Connery

Connery's filmguide #2

Så er det endnu en gang tid til at kigge frem på biografudsigterne!

Connery's filmguide #2
Denne omgang vil vores filmguide giver dig 5 forskellige film, som Connery.dk’s drengerøvslæsere helt sikkert skal sætte kryds i kalenderen til. Vi har alt fra guder, drengerøve og animerede aber – følg med i listen og se flere af de film, som vi løbende vil sørge for, at du kan se frem til!
ANNONCE
Connery's filmguide #2
22 Jump Street
Jonah Hill og Channing Tatums genoplivning af elementer fra den klassiske 21 Jump Street-serie fra 1970’erne med Johnny Depp leverede sidste år et utal af mavekramper til alle aldre. Humoren lå i spidsen for den snedige, gennemtænkte og ikke mindst uhyre underholdende komedie-parodi, som forsatte i samme boldgade som den evigt sjove Superbad(2007). Plottet til denne efterfølger er endnu ukendt og undertegnede kan heller ikke ligefrem gætte sig til, hvordan de fortsætter historien – men derfor skal den ses alligevel og hvis komikken og handlingen bliver nogenlunde det samme, så har vi noget at se frem til!

Premiere:
13. juni 2014
ANNONCE
Connery's filmguide #2
Hercules: The Thracian Wars
Undertegnede er ikke i tvivl om, at verden aldrig kommer til at se så god en Herkules-film som det klassiske Disney-værk fra ’97 – men på trods af det, er den klassiske sagnfigur stadigvæk en spændende kilde til filminspiration og med Dwayne ’The Rock’ i sit livs form har man helt sikkert noget at se frem til! Filmen følger en lidt hærget semi-gud, som har bekæmpet sine 12 udfordringer, og lever som en slags oldtidslejemorder – indtil en farlig krigslord truer landets frihed. Vi ser frem til et kæmpebrag af en actionfilm spækket med fede effekter og macho-elementer!

Premiere:
7. august 2014
ANNONCE
Connery's filmguide #2
The Expendables 3
Alle gode gange 3! Drengerøvenes våde drøm vender endnu en gang tilbage til det store lærred, hvor de klassiske action-helte sparker røv på samme hold. Macho-niveauet nåede kritiske højder i de to forrige film, og der var næsten et svimlende antal af drengerøvsskuespillere på samme set – men det stiger til endnu uanede højder i denne film, hvor vi følger de samme gutter, dog med endnu flere tilføjelser! Her kan bl.a. nævnes Wesley Snipes, Antonio Banderas, Harrison Ford og Mel Gibson. Handlingen er endnu ikke offentliggjort, men der er nok heller ikke stor chance for, at der rent faktisk er en - I 2014 er det endnu en gang tid til at lægge hjernen på hylden og smide sig i biografstolen til en omgang macho-overload!

Premiere:
15. august 2014
ANNONCE
Connery's filmguide #2
Dawn of the Planet of the Apes
Efter en lidt uheldig genindspilning af Abernes Planet I 2001, blev Rupert Wyatts Rise of the Planet of the Apes i 2012 en kæmpe succes med sine vilde effekter og et uhyre interessant handlingsforløb. Navnet til efterfølgeren er bestemt ikke blevet mindre, og på trods af den lettere besværlige titel kan man forhåbentlig se frem til endnu flere flotte CGI-effekter og ikke mindst en fortsættelse af Cæsars eskapader med de andre abekatte.  Gary Oldman har overtaget hovedrollen fra James Franco, og hele konceptet virker meget mere dystert, strategisk og ikke mindst krigsinspireret. Anyways, vi ser frem til at forsætte den nutidige portrættering af en klassisk fortælling!

Premiere:
22. maj 2014
ANNONCE
Connery's filmguide #2
Terminator 5
Så skal James Camerons klassiske, futuristiske historier og karakterer endnu en gang behandles på det store lærred, og siden Christian Bales version af John Connor delte vandene i 2009, bliver det spændende at se, hvordan denne nye installation kommer til at fungere. Arnold Schwarzenegger har som den eneste bekræftet sin tilstedeværelse i filmen, så det bliver et gammelt ikon der vender tilbage til fædrelandet, and we love it! Instruktør Alan Taylor, bag Sopranos og og den kommende Thor 2, har fået æren af at forsætte franchisen og det bliver spændende at følge med i hans forsøg på at genoplive Terminator-maskineriet. We knew he would be back!

Premiere:
26. juni 2015
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce