Contagion VR: Outbreak er 2018s bedste zombiespil
There, I said it.
Den indledende udtalelse i overskriften virker grandiøs, men spillet formår faktisk at holde hvad det lover.
Monochrome, der specialiserer sig i zombiespil, har brygget videre på spillet Contagion Outbreak og lavet en eksklusiv virtual reality udgave af spillet, som lige nu er klar på Steam som en gratis demo - og det lover godt!
Kan du forestille dig et spil, der tager de gode elementer fra alle de andre spil og faktisk leverer?
Jeg synes også, at tanken er langt ude. I mean... Et spilselskab der er af gamere for gamere lyder mest af alt som en fantasi eller en udspillet markedsføringstrope.
Men det er immervæk blevet en realitet med Monochromes first person shooter Contagion VR: Outbreak.
Spillet er dog ikke for hvem som helst, da du skal have en PC med mere krudt i røven end Phil Heath ved dette års Olympia, for at være i stand til at spille det.
For at køre spillet skal du have mindst 8 GB ram, en GTX 970 og en i5-4590 for at møde minimumskravene!
Youtuberen MERPTV har for nylig udgivet en 16 minutters gameplay af demoudgaven, som du kan se ovenfor.
Hvad handler spillet om?
Demoen starter med en helt almindelig fyr (did I just assume his gender?!), der chiller i sin lejlighed mens han venter på at kæresten kommer hjem med mad.
Om livet har vores dude en værktøjsbælte, der kun bliver overgået af Batman (Bale, ikke Affleck). Derudover har han en rygsæk og således har skaberne formået at lave et inventory system, der er realistisk og praktisk.
Herfra er det den klassiske historie om at flygte ud af lejligheden for at finde kæresten og redde dagen ved at bekæmpe alle zombierne på sin vej.
Hvis du har en Oculus Rift, HTC Vive eller lignende kan du downloade demoen gratis på Steam.
Den fulde version indeholder mulighed for at spille co-op eller i en player-versus-player mode. Men du kan også vælge en single player campaign, hvor du opleve hver characters historie.
Hver character har nemlig deres egne individuelle oplevelser, der giver dig mulighed for at lære om begivenhederne, som formede deres personligheder.
Release datoen er ukendt, men med al sandsynlighed er den lige om hjørnet.