Hvis du nogensinde har kigget på dit skrivebord og tænkt: “Hvorfor skal jeg have et tastatur, en Stream Deck og 17 andre gadgets spredt over det hele?”, så har Corsair et svar klar. Det hedder Galleon 100 SD, og det blev netop lanceret ved CES 2026.
Et tastatur med indbygget kontrolcenter
Galleon 100 SD er ikke bare et tastatur med lidt lir. Det er en alt-i-en-løsning for gamere, streamere og tech-nørder, der elsker kontrol og automatisering. Hvor normalt tastaturet slutter med en numerisk del, finder du her en fuld integreret Elgato Stream Deck med 12 LCD-knapper, to drejeknapper og en 5-tommer farveskærm. Det ligner noget fra et sci-fi cockpit – og det fungerer som et.
Du kan skifte OBS-scener, justere volumen, tænde smart-lys, sende beskeder i Discord og meget mere – direkte fra tastaturet. Og ja, du kan også gøre det hele om til en virtuel numpad, hvis du skulle savne den.
Performance under motorhjelmen
Men selv hvis du ignorerer det vilde Stream Deck-setup, er selve tastaturet stadig en kraftfuld enhed. Vi snakker MLX Pulse lineære switche, hot-swap mulighed, lydisolering i seks lag og Corsairs AXON-teknologi med 8.000Hz polling rate. Det er hurtigere, end du kan blinke.
Der er også “Hardware Mode” til turneringer, hvor du ikke vil være afhængig af software, og “Web Hub” til hurtige tweaks i browseren. Galleon understøtter også Stream Deck-apps og plug-ins, med smarte profiler der automatisk skifter layout afhængigt af hvad du har åbent.
Men hvad koster det så?
Prisen er sat til 349,99 USD – hvilket nok får nogle til at spærre øjnene op. Men du får til gengæld også en mekanisk arbejdshest kombineret med en komplet Stream Deck og kontrolstation. Det her er tastaturet til dig, der gerne vil gøre skrivebordet lidt mere cockpit.
Galleon 100 SD rammer hylderne den 29. januar. Indtil da kan du lige så godt begynde at rydde pladsen på bordet.
Læs også: