nyt kapitel i Cals midaldrende liv. Pludseligt skal han til at finde ud af, hvem han er som person, udenfor ægteskabets faste rammer.
ANNONCE
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Heldigvis for Cal møder han en aften skøjtejægeren Jacob (Ryan Gosling), der hjælper Cal på rette spor. Han opdaterer Cals klædeskab og giver ham nogle fif til, hvordan Cal kan komme videre oven på bruddet og tilmed blive en succes blandt kvinderne i nattelivet.
ANNONCE
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Det viser sig at Cal er meget lærenem, men får uheldigvis rodet sig ud i et par pinlige situationer og uundgåelige misforståelser, nu hvor han er blevet hardcore kvindebedårer. Samtidig må han også finde balancen mellem sit nye liv og livet som familiefar, for sine to børn Robbie og Molly. Robbie har nemlig selv hjertekvaler og selvom Cal prøver at hjælpe sin søn, viser det sig at sønnen bliver faderens lærermester.
ANNONCE
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Crazy, Stupid, Love er millimeter fra at være en ekstraordinær god film. Den har fundet den magiske balance mellem drama og komedie, der gør at man et øjeblik sidder og griner, for i næste øjeblik at knibe en tåre. Det eneste der trækker ned er, at filmen ikke tør tage skridtet fuldt ud og undgå de værste klicheer i begge genrer.
ANNONCE
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Der er ganske vidst tale om få skønhedsfejl hist og her, for alt i alt er Crazy, Stupid, Love en rigtig vellykket film, der på mange områder rammer plet og kommer med nogle sandheder om mænd, kvinder, kærligheden og livet i det hele taget.
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Steve Carell og Ryan Goslings sammenspil sidder også lige i øjet, for ligeså sjov og kejtet Carell er, ligeså cool og maskulin er Gosling. De to herrer støttes om af et solidt hold skuespillere, hvor især den helt igennem smukke Emma Stone brillerer som Hannah, pigen der måske en gang for alle kan feje benene væk under den ellers så glatte Jacob.
ANNONCE
SF-Film/Warner Bros. - Crazy, Stupid, Love [Anmeldelse] SF-Film/Warner Bros.
Crazy, Stupid, Love er altså en af den sjældne type film der henvender sig til en meget bred aldersgruppe af begge køn. Du kan f.eks. sagtens tage din kæreste, date, søster eller mor ind at se den, ligeså vel, som du kan se den med gutterne nede fra fodboldklubben eller din film glade onkel, for den sags skyld. Filmen har ganske enkelt noget at byde på for alle.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce