Connery

Connery's nye filmguide for drengerøve

Vi kickstarter denne nye guide til, hvilke film man skal sætte kryds i kalenderen til i de kommende år!

Jeg vil på vegne af Connery.dk kreere en helt ny filmguide til de mest forventningsfulde film i fremtiden - et nyt koncept, som vil give dig en chance for at sætte dig ind i alle de fantastisk film, som Hollywood og selvstændige filmskabere har at byde på. Jeg vil løbende smide de mest interessante projekter i horisonten op på siden og ydermere sørge for, at du finder den rigtige vej i biografmørket – og ikke lader dig snyde af en effektfuld trailer, som lokker dig i en fælde af usmagelige undertoner og dårlig marketing.

Vi starter ud med de ti første film, som uden tvivl lægger op til en røvfuld sublime filmoplevelser! Om de så bliver en succes eller fiasko, må i ikke hænge mig op på, men hvis de fejler fuldstændigt, så giver jeg en bajer i lufthavnen.
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Guardians of the Galaxy
Marvels nye projekt virkede i første omgang som en mærkelig cocktail af animationer og superhelte, hvor instruktørerne ikke rigtig formåede at forlade tegneserieformatet på den rigtige måde. Konceptet er med tiden blevet meget mere lovende og et helt andet aspekt af Marvels superhelteunivers bliver ufattelig interessant at se på det store lærred. Historien lyder på, at en strandet jetpilot slår pjalterne sammen med en flok vogtere fra forskellige grene af universet, hvor de sammen skal kæmpe mod kosmiske trusler. Desuden har selskabet hyret interessante skuespillere som bl.a. Bradley Cooper, Vin Diesel og Zoe Seldana og de første art-prints lufter allerede forventningerne til et brag af en visuel oplevelse.

Premiere:
31. juli 2014
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Star Wars 7
Dette projekt bliver nok årets mest omtalte emne i de filmiske medier, og ikke siden Georg Lucas og co. begyndte at redigere i de gamle film, har en nyhed skabt så meget virvar i både fans og filmgængernes univers. J.J. Abrams kæmpesucces med Star Trek har kastet ham i instruktørstolen som den ansvarlige for om projektet kan briste eller bære. Rygterne går på at Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher hopper tilbage i de gamle roller som henholdsvis Han Solo, Luke Skywalker og Princess Leia. Dette er et MEGET usikkert projekt efter min mening, men helt sikkert en af de film, som jeg hurtigst muligt skal se i 2015. Nu er det Star Wars-franchisens chance for at komme på banen igen som en af de mest interessante rumuniverser på filmmediet – Abrams er desuden en fandens til dygtig instruktør og hvis han ikke kan smide Star Wars ind i varmen igen, så er der ingen der kan.

Premiere:
Ukendt 2015
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
The Avengers: Age of Ultron
Hell ‘fucking’ yeah! Joss Whedons enormt underholdende overflødighedshorn af visuelle elementer, drengerøvsøjeblikke samt alt det superheltemagi, man kunne ønske sig, var uden tvivl en af 2012’s største film. Sammenslutningen af Marvels fedeste superhelte var intet mindre end en episk filmoplevelse, og 2’eren har nogle ufatteligt store sko at udfylde. Whedon er utroligt talentfuld og jeg sætter min fulde lid til, at han kan bringe endnu en fantastisk film på banen. Handlingen baseres på regeringens nyeste våben, Ultron, som skal beskytte jorden mod fremtidige alien-invasioner. Problemer opstår, da våbnet vender sig mod mennesket selv, og superheltegruppen må endnu en gang slå sig sammen og beskytte jorden mod sit eget våben. Dette er uden tvivl triumfen på denne liste!

Premiere:
30. april 2015
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Batman vs. Superman
Der går for tiden en masse rygter om, at Ben Affleck har fået æren af at iføre sig den ikonisk Batman-dragt og ligger lunt i svinget til at portrættere den mørke ridder. Efter min mening er det et meget interessant koncept, og det er ikke spørgsmål om, hvorvidt Affleck er den rigtige til rollen, men mere den problematik om, at der ikke rigtig er nogen der kan overtage Christian Bales rolle.  Denne film fungerer som efterfølgeren til Man of Steel og er desuden den første film, hvor både Batman og Superman befinder sig på samme film – en nyhed som fik kanonen i bukserne til at gå af på millioner af nørder på verdensplan. Hvordan historien kommer til at udspille sig, er endnu uvist, men vi glæder os!

Premiere:
17. juli 2015
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Ant-Man
Marvel har fået blod på tanden og smider nu endnu en superhelt på banen. Denne gang er det Ant-Man som skal behandles på det store lærred – og til dem der ikke kender til denne superhelt, så er det en karakter kaldet Henry Pym, som beskæftiger sig med en størrelsesændringsmekanisme (find selv et bedre ord..), og på trods af nogle fejl i konceptet opdager han evnen til at ændre sin størrelse og opnår ikke mindst evnen til at kunne kommunikere med insekter. Konceptet virker meget interessant og er ikke noget, man ser hver dag på det visuelle medie. Det bliver uden tvivl en udfordring for Marvel at skabe noget unikt ud af denne karakter efter min mening, men uden tvivl bliver det en seværdig oplevelse, som gerne skulle fortsætte Marvels kæmpesucces.

Premiere:
6. November 2015
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Justice League
I en tid hvor Whedon sidder på tronen over superheltefilm fra Marvels univers, er det ikke nogen overraskelse at Warner Bros. har besluttet sig for at kaste sig ind i kampen med et nyt kæmpeprojekt. Nu skal endnu et superheltehold slå sig sammen for åben skærm og med karakterer såsom Lynet, Wonder Woman, Batman og Superman kan det kun blive interessant. Filmen skulle i første omgang lanceres samme år som The Avengers 2, men lige pt. er projektet tilsyneladende lagt på is, og kan muligvis først forventes til 2017. Dette skyldes uden tvivl de andre projekter i kanonen, som først skal have lov til at nå biografmørket. Bortset fra det glæder vi os som små børn til at se om denne gigant har saft og kraft nok til at udfordre Avengers-franchisen.

Premiere:
Ukendt (?2017?)
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
X-Men: Days of Future Past
X-men-franchisen har underholdt lige fra første spillefilm i 2000 til den helt igennem fantastiske prequel (X-Men: First Class) i 2011 og nu ser fansenes våde drøm endelig ud til at gå i opfyldelse. Filmen skulle eftersigende handle om Wolverine, som bliver sendt tilbage i tiden for at ændre en dramatisk begivenhed, som truer mutanter over hele kloden. Filmen indeholder BÅDE den unge og gamle udgave af f.eks. Magneto, Professor X og Raven, hvilket virkelig er noget, man ikke havde forventet skulle ske nogensinde. Bryan Singer skal endnu en gang stå dette forhåbentligt interessante projekt, som skal sammenføje gamle og nye aspekter af X-Men. Det virker som et koncept, der ikke kan gå galt og med den lille teaser i slutningen af årets X-Men-film, The Wolverine, er spændingen større end nogensinde!

Premiere:
17. juli 2014
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Fast & Furious 7
Vejrudsigterne for fremtiden lover heftig regn af one-liners, en tsunami af drengerøvsøjeblikke og ikke mindst en stiv kuling af hårde bøffer i kollision med hinanden. Vi skal endnu, endnu en gang i selskab med Diesel, The Rock, Walker og nu også Statham i efterfølgeren til årets kæmpestore succes. Efter at eliteholdet aflivede skurken Owen Shaw, er hans bror, Ian Shaw på hævntogt, hvor han bl.a. afslørede sig som den person, der slog Han ihjel i Tokyo Drift. Endelig bliver det sorte får(Tokyo Drift) i franchisen endelig forbundet med resten af konceptet og med to kæmpestore succeser i træk, kan man ikke andet end glæde sig til endnu en testosteronbombe fra den ret så dygtige instruktør James Wan. Vi sætter systemet i frigear indtil 2014 og ligger klar i svinget til at drøne ind i biografmørket og få fyldt macho-beholderen op for et par årtier mere.

Premiere:
24. juli 2014
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Dumb Dumber To
Hvad kan man sige? Dumb & Dumber er uden tvivl undertegnede absolutte favoritkomedie, og Jim Carrey og Jeff Daniels gjorde det helt formidabelt i 1994 som det idiotiske makkerpar, der begav sig ud på et eventyr i Aspen. Den gang havde projektet problemer med at blive produceret, da ingen selskaber ville have noget med filmen at gøre. Både Carrey og Daniels fik besked på, at deres karriere ville blive ødelagt af denne film, men de fik hurtigt tørt på, da et selskab tog jobbet til sig og succesen fik endelig lov til at se dagens lys. Det er nogenlunde samme dilemma lige nu, hvor projektet har hoppet rundt mellem forskellige selskaber. Warner Bros. smed projektet væk igen, hvorefter nogle nye selskaber heldigvis forsatte produktionen. Vi følger eftersigende de to gutter 20 år efter deres første eventyr, hvor de drager ud efter et af deres ukendte afkom i håb om at få lov til en nyretransplantation. Konceptet lyder interessant, og vi glæder os i hvert fald til at se, hvad Farelly-brødrene har i godteposen.

Premiere:
Ukendt 2014
ANNONCE
Connery's nye filmguide for drengerøve
Interstellar
Christopher Nolan rimer på succes og fantastisk filmoplevelser(The Prestige, Batman-trilogien, Memento, Inception) og nu har han offentliggjort, at der skal arbejdes med et helt nyt koncept baseret på nogle forskningsområder af den berømte fysik-teoretiker Kip Thorne. Handlingen følger en verden, hvor økonomien, staten og generelt bare hele verdensbalancen er gået i vasken, hvilket har efterladt vores verden i kaos. Da et mystisk hul åbner sig på rummet, er det op til en beskeden skare fra NASA at udforske mulighederne i denne portal, og måske finde en løsning på verdens problemer. Konceptet lyder i mine ører helt genialt, og man kan ikke andet end at sætte sin lid til Nolans dystre, visuelt overlegne og ikke mindst uhyre medrivende instruktørevner. Jeg oddser på denne film som årets bedste film på flest mulige punkter i vurderingen, og 2014 bliver forhåbentlig året, hvor Nolan kan få endnu en film op IMDB.COMs Top 250 liste.

Premiere:
6. November 2014
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce