Connery Roadtrip - Tønder
Vi indtog byen, som har en forkærlighed for små børn og gamle tyskere...
Nogle havde været så usmarte at fortælle jeres tre troubadurer, at Tønder havde fået bygget deres diskotek om med ny lækker VIP afdeling og hele turen. Og er der noget i denne her verden, jeg godt kan lide, så er det VIP afdelinger. Men først skulle vi op. At vågne kvart i elleve på et fuldstændig udbombet hotel Comwell i Sønderborg, når man skal være ude klokken 11.00 er muligvis ikke det klogeste træk, når man så samtidig har tilbragt natten i en blanding af chips, matadormix og champagne rester så er personlig hygiejne tiltrængt, men samtidig ikke særlig muligt.
Så vi tumlede ud af sengene og nåede lige at få et glimt af den familie, der havde værelset ved siden af vores. De virkede trætte... Men ud kom vi, og en halv time senere stod vi på torvet i Sønderborg og forsøgte at tage os sammen til brunch og burgere. Når man sådan betragter Sønderborg by lidt fra oven på sådan en søndag med koloenorme tømmermænd, så kan den godt på overfladen virke som en by, der er gået i udviklingsmæssig stampe - og det er den også. Men driftige unge mennesker har alligevel svinget en tilforladelig cafe sammen, og det skal ikke holdes imod dem.
I et virvar af tømmermænd, cola og brunch og måske en enkel bøvs, satte vi kursen mod grænsen. Man skal jo have sprut for fanden. Lad mig gøre det kort, Flensborg er et ualmindeligt sørgeligt og sløjt sted med en tendens til at være fyldt med alt for mange tyskere. Så det springer vi let og elegant over, dog blev det til et hurtigt billede af et af de lokale transportmidler.
Fra den pulserende turistfælde Flensborg endte vi på Tønder vandrehjem. Godt kvæstede og bare klar til at sove, gik det op for os, at Jørgen (ham som tydeligvis styrede tingene på vandrehjemmet) først ankom til stedet klokken 16.00, så vi var en smule pressede på tiden. Jørgen kom, vi smilede og så skulle vi ellers sove. Hold kæft vi sov, og det foregik længe, men op kom vi klokken syv om aftenen og gjorde klar til at se os lidt omkring i dette inferno af børneporno, kriminel lavalder og bondealdermentalitet.
Men Tønder er meget mere end det, vi entrerede en fin restaurant, det fine i den bestod i nogle særdeles velskårede tjenere og ditto gæster. Det var en hold-i-nakken-aften af dimensioner. Men maden var rigtig fin- og efter at tjeneren havde et givet et par prøver på- hvorfor det er bedst at der kulsyre i øllen, gik det hele rigtig fint.
Så vi tumlede ud af sengene og nåede lige at få et glimt af den familie, der havde værelset ved siden af vores. De virkede trætte... Men ud kom vi, og en halv time senere stod vi på torvet i Sønderborg og forsøgte at tage os sammen til brunch og burgere. Når man sådan betragter Sønderborg by lidt fra oven på sådan en søndag med koloenorme tømmermænd, så kan den godt på overfladen virke som en by, der er gået i udviklingsmæssig stampe - og det er den også. Men driftige unge mennesker har alligevel svinget en tilforladelig cafe sammen, og det skal ikke holdes imod dem.
I et virvar af tømmermænd, cola og brunch og måske en enkel bøvs, satte vi kursen mod grænsen. Man skal jo have sprut for fanden. Lad mig gøre det kort, Flensborg er et ualmindeligt sørgeligt og sløjt sted med en tendens til at være fyldt med alt for mange tyskere. Så det springer vi let og elegant over, dog blev det til et hurtigt billede af et af de lokale transportmidler.
Fra den pulserende turistfælde Flensborg endte vi på Tønder vandrehjem. Godt kvæstede og bare klar til at sove, gik det op for os, at Jørgen (ham som tydeligvis styrede tingene på vandrehjemmet) først ankom til stedet klokken 16.00, så vi var en smule pressede på tiden. Jørgen kom, vi smilede og så skulle vi ellers sove. Hold kæft vi sov, og det foregik længe, men op kom vi klokken syv om aftenen og gjorde klar til at se os lidt omkring i dette inferno af børneporno, kriminel lavalder og bondealdermentalitet.
Men Tønder er meget mere end det, vi entrerede en fin restaurant, det fine i den bestod i nogle særdeles velskårede tjenere og ditto gæster. Det var en hold-i-nakken-aften af dimensioner. Men maden var rigtig fin- og efter at tjeneren havde et givet et par prøver på- hvorfor det er bedst at der kulsyre i øllen, gik det hele rigtig fint.
