Connery

Conor McGregor skal kæmpe mod Khabib Nurmagomedov

UFC 229 ser ud til at blive en spændende omgang.

@thenotoriousmma @khabib_nurmagomedov

Et opslag delt af Dana White (@danawhite) den

Så fik Dana White endelig fingeren ud og arrangerede en kamp mellem UFCs største pengemaskine og en kæmper, der kan få ham ned med nakken. 
Da McGregor har overstået sine juridiske problemer, kan det nu lade sig gøre at gå videre med det vigtigste på menuen for kæmperen, der endnu ikke har forsvaret en eneste titel... En titelkamp!

Under fredagens pressekonference i anledning af UFC 25 års jubilæum, blev det offentligtgjort, at Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov kommer til at kæmpe mod hinanden d. 6 oktober til UFC 229.
Inden McGregors tumultøse eskapader samt hans uhyrligt hypede kamp mod Floyd Mayweather, stod det i kortene at han næste kamp skulle være et letvægtstitelforsvar mod Tony Ferguson eller Nurmagomedov, et titelforsvar af hans fjervægtstitel mod José Aldo eller et tredje og sidste opgør mod Nate Diaz.

Da McGregor endelig har besluttet sig for at kæmpe under UFCs faner, kan vi måske forvente at han for alvor er tilbage i rollen som MMA-kæmper... men det ville være en urealistisk antagelse. Han har alle dage været (semi-)ærlig om sine intentioner og har udtalt at han kæmpede for penge og hæder. Penge fordi han er vild med dem og livsstilen de tilbyder og hæder fordi han er en true fighter og de altid er klar til kamp.

Khabib Nurmagomedov, manden der startede sin barndom ud med at wrestle med bjørne, har tidligere haft udfordringer i forbindelse med at ramme kampvægten og har endda været forbi hospitalet på grund af drastiske vægttab, der gjorde ham ude af stand til at kæmpe i UFC 209.
Der ser dog ud til, at han har taget hånd om sine svagheder og fået hyret en ordentlig kostvejleder, hvilket gør det mindre sandsynligt at han misser UFC 229 mod McGregor.

ANNONCE

Reaktionerne på ovenstående announcement har været en blandet landhandel, men den mest ekstreme må have været Nate Diaz'.
I ren frustration valgte Diaz at storme ud efter det blev bekendtgjort, at Conor McGregor skal kæmpe mod Khabib Nurmagomedov. Den voldsomme reaktion skyldes formegentlig, at Diaz havde forventet et tredje opgør mod McGregor. 

Den længe ventede kamp mod Diaz må vente, da McGregor bliver nødt til at lægge al sin energi i at besejre Nurmagomedov, der ikke giver sig uden en kamp.
Nurmagomedov og McGregor kommer til at kæmpe om bæltet og på nuværende tidspunkt ser det ud til, at det kan gå begge veje.

En stor del af udfordringen ved at sætte kampen op har været spørgsmålet om penge - og selvfølgelig Conor McGregors juridiske problemer.
McGregor krævede en ejerskabsandel i selskabet Zuffa, der ejer UFC, mens Nurmagomedov ønskede en lønforhøjelse, hvis han skulle kæmpe mod McGregor i stedet for en mere værdig modstander.

Vi holder jer opdateret løbende.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce